Har du en spøgelsestelefon i skuffen?

Aarhus Universitet sender årligt tusinder af computere til genbrug og genanvendelse, men når det kommer til mobiler, er billedet et andet. 

"Vi må desværre konstatere, at det er få telefoner, der finder vej tilbage til IT-supporten," siger Michael Møltorp, der er teamleder hos Arts IT-support, som telefonerne gerne skal leveres tilbage til, hvis de skal genbruges.

Hvorfor det forholder sig sådan, er et rigtig godt spørgsmål, fortæller han.

"Det er op til den enkelte medarbejder, der fratræder, at levere brugt udstyr tilbage. Og det er de enkelte enheders ansvar at sikre, at medarbejderen leverer udstyret tilbage. Men hverken de enkelte enheder eller vi har kartoteker over medarbejdernes udstyr," siger han.

Hvad der sker med telefonerne, når de først er udleveret til de enkelte afdelinger, kan han kun gisne om. Når en medarbejder får udleveret IT-udstyr, registreres det hos vedkommende. Men hvis medarbejderen skifter ansættelsessted, og telefonen overleveres til en ny, så bliver det sjældent registreret igen. 

"Det er svært at nå ud i alle krogene, og vi har ikke rigtig de her famøse redskaber, der en til en kan holde styr på, hvem der har hvilket udstyr, og hvornår," siger Michael Møltorp. Han understreger, at det sagtens kan være tilfældet, at de enkelte institutter selv sørger for at genbruge mobiltelefonerne internt.

"Men det sker også, at vi får en henvendelse fra institutter, som over tid har samlet et par flyttekasser med det, de vurderer som skrot. Så afhenter vi det, og så ligger der nogle telefoner i kassen. Der kan så være sket det i mellemtiden, at de telefoner kan være overgået fra at være noget genanvendeligt til at være skrot," siger han.

Telefonen er ikke effektiv i skuffen

Også hos Nat-Tech IT-support er der en tendens til, man ikke får mobilerne tilbage, fortæller IT-supportchef Knud Møller.

"Det er lidt sværere at få mobiltelefoner retur, blandt andet på grund af den måde AU er organiseret på. Det er det enkelte institut eller afdeling, der ejer de her computere og mobiltelefoner," siger Knud Møller.

Han vil helst ikke gætte på antallet, men han har dog også den opfattelse, understreger han, at de fleste mobiler alligevel bliver brugt.

Genbrugsfirmaet Refurb, som Arts, Aarhus BSS og Fællesadministrationens IT-support samarbejder med, genkender billedet af, at der kommer færre mobiler ind.

"Det er rigtig nok, at det ikke er mobiltelefoner og tablets, der er flest af. Det kan der være mange forklaringer på. Det kan være, det hurtigere bliver slidt, hurtigere udskiftet, der kan være mange årsager," siger Peter Hove, der er medstifter og kommunikationsdirektør i Refurb.

Pulterkammereffekten

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos den uafhængige miljøorganisation Rådet for Grøn Omstilling, fortæller, at det er en klassisk problemstilling. Det kaldes pulterkammereffekten, fordi telefonerne gemmes væk i en årrække, inden de kasseres.

"Det er helt klassisk for telefoner, at de netop ender i en skuffe, eller at medarbejderen ikke afleverer den, når man skifter arbejdsplads."

"Der føres statistikker over, hvor meget elektronik, der ryger på markedet hvert år, og hvor meget man kan genfinde i affaldssystemet, og der er et kæmpe mørketal på mange grupper af elektroniske produkter," siger Lone Mikkelsen.

AU anser levetiden på mobiltelefoner og tablets som typisk 2-3 år.

Lone Mikkelsen vurderer, at mobiler i højere grad skiftes ud end computere, og udskiftningsraten betyder, at mobilerne sætter et endnu større miljømæssigt aftryk. For hårde hvidevarer taler man for eksempel om, at det skal overleve og bruges i minimum ti år, før det kan forsvares miljømæssigt at kalde det udtjent. Det er telefonerne ifølge Lone Mikkelsen ikke i nærheden af at gøre.  

"Der er kommet en vanvittig udskiftningsrate, når man tænker på, hvor tung en gruppe produktionsmæssigt det er at have med at gøre. Elektronik er noget af det mest belastende, og det er kun forværret af den her udskiftningsrate. Og den har vi, fordi vi har fundet ud af, vi vil have det hurtigste, bedste og smarteste. Og den anden side er, at producenterne har fundet ud af, at vi gerne vil skifte. Vi kan ikke downloade apps længere, fordi vi ikke kan få det nye styresystem, og så føler mange sig tvunget til at skifte efter to eller tre år," siger Lone Mikkelsen.