Hvis du vil gøre karriere som forsker i den akademiske verden, er hårdt arbejde og forskningsresultater ikke altid nok. Din synlighed som forsker – blandt andet i medierne – spiller også ind. 

I foråret 2021 kunne man i Forskerforum læse en artikel om, hvordan mænd dominerer universiteternes ekspertlister. Afsættet for artiklen er en opgørelse foretaget af Infomedia for DM Akademikerbladet, der viser, at kun seks ud af de 50 hyppigst citerede eksperter i de danske medier i 2020 var kvinder.

Overvægt af mænd på ekspertlister

Skyldes denne kønsubalance udelukkende bias hos journalisterne, eller spiller universiteterne også en rolle? For at svare på dette spørgsmål kiggede Forskerforum nærmere på universiteternes ekspertlister. Bladets optælling viste en klar overvægt af mandlige forskere på de ekspertlister, som de danske universiteter offentliggør, så medierne hurtigt og nemt kan finde en ekspert inden for et givent emne. 

I forbindelse med kommunalvalget i efteråret 2021 undersøgte DM Akademikerbladet også, hvordan det stod til med ligestillingen på universiteternes ekspertlister. Der var stadig arbejde at gøre. Men når vi i Linje X kigger på Aarhus Universitets ekspertlister primo 2022, ser vi ikke de store fremskridt, når det kommer til ligestillingen på ekspertlisterne. Den mandlige seniorforsker dominerer stadig.

Flere forskere kender slet ikke til ekspertlisterne

Men hvad er det for barrierer, der afholder kvinderne fra at indtage ekspertlisterne? På trods af at der er flere mænd end kvinder øverst i det akademiske hierarki, ved vi i Linje X, at der er mange kvindelige eksperter på Aarhus Universitet. Vi anerkender, at der kan være flere komplekse dynamikker i spil – både individuelle og systemiske – men fordi vi arbejder ud fra devisen om at fikse systemet og ikke kvinderne, har vi kigget nærmere på det system, der ligger til grund for ekspertlisterne på AU Ekspertliste (au.dk). 

Og hvad er der så galt med det system? Flere ting – blandt andet manglende synlighed. Mange ansatte er slet ikke klar over, hvordan man kommer på ekspertlisterne, eller at de overhovedet findes. Kriterierne for at komme på listerne kan være svære at finde, og så kan det syne uklart, hvordan en ekspert helt præcist defineres.

Men der er også velfungerende ting ved systemet, som det er værd at fremhæve: Der er hjælp, støtte og sparring at hente for alle forskere ved AU. Hvert fakultet har journalister og kommunikationsrådgivere ansat til at hjælpe med pressekontakt og medietræning.  

Kom på listen

I Linje X vil vi gerne bidrage til at skabe mere transparens omkring ekspertlistesystemet til gavn for de forskere, der gerne vil formidle deres viden til offentligheden, de kommunikationsmedarbejdere, der varetager arbejdet med ekspertlisterne, samt universitetet som vidensformidlende institution. Derfor afholder Linje X et gå-hjem-møde den 24. februar kl. 15-16 på Aarhus Universitetshospital, hvor alle AU-forskere kan få tips og tricks til, hvordan man kommer på ekspertlisterne, og hvordan de sociale medier kan bruges. Ikke mindst er der mulighed for at få en relation til den kommunikationsmedarbejder, som skal pege journalister i retningen af en ekspert, næste gang DR eller Politiken har brug for et godt fagligt indspark.

I Linje X opfordrer vi kraftigt til, at kvindelige forskere melder sig på ekspertlister, så AU fremover stiller med det bedst mulige eksperthold: Så er du kvindelig forsker, eller kender du en, så kontakt din pressemedarbejder i dag.

Korrekturlæst af Charlotte Boel