Oksekødssagen: Forskere gav udtryk for deres frustrationer

Rektor besøgte torsdag Institut for Agroøkologi i Foulum for at drøfte universitetsledelsens håndtering af oksekødssagen og for at afstemme sine forventninger med forskerne i forhold til det fremadrettede samarbejde med eksterne samarbejdspartnere oven på oksekødssagen. 

Omnibus havde ikke mulighed for at dække mødet, som blev betragtet som et internt møde mellem rektor og forskerne fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner. Derfor har vi valgt at dække det ved at tale med en konstitueret institutleder om baggrunden for mødet. Vi har også talt med et par forskere forud for mødet for blandt andet at høre om deres forventninger til mødet med rektor. Vi kontaktede forskerne igen efter mødet for at høre, hvad de fik ud af at deltage.

Frustration og vrede 

Frustration og vrede. Sådan kan man opsummere de følelser, som ledelsens håndtering af oksekødssagen har vakt hos et flertal af forskerne på AU i Foulum. Professor Jørgen E. Olesen har været konstitueret i stillingen som institutleder på Institut for Agroøkologi, siden Erik Steen Kristensen i begyndelsen af september måtte forlade posten som følge af oksekødssagen. 

Den konstituerede institutleder fortæller om baggrunden for frustrationen:

”Forskerne her på instituttet er frustrerede over det, de oplever som manglende opbakning oppefra i denne sag – det gælder også i forhold til rektoratet. Og derfor føler de, at de som tidligere sektorforskere er uglesete af det øvrige universitet.”

Frustrationen blandt forskerne gik over i vrede på det tidspunkt i begyndelsen af september, hvor oksekødssagen trak store overskrifter i stort set samtlige medier, og rektor Brian Bech Nielsen fik sagt følgende om forskerne fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner under et interview i Deadline på DR2:

’Det er ikke nogen hemmelighed, at universitetet består af mange forskellige enheder, og de sager, som bliver opremset her, stammer fra den tidligere sektorforskning, hvor man havde andre traditioner og en anden kultur, og jeg tror bare, at man må konstatere her, at det tager altså tid, før sådan noget det virkelig bliver implementeret i det universitære system’.

Forskere oplever sig uretfærdigt behandlet

Konstitueret institutleder Jørgen E. Olesen siger om baggrunden for vreden:

”Rektor fik med den udtalelse hængt ikke bare de involverede i sagen, men alle forskere fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner ud, og det vakte vrede blandt mange af forskerne, fordi de fandt det uretfærdigt.”

Jørgen E. Olesen understeger, at efter hans opfattelse var det ikke rektors hensigt at holde hverken de involverede forskere i projektet, der førte til oksekødsrapporten, eller andre forskere fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner ud i strakt arm.

”Jeg er ret sikker på, at rektor må have følt sig stærkt presset, da han kom med den udtalelse. Det står vist klart, at vi alle – også universitetets ledelse – var under et stort pres fra mange sider på det tidspunkt.”

Forskere og rektor mødes i forsøg på at rense luften

Men skaden var sket. Rektor havde udtrykt sig på en måde, som fik forskere til at opleve sig uretfærdigt behandlet.

Jørgen E. Olesen forklarer, at et møde mellem rektor og forskerne i Foulum kom i stand som et forsøg på at få renset luften. Mødet blev streamet til AU i Årslev på Fyn og AU i Flakkebjerg på Sjælland.

Ja, vi får løn. Men det er vel ikke ensbetydende med, at vi er korrupte?!

Seniorforsker Steen Henrik Møller fra Institut for Husdyrvidenskab i Foulum er en af de forskere, der indvilligede i et interview forud for mødet med rektor. Han er tillidsrepræsentant for de af instituttets videnskabelige medarbejdere, der er organiseret i JA, DDD (Den Danske Dyrelægeforening) og IDA. 

Hvordan er det at være forsker i Foulum i kølvandet på oksekødssagen? 

”Træls. Vi føler, at vi bliver misbrugt. Og også misforstået. Primært af pressen, men også internt, og her sigter jeg også til ledelsen på Aarhus Universitet.”

”Hvad angår det at blive misbrugt af pressen, er I (Omnibus, red.) med til at skyde os (forskerne i Foulum, red.) alt muligt i skoene, som er helt hen i vejret. I bragte for eksempel en artikel med overskriften: Oksekødssagen: Forskere, der risikerer at give efter for pres, findes ikke kun på AU i Foulum. Men på hele Aarhus Universitet” 

”Hvilke forskere her fra Foulum har givet efter for pres? Og hvem har udøvet det påståede pres? Forskerne bag oksekødsrapporten har hele tiden fastholdt, at de står inde for det faglige, og at de ikke er blevet presset. Så at der ikke har været styr på det administrative, er ikke det samme, som at forskerne har givet efter for pres. Og det, at de får løn for deres arbejde (i et projekt finansieret af eksterne, red.), er vel ikke ensbetydende med, at de eller alle vi forskere i Foulum er korrupte?! Det er den følelse jeg sidder med, når jeg læser overskriften.”

Hvad mener du med, at der ikke har været styr på det administrative?

”Jeg mener, at der er nogle interne strukturer, som ikke har været på plads i forhold til at indgå kontrakter (i et samarbejde med eksterne, red.). Og der har også manglet sikringsmekanismer i den forbindelse. Men at ledelsen vælger at fyre institutlederen (tidligere institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi red.) og først derefter går i gang med at sikre de strukturer, som ledelsen mener har manglet, syntes jeg ikke er rimeligt. 

Erik Steen Kristensen har da ellers vedgået, at for eksempel den manglende kontrakt i projektet, der førte til oksekødsrapporten, var hans ansvar som institutleder.

”Ja, ledelsen har haft travlt med at lave en ansvarsfordeling i forhold til blandt andet det. Men at det forholdt sig sådan, at det er institutlederens ansvar at sikre en kontrakt, var der ikke mange, der var opmærksom på (før oksekødssagen rullede, red.). Og Erik (Steen Kristensen, red.) var faktisk ved at rulle kontrakter ud, men var ikke nået til de helt små projekter som dette (der førte til oksekødsrapporten, red.) på et par hundrede tusinde kroner.”

”Selvfølgelig bør sagen have konsekvenser for institutlederen, når det forholder sig sådan, at det var hans ansvar for der er i så fald tale om et ledelsessvigt. Men set i forhold til det, jeg sagde før om manglende interne strukturer og manglende opfølgning, i forhold til at sikre, at alt er i orden, burde man have sat ham fra bestillingen som institutleder. Men at fyre ham og bede ham forlade AU, og så bagefter skynde sig at få lavet retningsliner, sådan på bagkant... Det syntes jeg ikke er i orden.”

Hvordan burde ledelsen have håndteret sagen? 

”Ledelsen burde fra begyndelsen have forklaret, hvad der er op og ned i sagen. Forskerne har som sagt hele tiden stået på, at de står inde for det faglige i rapporten, men at der i forløbet er begået en række fejl fra ledelsens side som for eksempel, at der ikke har været indgået en kontrakt. Og vel også at der ikke forelå en projektbeskrivelse med en helt klar rollefordeling mellem de involverede i projektet.” 

”Så nej, alt er ikke som det burde have været i hele det her forløb. Men vi føler os fagligt kompromitteret, når det, der er ledelsens ansvar og det, der er forskernes ansvar, bliver blandet sammen i en pærevælling. Og hvad angår det at føle sig fagligt kompromitteret og hængt ud af sin egen ledelse, var det ikke rart at høre, da rektor på et tidspunkt fik sagt i Deadline, at hele den her sag skyldes en dårlig kultur i Foulum. Jeg forstår, at han var presset. Men det er et eksempel på det, jeg mener, når jeg siger, at vi også føler os svigtet. af ledelsen”

Hvad forventer du at få ud af medarbejdermødet?

”Jeg forventer en god diskussion om, hvordan ledelsen har taklet sagen, og hvordan vi undgår at komme i en lignende situation en anden gang. Hvorvidt jeg vil stille spørgsmål afhænger af, hvad andre spørger rektor om under mødet. Jeg har nemlig haft lejlighed til at drøfte sagen med ham, da jeg sidder i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget på AU, red.).”

Det var et godt møde, som vi burde have haft tidligere i forløbet

Omnibus tog kontakt til Steen Henrik Møller igen efter mødet torsdag formiddag i Foulum for at spørge, hvad han fik ud af at deltage i medarbejdermødet.

”Jeg synes, det var et godt møde, som jeg ville have ønsket, at vi havde haft tidligere i forløbet. Rektor var som sædvanligt velformuleret. Men han var også skarp og ingen, der deltog i mødet, kan være i tvivl om, hvor vigtigt det er fremover at have helt styr på alt omkring kontrakter, journalisering og andre væsentlige forhold i forbindelse med samarbejde med eksterne. Og i øvrigt heller ikke om, hvorfor det er nødvendigt.”

”Indledningsvis fik rektor taget brodden af den værste kritik af ledelsen ved selv at konstatere, at han havde hørt, at han plejede at have en høj stjerne i Foulum, men at det efter ledelsens håndtering af denne sag ikke længere var tilfældet. Han skrev derefter tre tillidserklæringer til tilhørerne på tavlen og forklarede, hvordan og hvorfor ledelsen havde ageret, som det var tilfældet.”  

”Rektor læste oven i købet en transskription af sine udtalelser i Deadline op og isoleret set lød det ikke så hårdt. Men det ændrer ikke på den oplevelse, som mange fik, da han fik det sagt i en udsendelse, der blev bragt, da stormen var på sit højeste. Og hvor det var enormt ensomt at sidde som forsker med en oplevelse af manglende opbakning fra ledelsen.” 

”Derefter havde vi en god diskussion om de tiltag, der er taget, om konsekvenserne for forskning, bevillinger og samarbejde med eksterne og i den forbindelse også rutiner ved publicering."  

"Jeg kvitterede til sidst for rektors tre tillidserklæringer, for det var netop tilliden fra ledelsen, som mange af os blev i tvivl om, da stormen rasede. Og det er helt afgørende for arbejdsmiljøet, at medarbejderne kan mærke tillid fra ledelsen, hvis der skulle opstå en lignende situation et sted på AU i fremtiden.”

”Hvis jeg skal sammenfatte, hvad jeg fik ud af mødet, er det, at det var godt, det blev holdt, fordi vi nu kender hinandens ståsted. Og det er første skridt i retning af at komme videre i fælles forståelse. Også fordi sagen endnu ikke er slut i forhold til at få styr på de nye interne strukturer og sikringsmekanismer. Eller i forhold til en fortsat dækning af sagen i medierne.”

Vi bedriver som altid gedigen forskning. Men selvfølgelig har sagen påvirket os

Også lektor og forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer stillede op til interview forud for mødet med rektor. Instituttet, der i mange år har ligget i Årslev på Fyn, er i november i år flyttet til Agro Food Park i Skejby. 

Hvordan er det at være forsker i Agro Food Park i kølvandet på oksekødssagen?

”Vi laver gedigen forskning på højt niveau, som vi plejer, men selvfølgelig er vi påvirkede af sagen. Vi, der arbejder i dialog med eksterne om den samfundsrelevante forskning – og som skal fortsætte den dialog, hvis forskningen skal have relevans for samfundet – er efter dette ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er, at vi er helt skarpe på nogle af de problemstillinger, der er kommet frem under sagen. Så vi skal fremover være endnu mere bevidste om armslængde.”

”Og det gælder ikke bare for den forsker, der hver dag sidder i en situation, hvor han eller hun efter dette selvfølgelig kan komme i tvivl om, hvorvidt vedkommende gør det rigtige. Men også for organisationen, for når man ser på det, der er kommet frem efter gennemgangen af de 55 rapporter, handler meget af det kritiserede om formalia, som er vigtig formalia, og som det handler om også at have helt styr på i den grå litteratur, som vi kalder det.”

”Jeg taler her om komplette forfatterlister, tydelig deklarering af finansiering og lige så tydelig deklarering af samarbejdsforhold. Og her har vi ikke været tilstrækkeligt professionelle, så der er behov for, at vi bliver endnu tydeligere omkring det. Hvilket faktisk også er et arbejde, vi har været i gang med i blandt andet de akademiske råd, siden rapporten om forskningsfrihed på AU udkom sidste år. Og hvad angår det med, at det er vigtig formalia, som bare skal være i orden, synes jeg også, det var på sin plads, at rektor slog hårdt ned, da han gik ind i sagen.”

”Jeg har ikke fulgt sagen tæt helt fra begyndelsen, men det har jeg på det seneste. Og jeg bliver vred, når jeg læser min daglige avis, og det gælder særligt dækningen efter offentliggørelsen af den interne undersøgelse. Jeg sigter til den måde, som journalister har vinklet og skrevet i forhold til undersøgelsen, som jeg mener har været en ordentlig undersøgelse, og jeg mener også, at prodekan Kurt Nielsen har været åben om resultaterne af den. Men jeg bliver også vred over de citater, jeg kan læse i min avis fra nogle forskere fra andre universiteter. Jeg er efter de udtalelser, de er kommet med, ikke i tvivl om, at disse forskere aldrig har bedrevet samfundsrelevant forskning, når de beklikker fagligheden hos os generelt, så de burde ærlig talt kravle tilbage i elfenbenstårnet i stedet for at udtale sig om noget, som de tydeligvis ikke har erfaring med – eller forstår.”

Hvad forventer du at få ud af medarbejdermødet?

"Jeg forventer et møde, hvor rektor måske vil sige, at 'Nu skal I altså vågne op!' Og så forventer jeg, at rektor tilkendegiver fuld opbakning til os, for som sagt er der klart forskere, der efter dette kan være usikre på, om de gør det rigtige i en dagligdag, hvor de er i fuld gang med en dialog med mange forskellige uden for universitetet."

"Og så har jeg et ønske om, at rektor også vil komme ind på et emne, som jeg har drøftet med ham flere gange, og som handler om de rammevilkår, vi har som tidligere sektorforskere, der er blevet fusioneret med universitetet. Vi har andre rammevilkår end de forskere, som vi ellers i andre forhold er ligeværdige med og skal være ligeværdige med. Vi skal nemlig hver dag ud at hente vores egen løn, og det forhold betyder altså noget, for det er med til at gøre os mere sårbare. Men hver gang jeg har taget det op med rektor, peger han videre op mod det politiske niveau. Jeg vil nu vove den påstand, at det vil være muligt at ændre det vilkår inden for AU’s samlede budgetter, hvis viljen til det er tilstede.”

Hvis du har tænkt dig at stille spørgsmål, hvad vil du da spørge om på mødet?

"Jeg ved ikke, om jeg kommer til at stille spørgsmål; det kommer an på, hvad der kommer til at ske på mødet."

Klar besked fra rektor. Man kan godt kalde det en opsang

Også Hanne Lakkenborg Kristensen blev kontaktet igen umiddelbart efter mødet med det formål at høre, hvordan hun havde oplevet mødet.

”Jeg synes, det var et godt møde, hvor vi som forventet fik klar besked fra rektor. Man kan godt kalde det en opsang. Men vi fik også klare retningslinjer og stor opbakning til vores faglighed og gode plads som en naturlig del af AU. Der kom heldigvis mange gode og helt relevante spørgsmål fra salen, der fik os ned i de detaljer, som vores ledere er nødt til at forholde sig til for at lede os godt og sikre vores integritet i samarbejdet med erhvervet.”