Ny institutleder for Bioscience har spillet fodbold med brødrene Laudrup

Professor Ole Hertel er ansat som ny institutleder på Institut for Bioscience i Roskilde fra 1. november.

Professor Ole Hertel er ny institutleder på Institut for Bioscience i Roskilde. Han spillede fodbold i sine unge dage, men bruger i dag en stor del af sin fritid som ivrig amatørfotograf. Det gælder ikke mindst, når han foreviger datteren på 16, der er en dedikeret dressurrytter, og sønnen på 20, der er elitebasketballspiller. Foto: Johanna Hertel

Fem skæve til Ole Hertel

Sidst, jeg var oppe i det røde felt, var: ... da internettet til min bopæl blev lukket, og udbyderen efterlod en seddel med kryptisk begrundelse og ikke længere eksisterende telefonnummer. Da jeg efter flere timer i telefonen endelig fik aftalt, at udbyderen skulle sende en tekniker, så glemte man aftalen. Men det er faktisk sjældent, at jeg kommer op i det røde felt. Jeg er et tålmodigt menneske med et roligt temperament.

De færreste ved, at jeg: ... synes, det er morsomt at medvirke i sketch, revyer og lignende. Til en personalekonference for år tilbage optrådte jeg som mavedanserinde og fik min daværende chef til at falde ned af stolen af grin.

Jeg kan ikke få det bedre, end når jeg: ... deltager i en dialog med kolleger eller studerende og kan mærke, at både jeg selv og mine modparter har en følelse af, at diskussionen flytter noget.

Sidst, jeg var rigtigt flov: ... var, da jeg efter en serie e-mails til min kommende Erasmus-studerende og hendes vejleder i hjemlandet blev gjort opmærksom på, at jeg konsekvent havde stavet hendes fornavn forkert.

Min yndlingsapp er: ... Facebook. Jeg er meget bevidst om fordele og ulemper ved de sociale medier, men jeg har brugt Facebook meget aktivt til udveksling af information og billeder i både åbne og lukkede grupper i foreningslivet omkring mine børns sportsaktiviteter. Samtidig har sociale medier givet mig mulighed for at genetablere eller fastholde kontakt med venner fra tidligere i mit liv.

Ole Hertel, der kommer fra en stilling som viceinstitutleder og professor i atmosfærisk modellering ved Institut for Miljøvidenskab i Roskilde, har gennem de seneste 25 år forsket i luftforurening.

Udviklet model, der i dag bruges i mere end 25 lande

Særligt to spørgsmål har optaget ham: Hvilken rolle spiller luftforurening for overgødskning af naturen såvel på land som i havet? Og i hvor stort omfang udsættes befolkningen for sundhedsskadelig luftforurening, og hvor stor er den skadelige effekt? 

Hvad angår det sidste, har han som forsker været med til at udvikle den såkaldte OSPM-model. OSPM er en matematisk model, der beskriver spredningen af luftforurening på gadeniveau, og modellen anvendes i dag i mere end 25 lande rundt om i verden.

Børnene ud af byen

På det mere personlige plan har Ole Hertel sammen med sin kone Pernille Bræmer Hertel, der er overlæge på Diakonissestiftelsens Hospice, bevidst sørget for, at sønnen og datteren kom til at vokse op et sted, hvor det var muligt at trække friskt luft ned i lungerne. Hvilket nærmere betegnet vil sige et villakvarter i Ballerup tæt på åbent land og skov. 

Men senest er det altså Ole Hertel, der har trukket vejret dybt – og besluttet at skifte spor i arbejdslivet.  

Hvorfor vil du være institutleder for Bioscience?

”Jeg synes, Bioscience er et meget spændende institut, som står med nogle vigtige miljøvidenskabelige problemstillinger, og selvom det, man beskæftiger sig med på instituttet, ligger noget fra min egen forskningsmæssige baggrund, har jeg haft berøringsflader med mange på Bioscience; blandt andet kommer mange af os fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser.”

Danmarks Miljøundersøgelser blev i forbindelse med en universitetsreform fusioneret med Aarhus Universitet i 2007. 

Hvilken af de miljøvidenskabelige problemstillinger, du nævner, vil du fremhæve som den vigtigste? 

”Biodiversitet er et nøgleord, og det er da også sat højt på dagsordenen af den nuværende regering, som har tilkendegivet, at vi skal have mere vild natur i Danmark.” 

Du er født 30. december 1961 i København. Er du også vokset op der?

”Jeg er lægesøn, og læger rakker rundt i landet, så jeg var ikke ret gammel, da vi flyttede til Frederikshavn. Vi boede der et par år, inden vi flyttede et enkelt år til Vejle for så at flytte tilbage til Frederikshavn. Her nåede jeg at gå i skole et par år, inden vi flyttede til Brøndby. I Brøndby havde jeg størstedelen af min skoletid og også mine gymnasieår. Det omflakkende liv i min tidlige ungdom gjorde, at jeg ikke var fremmed over for at læse til miljøingeniør i Aalborg efter min gymnasietid.”

Hvilket fodboldhold holder man med, når man har den opvækst?

Jeg holder med Brøndby. Jeg har faktisk spillet sammen med Laudrup-brødrene.”

Du har spillet på samme hold som Laudrup-brødrene!?

”Nej, nej, så god var jeg ikke. Vi var en stor gruppe børn, som efter skole, i weekender og i ferier spillede sammen på en græsplæne i villakvarteret.”

Siger du dermed, at det ikke var det helt store tab for dansk fodbold, at du valgte en videnskabelig karriere? 

”Ha, ha,  ja, det valg var ikke noget stort tab for fodbolden, men det var en hyggelig tid nede på den grønne.”

Selvom fodbolden er skudt til hjørne for Ole Hertels vedkommende, bliver formen dog stadig holdt ved lige med løbeture på 4-5 kilometer tre gange om ugen.

”Jeg løber regelmæssigt sammen med kolleger fra Miljøvidenskab. Det håber jeg også at finde tid til fremover, og det gerne både med mine nuværende og mine nye kolleger.” 

Fem skæve til Ole Hertel

Sidst, jeg var oppe i det røde felt, var: ... da internettet til min bopæl blev lukket, og udbyderen efterlod en seddel med kryptisk begrundelse og ikke længere eksisterende telefonnummer. Da jeg efter flere timer i telefonen endelig fik aftalt, at udbyderen skulle sende en tekniker, så glemte man aftalen. Men det er faktisk sjældent, at jeg kommer op i det røde felt. Jeg er et tålmodigt menneske med et roligt temperament.

De færreste ved, at jeg: ... synes, det er morsomt at medvirke i sketch, revyer og lignende. Til en personalekonference for år tilbage optrådte jeg som mavedanserinde og fik min daværende chef til at falde ned af stolen af grin.

Jeg kan ikke få det bedre, end når jeg: ... deltager i en dialog med kolleger eller studerende og kan mærke, at både jeg selv og mine modparter har en følelse af, at diskussionen flytter noget.

Sidst, jeg var rigtigt flov: ... var, da jeg efter en serie e-mails til min kommende Erasmus-studerende og hendes vejleder i hjemlandet blev gjort opmærksom på, at jeg konsekvent havde stavet hendes fornavn forkert.

Min yndlingsapp er: ... Facebook. Jeg er meget bevidst om fordele og ulemper ved de sociale medier, men jeg har brugt Facebook meget aktivt til udveksling af information og billeder i både åbne og lukkede grupper i foreningslivet omkring mine børns sportsaktiviteter. Samtidig har sociale medier givet mig mulighed for at genetablere eller fastholde kontakt med venner fra tidligere i mit liv.