Klumme: Kap linen til en tåbelig tradition: Det sejler med Kapsejladsen

Heldigvis var jeg ikke i byen ved Kapsejladsen i år. Jeg synes, det er en af de mest forfærdelige aarhusianske traditioner. Ja, jeg er en sur gammel mand.

For en del år siden underviste jeg fredag formiddag klokken 8. Jeg fortalte, hvad vi skulle gøre den følgende undervisningsgang. En høj stemme fra bagerste række sagde:

”Vi kommer ikke på fredag”.

"Hvorfor ikke?"

”Der er kapsejlads!”

”Jamen, det er jo først om eftermiddagen”, svarede jeg.

De studerende forklarede, at de skulle være der i god tid, så de fik en god plads. Jeg spurgte så, hvem der ville komme til min undervisning. Svaret var: 2 studerende ud af 30. Jeg blev nødt til at aflyse undervisningen.

Jeg har en kollega, der nægtede at aflyse fredagsundervisningen. Han underviste kun én studerende. ”Det gik rigtigt godt”, syntes han, ”Han lærte meget”.

Ministeren er med på løjerne

Mens Kapsejladsen foregik i år, sad jeg og lyttede til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, som uddelte Forskningskommunikationsprisen 2022 til AU-professor Michael Bang Petersen. Ministeren nævnte, at Michael Bang Petersens team ved Kapsejladsen (Statskundskab) var ualmindeligt stærkt i år. Så selve regeringen synes at være glad for denne AU-tradition.

Fra pant til postdoc?

Jeg har smugkigget lidt på arrangementet tidligere år. Sidste gang for at vise en ung kollega fra udlandet, hvor skrækkeligt det var (hun var dog ikke helt enig med mig). Vi var ikke engang nået til den del af Universitetsparken, hvor sejladsen skulle finde sted, før jeg fik tilbudt et job. En studerende med en stor affaldspose fyldt med tomme øldåser fortalte mig, at man kunne tjene gode penge med at samle pant. Han havde tjent 300 kroner på meget kort tid. Min tanke var: Hvorfor ville han invitere en konkurrent? Men da jeg kom hen til græsplænen – eller det, der plejede at være en græsplæne – kunne jeg se, at jeg ikke ville være en alvorlig konkurrent. På hver eneste kvadratmeter lå der vel 10-15 tomme dåser. Jeg kunne måske have samlet penge til at ansatte en postdoc i et halvt år!?

En tåbelig begivenhed

For det første: Der er kun få steder i parken, hvorfra man kan se, hvad der foregår i vandet.

For det andet: F*ck, hvor folk sviner! Her har vi studerende, der skal styre landet om nogle år. Har de aldrig hørt om klimakrise? Tror de, at man bare kan smide affald på jorden? Og efterlade sofaer, festivalstole og telte? Det, du kan slæbe med til Kapsejladsen, når det er fyldt, kan du også tage med, når det er tomt.

For det tredje: Det er spild af mad- og drikkevarer. Hvorfor drikke 15 øl på få timer? Det er typisk dansk, at man har konkurrencer i øldrikning kombineret med alt: fester, sport, fredagsbar, konfirmationer. Hvorfor skal de stakkels deltagere i Kapsejladsen tvinges til at bunde øl for så at snurre rundt om sig selv? Jeg troede, at studerende – nationens fremtid – var meget bevidste om madspild, forurening, klimakollaps, affaldsbjerge, naturødelæggelse, overkonsumption og andre følger af kapitalismen, men det er, som om de under Kapsejladsen fortrænger det hele for at leve imod deres egne idealer. Hvis de tænker globalt, handler de i hvert fald ikke lokalt …

Tænker deltagerne ikke på det stakkels rengøringspersonale og de medstuderende, der skal bruge flere timer bagefter på at rydde op?

For det fjerde: Det larmer. Mit kontor ligger i Nobelparken, og man kan høre musikken og konferencierernes metalagtige stemmer langt væk. Kan vi ikke få arbejdsro?

For det femte: Har I set græsplanen dagen efter? En lokal miljøkatastrofe. Det grønne er væk. Der ville ikke kunne gå græssende køer eller får.

Kapsejladsen er ikke alene 

Er Kapsejladsen den værste tradition i vores by? Nej, det er måske endnu mere forfærdeligt at frihedsberøve 25-årige, binde dem fast til en lygtepæl og overhælde dem med kanel. Det er nummer et. Nummer to er beerpong; det er ikke alene madspild, det er også forfærdeligt uhygiejnisk. Nummer tre er Kapsejladsen.

Næste gang der er kapsejlads, planlægger jeg en meget svær eksamensopgave den dag med krav om tilstedeværelse. Og så tager jeg, den sure gamle mand, til Kapsejladsen for at smugkigge på, hvorvidt det stadig er lige så katastrofalt, som det plejer. Og for at se på de glade unge mennesker.

Korrekturlæst af Charlotte Boel