KLUMME: Aarhus Universitet i fiktionens verden
Aarhus Universitet er et sted for forskning, fakta, data og empiri, men universitetet optræder også flere steder i fiktionens verden, både i tv-serier og i skønlitteratur, skriver Peter Bakker i sin klumme. Her minder han om, at universitetet også har inspireret en omfangsrig trilogi, som er stærkt upopulær inden for de gule mure.
Jeg har selv kun set fire serier på nettet i mit liv: 'Patria', 'How to with John Wilson', 'Unorthodox' og hidtil kun én serie, der kører i flere sæsoner: 'Dicte'. Netflixserien (oprindeligt vist på TV 2) handler om den aarhusianske journalist Dicte Svendsen (spillet af Iben Hjejle), som oplever en masse. Især mord, bortførelse og brand. I et af de første afsnit kan vi se Aarhus Universitet danne kulisse. Dictes datters kæreste læser medicin på Aarhus Universitet. Er han måske også involveret i kriminelle sager? I serien kan man se et glimt af Stakladen, hvor Dicte har en alvorlig snak med datterens kæreste i kantinen. Serien er baseret på en række bøger af Elsebeth Egholm, i dette tilfælde bogen Personskade. Og det fik mig til at overveje, om der egentlig er mange romaner, film og serier, hvor Aarhus Universitet indgår.
Blækhat
Først skal jeg indrømme noget. Jeg læste engang sprog og litteratur på universitetet. Efter min bachelor skiftede jeg heldigvis til lingvistik. Derefter læste jeg ikke skønlitteratur i mange, mange år. Jeg havde nok af det. Nu læser jeg måske en gang om året en skønlitteratær bog. Den sidste spændingsroman, jeg læste, var Sidsel-Jo Gazans Blækhat i 2020, som jeg var interesseret i, fordi den foregår, lige hvor jeg bor. Mit hus nævnes faktisk i bogen. Sidsel-Jo Gazan beskriver i bogen en pige fra graffitimiljøet i Aarhus i 1980erne. Gazans senere bog Hvide Blomster fra 2020 er ligeledes en roman, som foregår i Aarhus og på Samsø. I bogen spiller Det Botaniske Institut ved AU en rolle, har jeg forstået. I Blækhat får hovedpersonen Rosa et job på Kasernen ved de Æstetiske Fag på AU. Rosa er blevet verdensspecialist i værkerne af den mysteriøse internationale graffitikunstner Blækhat, en slags Banksy. En rimeligt stor del af bogen foregår i et forskningsmiljø på Kasernen. Jeg antager, at det hele er opdigtet.
Trilogien, der forårsagede vrede på AU
Den antagelse – at det hele er opdigtet – har jeg imidlertid ikke, når det angår trilogien Jante Universitet. Forfatterens navn, Linda Maria Koldau, forårsager stadigvæk vrede og harme blandt hendes tidligere kollegaer på Kasernen. Historien er, kort fortalt, at hun kom hertil fra Tyskland og var ansat som professor fra 2009 til 2012. Hun syntes ikke så godt om sine kollegaer; hun klagede over dem, men fik ikke medhold fra ledelsen. Så gik hun til Weekendavisen med sin historie og blev herefter frosset ud på AU, hvor hendes kollegaer klagede over hende. Koldaus trilogi er baseret på hendes tid ved AU. Trilogien skrev hun på dansk, den udkom i 2013 – på et tysk forlag. Faktisk er det ikke bare en romantrilogi om AU, men også en nøgleroman. Den handler om eksisterende mennesker, især fra kasernemiljøet og fra forskellige niveauer af AU’s ledelse omkring ti år tilbage. Jeg læste dengang kun bind 1 og lavede notater om, hvem der var hvem i virkeligheden: en nøgle til nøgleromanen. Dengang skulle man ikke vise sine kollegaer, at man havde læst bogen. Koldau var – og er – persona non grata.
Måske er der ikke så mange romaner, film og serier om eller med Aarhus Universitet – eller om universitetets ansatte. Men de, der er, er i hvert fald spændende, eller ja, ligefrem oprivende. Og findes der flere eksempler på AU i fiktionens verden, hører jeg gerne om dem. Som inspiration til den ene skønlitterære bog, jeg vil kaste mig over i år.
Aarhus Universitet dannede kulisse for tv-serien 'Hvide Sande', som blev vist på TV 2. Her skulle universitetet forestille at være et tysk universitet. Foto: Omnibus
LÆS OGSÅ: Så du det også? AU spiller birolle i seersuccesen ’Hvide Sande’
Korrekturlæst af Charlotte Boel