På onsdag kan du binge-watche den nyeste forskning fra din sofa

Normalt plejer Stakladen og de omkringliggende foredragssale at danne rammen om arrangementet Forskningens Døgn på Aarhus Universitet. Her har publikum kunnet møde AU-forskere fra en meget bred vifte af forskningsfelter og opleve præsentationer eller demonstrationer af deres forskning. Men så kom en pandemi på tværs.  

Da det fortsat ikke er muligt at samle forskere og publikum i og omkring Stakladen, afvikles arrangementet i år online. Onsdag 28. april fra klokken 14 og frem til klokken 20 blænder AU op for i alt 73 speedforedrag med mere end 50 AU-forskere fra alle universitetets fem fakulteter. 

Må gøre mere for at få publikum med online

En af dem, der har været med til Forskningens Døgn tidligere, og som i år forbereder sig på den virtuelle udgave, er lektor Mogens Christensen fra Institut for Kemi. Han fortæller i år om magneter, lige fra H.C. Ørsteds banebrydende opdagelse af elektromagnetismen til moderne magneter og deres potentiale. 

Han er glad for, at arrangementet trods corona bliver til noget i år. Men han vil savne den direkte interaktion med publikum. 

”Tidligere har jeg også haft en stand, hvor jeg har vist forskellige magneter frem og demonstreret, hvad de kan. Det giver en lidt større dybde og bedre mulighed for at diskutere og forklare,” siger Mogens Christensen.

Som forsker må han forberede sig lidt anderledes, nu hvor arrangementet er virtuelt. 

”Jeg skal gøre mere for at sikre mig, at publikum er med. Så jeg kommer til at stille spørgsmål, der sporer folks tanker ind på det, jeg vil fortælle om. De eksperimenter, jeg skal lave, skal også være mere simple. Og jeg kan ikke sende noget rundt blandt publikum, hvilket jeg normalt plejer,” fortæller Mogens Christensen.  

Vil gerne eksperimentere mere med online-formidling

Når det er sagt, kan han bestemt også se pointen i at nå ud virtuelt. 

”Det blev allerede klart for mig sidste år i forbindelse med Forskningens Døgn, som delvist blev afviklet online på grund af corona; her blev jeg overbevist om, at det kan fungere at formidle på denne måde. Og faktisk så jeg gerne, at vi eksperimenterede endnu mere med formatet, så det blev mere innovativt. Jeg kunne for eksempel godt forestille mig at tage et go-pro-kamera på en hjelm og tage publikum med i laboratoriet,” siger Mogens Christensen.    

Vi forskere skylder skatteyderne at fortælle, hvad vi laver

Det at formidle sin viden bredere end blot til forskerkolleger ligger ham meget på sinde.

”Jeg synes, det er sjovt, men ser det også lidt som en forpligtelse. Andre har betalt med deres skattepenge, for at vi forskere kan nørde igennem, og så skylder vi at fortælle om det, vi laver. Og i en tid, hvor forskningen nedprioriteres i flere sammenhænge, mener jeg også, det er vigtigt, at vi gør opmærksom på os selv som forskere. Det relaterer helt overordnet til spørgsmål som, hvorfor har vi et universitet, og hvad er egentlig forskningens relevans?”

Shows om kemi, horror og epidemi

Ud over live-speedforedrag med AU-forskere kan man også opleve seks virtuelle video-shows, hvor studerende og forskere bringer viden i spil på en mere showpræget måde. 

Charlotte Boel, der er projektleder for Forskningens Døgn på AU, fortæller:

”Kemishow plejer at være med, og det er de også i år, hvor de blandt andet står for gør det selv-forsøg og viser eksperimenter, man selv kan lave derhjemme. Mathias Clasen, der forsker i horror, medvirker i en show-video fra Dystopia Haunted House i Vejle og fortæller om, hvorfor vi elsker gys og gru. Og Morten Arnika Skydsgaard, der er museumsinspektør ved Steno Museet, tager os i lyset af corona med på en tour de force gennem epidemiernes historie, som også fører os ned i kælderen under museet.”

Erfaringerne fra i år kan give anledning til justering af formatet

Normalt trækker Forskningens Døgn på AU et sted mellem 800 og 1.000 gæster til. Men hvordan det går med deltagerantallet i år, er uforudsigeligt, siger Charlotte Boel.

”300 er tilmeldt på nuværende tidspunkt. Men det er ikke nødvendigt med tilmelding, så mange vil først vælge at logge sig på onsdag. Vi laver nogle målinger af trafikken på hjemmesiden, og afhængigt af erfaringerne fra i år kan det godt give anledning til, at vi justerer formatet, så det fremover eksempelvis bliver en fusion mellem online, videoer og fysiske stande på campus.”

En af de erfaringer, Charlotte Boel allerede har gjort sig, er, at det er nemmere at få forskere fra AU’s lokationer uden for Aarhus til at deltage, fordi det foregår online, og de derfor ikke behøver bruge tid på transport. 

”Vi præsenterer forskere fra de fleste af AU's lokaliteter, så i år folder vi en endnu bredere vifte af forskningsområder ud end tidligere.”