Kan du huske, hvordan det er at gå i byen? Så vil forskere fra AU gerne høre fra dig

Margit Anne Petersen er lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og gik sammen med to kolleger i september sidste år i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge danske unges erfaringer med seksuelt samtykke, sexchikane og overgreb i nattelivet. Projektet skal baseres på 50 interviews med danske unge. En mængde, som i forskerøjne ikke er stor, men det har vist sig at være sværere end normalt at få kontakt til unge, fortæller Margit Anne Petersen.  

”Vi havde planlagt at gennemføre 15 interviews senest i januar, men vi har kun lavet 11 på nuværende tidspunkt,” siger Margit Anne Petersen. 

Normalt ville hun tage en stak flyers under armen og tage ud og fortælle om projektet til unge på uddannelsesinstitutioner eller på barer og natklubber. 

”Og vi nåede da også at besøge nogle få uddannelsesinstitutioner i efteråret, men så lukkede alt jo ned,” fortæller hun videre. Og nu forsøger forskerne i stedet at rekruttere unge online, blandt andet via sociale medier.

Sidste bytur ligger måneder tilbage 

For mange unge vil den seneste bytur dog langt fra stå klart i erindringen. Og det skyldes ikke kun alkoholtåger, men også corona-restriktionerne, der i månedsvis har sat en effektiv stopper for både den etablerede del af nattelivet og privatfester. 

Det har dog mindre betydning for projektet, også selvom det betyder, at der ikke er mulighed for at lave observationer i nattelivet, fortæller Margit Anne Petersen. 

”Det gør ikke noget, at de unges erfaringer ligger lidt tilbage i tiden. Faktisk kan det være interessant, at erfaringerne er lidt på afstand, fordi de unges holdning til en hændelse måske har ændret sig over tid. Vi spørger også til alkoholvaner og festvaner, som mange af de unge sagtens kan svare på, selvom byturene ikke fandt sted for nylig.”

Omvendt har nedlukningen den fordel, at forskerne nu gennemfører interviews online med unge fra hele landet, hvor interviewene ellers i dette projekt normalt kun ville foregå ansigt til ansigt i hovedstadsområdet, da projektets forskere holder til på Center for Rusmiddelforsknings afdeling i København.  

Det nordiske paradoks

Formålet med forskningsprojektet er at skaffe ny viden om, hvilken indflydelse alkohol spiller for unges evne til dels at sætte grænser, dels at opfatte andres grænser i nattelivet. Projektet beskæftiger sig med seksuelt samtykke og sexchikane – eller ’unwanted sexual contact’, som Margit Anne Petersen kalder det. 

”Vi vil gerne undersøge, hvordan de unge bruger alkohol i den forbindelse. Nogle fortæller, at alkohol gør, at de tør lidt mere end ellers, de bliver mere afslappede og ikke så nervøse. Samtidig kan alkohol også betyde, at unge bliver sat i en situation, de ikke har lyst til at være i,” fortæller Margit Anne Petersen.

Anledningen til projektet er statistik fra EU, der peger på det paradoksale i, at til trods for, at de nordiske lande har høj grad af ligestilling mellem kønnene, er det samtidig nogle af de lande i EU med den højeste rate af sexchikane og overgreb.   

”Paradokset kan måske forklares med alkoholkulturen i de nordiske lande, hvor unge i Skandinavien drikker væsentligt mere end unge i andre EU-lande. Og Danmark er klart et af de lande i Norden, hvor unge drikker mest – og bliver fulde,” forklarer Margit Anne Petersen.

Et område præget af gråzoner

Samtidig har Danmark først i december sidste år vedtaget en samtykkelov, mens for eksempel Sverige har været hurtigere i implementeringen af lovgivning. Og mens voldtægt og overgreb er mere velbelyst inden for forskningen, gør det samme sig ikke gældende om den uønskede seksuelle kontakt i nattelivet, som også i høj grad er præget af gråzoner, forklarer Margit Anne Petersen. 

”Det er et svært område at navigere i for de unge. For eksempel fortæller nogle, at uopfordret seksuel berøring såsom at blive taget på brysterne eller på røven i nogle tilfælde opleves som stærkt grænseoverskridende, mens det kan være mere o.k., hvis den, der gør det, ser godt ud. Det kan også være en del af måden, man flirter på. Så det er meget forskelligt, hvordan det bliver oplevet af de unge,” fortæller Margit Anne Petersen. 

Projektet er støttet med 350.000 kroner af Helsefonden og skal efter planen være færdigt i september 2022. Det er forskernes mål, at den nye viden skal formidles direkte til de unge og til praktikere, der arbejder med unge, blandt andet i form af mediebidrag. Men det vil også være relevant at få resultaterne ud til bartendere og dørmænd, der jo ofte befinder sig i de omgivelser, hvor grænseoverskridende adfærd finder sted, pointerer Margit Anne Petersen.