Kommende barnebarn og en unik chance får Health-dekan til at vende snuden tilbage mod Sjælland

Når kalenderen viser midt august, afleverer Lars Bo Nielsen sine nøgler til dekankontoret på fakultetet Health på Aarhus Universitet og tager en enkeltbillet til Sjælland, hvor et job som direktør i Lægemiddelstyrelsen venter. Han er spændt på at træde ind i det mest magtfulde maskinrum på lægemiddelområdet, men han kommer til at savne den mangfoldige dagligdag blandt studerende på AU.

I godt fire år har Lars Bo Nielsen været dekan på fakultetet Health, hvor han har holdt til i Victor Albeck-bygningen i Universitetsparken. Foto: Roar Paaske

De seneste godt fire år har Lars Bo Nielsen haft sin daglige gang på Aarhus Universitet som dekan for fakultetet Health blandt studerende og medarbejdere på universitetet og på Aarhus Universitetshospital.

I sensommeren venter nye udfordringer som direktør for Lægemiddelstyrelsen, hvis tidligere direktør Thomas Senderovitz valgte at skifte til et nyt job hos Novo Nordisk i marts.

Det åbnede en unik mulighed, som Lars Bo Nielsen valgte at søge og senere fik. Men ud over den spændende jobmulighed er der også noget andet, der trækker.

”Min kone og jeg skal være bedsteforældre, og det har, siden vi fik den nyhed, ligget i kortene, at vi på et tidspunkt skulle flytte tilbage til København. Det har ikke hastet, mere end det har jaget, men jobbet som direktør i Lægemiddelstyrelsen er en unik mulighed for at komme tæt på centrale beslutninger. Det er en fantastisk chance at få lov til at prøve kræfter med,” siger Lars Bo Nielsen.  

Lægemidlernes maskinrum

Der var flere ting ved stillingsopslaget som direktør i Lægemiddelstyrelsen, der fik Lars Bo Nielsen til at sætte sig til tasterne og skrive en ansøgning. 

”Hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, om jeg skulle være direktør i en styrelse, så havde jeg sagt nej. Jeg har altid set mig selv arbejde som læge på et hospital og som forsker,” siger Lars Bo Nielsen og fortsætter:

”Men min karriere har udviklet sig, og jeg har fået lov at komme ind i det beslutningsmæssige maskinrum på universitetet. Her har det været tydeligt at se sammenspillet mellem faglige baggrunde og et system, der bliver præget af mange interesser, såvel strategiske som politiske. Det er et rigtig interessant maskinrum, og det får jeg endnu mere af hos Lægemiddelstyrelsen.”

Selv mener Lars Bo Nielsen, at hans tid og erfaring fra ’økosystemet’ på AU bliver værdifuld for Lægemiddelstyrelsen. Han nævner, hvordan grundforskning og klinisk forskning fungerer, den proces, medicinal-startupvirksomheder er igennem, og hvilke krav de skal leve op til for en dag at få lægemidler godkendt til brug i Danmark.

Farvel til forskning

Da Lars Bo Nielsen for fire år siden blev dekan på Health, betød det, at han primært skulle forske i sin fritid. Nu står han over for endnu et jobskifte, der fører ham endnu længere væk fra det at bidrage til forskning.

I et tiltrædelsesinterview med Omnibus i 2017 beskrev Lars Bo Nielsen det som ’en svær beslutning’, samt at det var første gang, han reelt havde taget en beslutning om at dreje sin karriere.

Et lille udsnit af Lars Bo Nielsens CV viser også, at universitetet har været en tro følgesvend gennem karrieren. Han er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1992 og læste efterfølgende en ph.d. samme sted. I 2000 fik han titlen dr.med., og i 2004 blev han uddannet til speciallæge i klinisk biokemi.

Indtil 2015 var han overlæge og senere klinikchef ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet. Sideløbende har han siden 2007 været professor ved Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, indtil han i 2017 blev dekan ved Health på AU med kontor i Victor Albeck-bygningen i Universitetsparken.

”Universitetsverdenen har været manifest for min karriere i 14 år, og det bliver selvfølgelig vemodigt at sige farvel til,” siger Lars Bo Nielsen.

”Men jeg tror nu ikke, det bliver et endegyldigt punktum for forskning. Jeg kommer selvfølgelig væk fra den helt nære forskning på universitetet, men jeg kommer på en anden måde til at arbejde med forskning. Vi skal også i vores arbejde i Lægemiddelstyrelsen bruge data og forskning til at skabe ny viden, så vi kan vurdere, om lægemidlerne er sikre og effektive.”  

Medierolle følger med

Med skiftet fra kontoret i Victor Albeck-bygningen til nye fysiske rammer på Islands Brygge i København kan Lars Bo Nielsen også forvente flere opkald fra journalister eller et tv-hold, der banker på døren.

Rollen som direktør i Lægemiddelstyrelsen kom for alvor i offentlighedens søgelys under coronapandemien, hvor tidligere direktør Thomas Senderovitz i perioder stod side om side med statsminister Mette Frederiksen på ugentlige pressemøder.

Men at blive den nye mand i front skræmmer ikke Lars Bo Nielsen, som dog understreger, at det ikke er derfor, han har søgt jobbet.

”Jeg tror på, at det er vigtigt at bevare den høje tillid fra befolkningen. Den bevarer man ved at være klar til at stille op i medierne og forklare, hvorfor beslutninger træffes. Her tror jeg, at min forskningsmæssige baggrund er en fordel, fordi jeg med en vis autoritet kan udtale mig om analyser og forskningsdata. Jeg kommer med faglige argumenter, og så tager politikerne sig af de politiske beslutninger,” siger Lars Bo Nielsen, som er overbevist om, at mediebevågenheden så småt stilner af, efter første vaccinebølge er skyllet over danskerne.

Vil savne mangfoldigheden

Selvom der venter store beslutninger, indflydelse og central rådgivende funktion for ministeriet, er Lars Bo Nielsen vemodig over at miste den mangfoldige dagligdag med studerende, der bliver hængende med studiegruppen til sent, eller som slår sig ned i solen i Universitetsparken og drømmer store tanker om alt fra geoscience til antropologiske feltstudier.

”Der er en helt særlig dynamik på en uddannelsesinstitution, der bliver skabt af studerende og deres bidrag til det daglige liv. Det er fantastisk, at man hver eneste dag kan blive mindet om, at vi er her for deres skyld. Det kommer jeg til at savne,” siger Lars Bo Nielsen, der har nydt de seneste fire år i Aarhus.

”Aarhus er så koncentreret, man kan gå til det meste, og samtidig er der skov og strand tæt på. Problemet er bare, at vi ikke kunne lokke vores familie med.”