Det er ikke manglende studiepladser, der forhindrer unge i at tage en uddannelse uden for de store byer. Det er tydeligt i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der afdækker, hvor i landet der udbydes universitetsuddannelser, og hvor der er tomme pladser på uddannelserne.

Rapporten slår fast, at der findes langt flere uddannelser med tomme pladser uden for de store byer end i de store byer. I Herning, Esbjerg og Sønderborg er der tomme pladser på 97-98 procent af universitetsuddannelserne. I København er det tal 28 procent og i Aarhus 44 procent.

Med udflytningsreformen skal udbuddet af uddannelsespladser i de små universitetsbyer øges, men ifølge Andreas Pihl Kjærsgård, der er seniorkonsulent hos EVA og forfatter til rapporten, er det ikke sandsynligt, at universiteterne kan få fyldt pladserne op, selvom udbuddet samtidig sænkes i de store byer.

”Jeg tror, det bliver svært. Det er ikke bare studiet, der trækker; det er hele idéen om, at man skal være ung i en storby. Du kan lave rigtigt gode uddannelser uden for storbyerne, men det er ikke den eneste grund til, at man vælger en given uddannelse,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

På Aarhus Universitet har rektor Brian Bech Nielsen da også udtrykt, at det er en reel bekymring, hvorvidt det er muligt at få fyldt pladserne op på de uddannelser, der står til at flytte til Herning. Det drejer sig om kandidatuddannelsen i it, kommunikation og organisation og kandidaten i oplevelsesøkonomi.

LÆS OGSÅ: Rektor om AU’s udflytningsudspil: ”Der er ikke flere udflytningsmuligheder i en hemmelig skuffe"

Figuren stammer fra rapporten 'Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning'

Ifølge Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA vil alle unge ikke automatisk vælge uddannelserne i de mindre byer, fordi udbuddet falder i de store byer. Han ser derimod to andre scenarier for sig.

”Det store spørgsmålstegn i den her øvelse er, hvad de unge, som i en normal situation ville komme ind på de uddannelser, der nu reduceres eller lukkes, vil gøre. Man skal passe på med at spå om fremtiden, men mit bedste bud vil være, at en god del af de unge vil kigge efter lignende uddannelser i samme by,” siger Andreas Pihl Kjærsgård og fortsætter:

”Jeg tror også, det er sandsynligt, at vi vil se flere, som tager flere sabbatår, fordi de ikke kom ind i første forsøg. De prøver så at gøre noget, der forbedrer deres muligheder for optag via kvote 2, og så prøver de igen året efter.”

Han understreger dog, at det stadig ikke er afgjort, hvordan udflytningsreformen reelt kommer til at blive udmøntet, og at man derfor ikke med sikkerhed kan sige, hvordan tingene vil se ud i fremtiden.

Høje karakterer i byen

I rapporten har EVA også undersøgt, hvordan karaktergennemsnittet fra gymnasiet ser ud hos de studerende på universitetsuddannelserne i hele landet. Her viser sig igen en forskel mellem de store og små universitetsbyer. I Aarhus fik de studerende på universitetet i gennemsnit et karaktergennemsnit på 8,8 i gymnasiet. I Herning er det tal 5,9. Den forskel vil kun vokse, når konsekvenserne af udflytningsreformen træder i kraft, mener Andreas Pihl Kjærsgård.

Figuren stammer fra rapporten 'Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning'

”Der er forskel på, om du reducerer pladserne på en uddannelse eller lukker uddannelser i de store byer. Begrænser man antallet af pladser i stedet for at lukke uddannelser, vil snittet stige på de uddannelser. Hvis man lukker uddannelserne, kan man slet ikke komme ind på dem, men så vil det måske skabe et pres på de andre beslægtede uddannelser, og ad den vej vil snittet stige på de uddannelser,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Man kan dermed risikere at få en endnu større koncentration af fagligt stærke studerende i storbyerne og fagligt svage studerende i de mindre byer, forklarer Andreas Pihl Kjærsgård.