NYTÅRSSERIE: Tour de France gav enestående mulighed til forsker i luftforurening
I 2022 fik Thomas Ellermann, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, bemærkelsesværdige resultater, da han målte luftforureningen i København under sommerens Tour de France. For 2023 har han kun én frygt. Det er, at EU er alt for lang tid om at få vedtaget en revision af sit luftkvalitetsdirektiv, som ifølge Thomas Ellermann kan nedbringe antallet af for tidlige dødsfald i Danmark på grund af luftforurening.