Nej, dine undervisere har ikke holdt ferie siden juni – hvad har de egentlig lavet, mens du holdt studiefri?
På universitetet indtræder en særlig stilhed, når de studerende i slutningen af juni smækker computeren i og helliger sig sommerferie eller studiejob frem til slutningen af august. Men inde på kontorerne og i laboratorierne summer det stadig af liv. Det er her, undervisere og forskere kan få tid til det, de ikke når, når de underviser i auditoriet eller vejleder opgaver. Såsom at nærstudere data fra et spøgelseshus eller forske i mulighederne for liv på Mars eller et hav af andre arbejdsopgaver.
I slutningen af juni afleverer de fleste studerende deres eksamener, går på sommerferie og efterlader universitetet næsten tomt. Tilbage er universitetets personale, heriblandt dine undervisere. De holder også ferie, men ikke i to måneder ligesom mange studerende. Omnibus har snakket med tre undervisere om, hvad de har lavet, mens uni har været tømt for studerende.
Kai Finster er forsker i mikrobiologi ved Institut for Biologi. Til daglig forsker han blandt andet i astrobiologi og undersøger mulighederne for liv på Mars. Samtidig underviser han og vejleder specialestuderende. Men når de studerende smutter på sommerferie, ser Kai Finster til de ting, der i løbet af semesteret ikke nåede at blive færdige. Det er tid til at samle op:
”Der er altid nogle hængepartier, nogle ting, man ikke lige har nået, som man kan gøre færdig på den uge. Og så begynder jeg at glæde mig til min egen ferie,” fortæller Kai Finster.
Kai Finster, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet
Et astrobiologisk blik på antropologi
Kai Finster er oprindeligt fra Tyskland, og med sin kone besøgte han i ferien sine forældre, som bor i Luxembourg. Derefter kørte de videre ned for at besøge nogle venner i nærheden af Nice – langt væk fra Aarhus og langt væk fra den arbejdscomputer, han af erfaring lod ligge på universitetet:
”Når man alligevel åbner computeren, kan man lige lave lidt. Jeg kan ikke lade være. Det er i hvert fald svært,” forklarer Kai Finster.
I ferien var fokusset at lade arbejde være arbejde og slappe af. Det mest arbejdsrelaterede, han lavede – som dog ikke har det mindste med hans arbejde at gøre – var at læse rejsebogen Grænsen af Erika Fatland om verdens længste grænse (Ruslands) og de lande, der grænser op dertil.
”Det, der interesserer mig ved den, er beskrivelserne af mennesker, hvordan de lever og deres indbyrdes forhold. Hun er en meget god iagttager. Det er helt nede på jorden. Hun er enormt dygtig til at beskrive deres forhold,” forklarer Kai Finster.
Mere end bare forsker
Tilbage på universitetet efter tre ugers ferie fortsætter arbejdet med at samle løse ender, indsende forskningsartikler og møde de andre forskere igen. I år har Kai Finster også brugt tid på at sætte sig ind i den nye undervisningsplatform Brightspace. Det kursus, Kai Finster fik før sommerferien, fordampede i Sydfrankrigs varme fra hans hukommelse som en plet espresso på glohede brosten:
”Jeg synes, det er meget vigtigt, at man holder fri. Det skal man gøre. Man er jo mere end bare forsker. Jeg har i hvert fald flere interesser end dem, der vedrører mit faglige arbejde. De skal også dyrkes.”
Fritid og arbejde smelter sammen
Mere mudret er det for Mathias Clasen, der forsker i horror ved Institut for Kommunikation og Kultur. Efter at have afviklet semesterets eksamener færdiggjorde han en bog om emnet, der udkommer omkring halloween. Han har også kigget på data fra spøgelseshuset DYSTOPIA Haunted House i nærheden af Vejle, som han er konsulent for, med henblik på at undersøge, hvordan folk opfører sig i huset. Begge dele kan være svære at finde tid til i et undervisningssemester.
For Mathias Clasens vedkommende er det ikke så ligetil at skelne mellem arbejde og fritidsinteresser:
”At læse den nyeste Stephen King-roman eller se den nye 'Conjuring'-film er arbejde for mig, men det er også noget, jeg nyder. Det er en utroligt privilegeret stilling at have. At få løn for noget, som jeg synes er spændende. Det gælder nok de fleste fuldtidsforskere,” fortæller Mathias Clasen.
Mathias Clasen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Engelsk – på Aarhus Universitet. Foto: Anders Trærup
"Mit liv er et syrebad af skræk og rædsel"
Blandingen af interesse og arbejde var derfor med til at gøre ferien mere broget; en blanding, hvor det er tilladt at sove længe og have korte arbejdsdage:
”Jeg burde vide bedre. Jeg har trods alt arbejdet på universitetet en del år, så jeg burde vide, at man skal holde fri, når man holder ferie, men der var også lige nogle arbejdsting, jeg gerne ville have færdiggjort,” forklarer Mathias Clasen.
Dog var der også tid til ting, der ikke er det mindste arbejdsrelaterede, såsom at tænde op i Weber-grillen, åbne et par øl og sætte Springsteen på anlægget. Alle tre ting runger af ferie for Mathias Clasen. Og så en familietur til Blokhus for at slappe af ved Vesterhavet og finde rav. Men her sneg arbejdet sig dog ind, for turen endte med, at hele familien så alligator-horrorfilm og en japansk horrorfilm.
”Mit liv er et syrebad af skræk og rædsel,” fortæller Mathias Clasen leende.
Som forsker har man en lang jobbeskrivelse
Professor Vibeke Lehmann Nielsen, der er afdelingsformand for offentlig forvaltning og ledelse ved Institut for Statskundskab, spadserer heller ikke lige ud i sommerferien, når sidste eksamen er overstået. Hun har en lang liste af ting at klappe af inden studiestarten. Da eksamensperioden var ovre i juni, vejledte hun specialestuderende, som ikke fik afleveret i første hug. Og inden hun gik på ferie, vejledte hun ph.d.-studerende, hvilket kan være svært at finde tid til i eksamensperioden. Derudover skulle pensum ligge klar til studiestart, og hun skulle sidde sammen med to andre forskere, én fra København og én fra Aalborg, til møde om en prisopgavebedømmelse for Beskæftigelsesministeriet. Det er en pris, der gives til de bedste specialer og bacheloropgaver inden for hendes felt.
Vibeke Lehmann Nielsen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Lykkeligt tvunget på ferie
Alt det blev hun dog lykkeligt tvunget til at lægge bag sig, da hun tog på ferie:
”Jeg arbejder ikke i min ferie. Jeg har relativt små børn, tvillinger på seks år. Jeg får ikke lov til at arbejde, når de er vågne. Og når de sover, er jeg selv for træt til at arbejde. Men jeg gider heller ikke. Jeg bliver simpelthen for mavesur, hvis jeg skal sætte mig ned og arbejde i ferien. Man skal have lov til at have fri,” fortæller Vibeke Lehmann Nielsen.
Den alsidige arbejdshverdag med møder, forskning, vejledning og forberedelse til det nye semester blev erstattet af ferien, som blev brugt på to uger i sommerhus, en tur til Skagen og en til København. Eneste lighed mellem arbejde og ferie var nok, at feriedagene også bød på noget forskelligt.
”Det at have nogle dage, hvor jeg absolut ingenting laver, og den ene dag bare tager den anden, hvor jeg nyder at komme ned i tempo, og at vejret er dejligt, kombineret med at man kommer ud og får nogle oplevelser og får vist sine børn nogle af de ting, man synes, de skal se og opleve,” forklarer Vibeke Lehmann Nielsen har været særligt godt ved ferien.
Undervisningen er øverst på to do-listen
På den anden side af ferien ventede dog en ny række opgaver. Hun og to norske forskere skrev bedømmelser af ansøgninger samt læste CV’er og artikler til en lektorstilling på et statskundskabsinstitut i Norge. August byder for Vibeke Lehmann Nielsen også på reeksamener, afdelingsseminar, speciale- og ph.d.-vejledning og forberedelse af undervisning, alt imens hun selv forsker. Hun har netop sammen med nogle kolleger færdiggjort en formidlingsbog af et forskningsprojekt om, hvorvidt kvinder bliver forskelsbehandlet i samværssager. Øverst på to do-listen står dog undervisning af studerende:
”Undervisning er en stor del af vores ansættelse. Man er nødt til at nå sin undervisning. Man kan ikke møde op og sige ’Det nåede jeg sgu ikke lige’. Det bliver determinerende for ens planlægning, og så må man finde tid til de andre ting ind imellem,” forklarer Vibeke Lehmann Nielsen på kanten til det nye semester.