Omnibus prik

KLUMME: ”Er det den tid på måneden?”

Selvom blondinevittigheder er yt, og du ikke for nylig har set en kvindelig kollega få et klap i røven, betyder det ikke, at sexisme ikke finder sted på danske universiteter. Tværtimod. Men den antager en mere diskret form. De fem AU-forskere i Linje X giver her adskillige eksempler på diskret kønsdiskrimination, som de har oplevet på AU, og påpeger, at hvad der kan forekomme som bagateller, svarer til at sige: Du hører ikke til her.

Modelfoto: Colourbox
Klummen her er udtryk for skribenternes egen holdning. Grafik: Astrid Reitzel
Signe Vogel (antropolog), Kamille Smidt Rasmussen (lektor, forskningsprogramleder), Ida Vogel (professor, overlæge), Christine Parsons (lektor) og Anne-Mette Hvas (viceinstitutleder, professor, overlæge) – alle fra Institut for Klinisk Medicin – kalder sig Linje X og er klummeskribenter i Omnibus. De skriver om ligestilling inden for akademia.

En kollega advarede mig om, at denne her professor godt kunne blive rigtig irriteret. På et tidspunkt havde han kommenteret på en kvindelig ph.d.-studerendes arbejde ved at sige: ”Hun burde holde sig til at bage kager”.  

Uanset afsenderens intention bekræfter ovenstående kommentar en kulturel kodning af ulighed kønnene imellem – og hvis din umiddelbare reaktion nu er en insisteren på retten til at komme med sådanne kommentarer, bør du måske tænke over, hvad det siger om dig selv.

Bare fordi blondinevittigheder ikke trender længere, og du ikke har set en kvindelig kollega få et klap i røven for nylig, så betyder det ikke, at sexisme ikke er til stede på de danske universiteter: Alle eksempler på ’kønnede mikroaggressioner’ beskrevet i denne klumme er oplevelser, som Linje X-medlemmer har haft i løbet af deres karriere på AU. 

Sexisme – på den diskrete måde

Forskning i organisationer og køn peger på, at sexisme ikke er ved forsvinde. Den er bare begyndt at antage mere diskrete former. Det er derfor essentielt at forstå, hvordan kvindelige forskere oplever sexisme i dag for at identificere, adressere og eliminere kønsdiskrimination på universiteterne. 

Diskret kønsdiskrimination har – ligesom direkte kønsdiskrimination – en negativ effekt. Det diskrete aspekt kan endvidere bidrage til en usikkerhed hos de personer, der bliver udsat for det. De kan komme i tvivl om karakteren af deres oplevelse. Dette diskrete element gør det vanskeligt at adressere mikroaggressioner. Problemets usynlighed, samt accepten af det, gør i mange tilfælde vedkommende tavs. 

Begrebet ’kønnede mikroaggressioner’ dækker over den brede vifte af diskriminerende adfærd, kvindelige forskere møder i universitetsverdenen i dag. Kønnede mikroaggressioner kan defineres som tilsigtede eller utilsigtede handlinger eller adfærd, der ekskluderer, nedgør, fornærmer, undertrykker eller på anden vis udtrykker fjendtlighed eller ligegyldighed over for kvinder. 

Er det den tid på måneden?

Jeg luftede min frustration over et videnskabeligt tidsskrifts onlinesystem til at uploade manuskripter, og en kollega svarede ved at spørge mig, om det var den tid på måneden. 

Denne oplevelse handler ikke kun om den person, der udtrykker aggression. Oplevelsen har mange facetter: den første overraskelse, når kommentaren rammer. Så kommer ydmygelsen over, at ens cyklus kommenteres i et offentligt rum. Det er skammen (hvor ulogisk det end er), der følger tanken om, hvorvidt ens kollegaer nu dømmer en, fordi man bliver talt til på denne måde. Det er oplevelsen af ens kollegaers tavshed, der signalerer: Den kommentar er ikke urimelig nok til, at jeg vil gøre noget ved det. Sådan taler vi til hinanden her. Sådan er det at være kvinde – væn dig til det. 

Fokus på udseende frem for meritter

Der blev diskuteret politik under frokostpausen. En professor begyndte at kommentere på en kvindelig politikers udseende og makeup. Samtalen havde ikke drejet sig om fysisk fremtræden, men om valgkampagner, politik og meritter. Det gjorde mig enormt utilpas – ville han også vurdere mig på mit udseende frem for mine meritter som forsker?

Oplevelsen af, hvad man kan kalde ’the male gaze’ beskrevet her, manifesterer sig som en følelse af selvbevidst fremmedgjorthed. Den andens blik skaber en magtforskel, fordi personen, der betragtes, opfattes som et objekt og ikke en person. Når en kvindes udseende i en situation som ovenstående kommenteres på, positivt eller negativt, reduceres hun på et splitsekund til intet andet end sin fysiske fremtræden. 

Enlig mor og dermed useriøs og uambitiøs? 

Da jeg skulle finde et specialested, troppede jeg op hos en professor, der forsker i et emne, som jeg rigtig gerne vil forske i også. Han fortæller om, hvor ambitiøse de er. Og jeg er også ambitiøs, så jeg synes faktisk, at det passer rigtig godt sammen, det her. Og så siger jeg, for lige at forventningsafstemme, at jeg er enlig mor, og derfor er det vigtigt for mig at komme ind et sted, hvor der er en respekt for, eller en forståelse for, at det er mig, der henter og bringer om morgenen, og at det også er mig, der er hjemme, når mit barn er sygt. Så siger professoren til mig: ”Jeg har det sådan, at man skal tage sit professionelle erhverv seriøst”. 

Denne form for kønnet mikroaggression hører ind under ’the Motherhood Penalty'  en ’straf’, der dækker over en række systematiske forhindringer, kvinder oplever i deres karriere, når de får børn. Det kan for eksempel være lavere løn og en opfattelse af dem som mindre ambitiøse, mindre kompetente og mindre pålidelige.

Tak, fordi du aldrig er skinger

Jeg holdt et oplæg om ligestilling på universitetet. Efter oplægget kom en af mine ledere hen til mig og sagde: "Tak, fordi du aldrig er skinger". 

Ovenstående eksemplificerer måden, hvorpå kvindelige forskere er dobbeltbundne af en kønsdiskriminerende definition af professionalisme og truslen om at blive stemplet som skinger – en deprimerende, men effektiv måde at undertrykke kritik på.

Det var bare en joke, slap dog af

En anden respons på kritik af universitetsverdenen er: Hvis du ikke kan tåle røgen, så smut ud af køkkenet. Her bruges det, at du siger fra, som bevis på, at du ikke hører hjemme. Hvis en kønnet mikroaggression påtales, er en klassisk respons: Det var bare en joke, slap dog af. Et dække af humor og ironi bruges ofte som en undskyldning for mainstream sexisme, og det er utroligt effektivt. Det at lade, som om noget bare er en joke, er nemlig et magtfuldt ’silencing tool’, der får dem, der siger fra, til at fremstå sippede og isolerede. 

For småt til at tale om?

Hver oplevelse af kønnede mikroaggressioner har en akkumulerende effekt, og hver indikation af accept af kønnede mikroaggressioner fra arbejdsgivere og kolleger tynger yderligere. Hvis vi ikke adresserer denne problematik på universitetet, bliver vi en institution, der lukker døre. Der gør verden mindre. Der siger: Du hører ikke til her!


LYT: Signe Vogel og Kamille Smidt Ramussen fra Linje X har produceret podcastserien 'Operation Kvindekamp' om ligestilling i akademia. Du finder alle fem episoder via Apple Podcasts eller Soundcloud.

Korrekturlæst af Charlotte Boel