Regeringen vil skære mere end 4.000 kroner af dagpengesatsen til nyuddannede

Regeringen præsenterede på et pressemøde tirsdag reformudspillet ’Danmark kan mere 1’, som skal få flere i arbejde og dermed sikre det økonomiske grundlag for velfærd og grøn omstilling. Og særligt vil regeringen gerne have de nyuddannede hurtigere i arbejde. Derfor foreslår den at skære i dimittendsatsen, som er det dagpengebeløb, en nyuddannet kan få udbetalt af sin a-kasse. 

”Langt de fleste kommer hurtigt i arbejde, men mange ender desværre med at gå ledige. Næsten hver fjerde i dagpengesystemet er dimittend. De unge har lige fået en uddannelse, den skal ikke bruges i arbejdsløshedskøen”, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet tirsdag. 

I dag kan en nyuddannet uden børn få udbetalt 13.815 kroner om måneden svarende til 71,5 procent af den højeste dagpengesats. Det beløb vil regeringen skære ned til 9.661 kroner om måneden, altså en reduktion på over 4.000 kroner om måneden, hvilket svarer til 50 procent af den højeste dagpengesats. Til sammenligning får en studerende på videregående uddannelse udbetalt 6.321 kroner om måneden. Men med til regnestykket hører dog også, at studerendes økonomi ændrer sig, når kandidatbeviset dumper ind i e-boksen. For mange kan ikke fortsætte i deres studiejob og er heller ikke længere berettiget til en billig studiebolig. Desuden ophører studierabatter brat, blandt andet på kontingent til a-kasser og fagforeninger.

Regeringen vil derudover skære dagpengeperioden for dimittender ned fra to til et år.

Tager fra nyuddannede og giver til ledige, der har været i arbejde 

Beskæftigelsesministeren, der tidligere har afvist at skære i dimittendsatsen, blev på pressemødet spurgt, hvad der havde fået ham til at ændre mening. Her pegede han netop på, at pengene, der spares på dimittendsatsen, geninvesteres i andre dele af dagpengesystemet, hvor de er med til at øge trygheden for arbejdstagerne. Regeringen vil øge dagpengesatsen med op til 5.000 kroner i tre måneder for arbejdstagere, der bliver ledige efter at have været i arbejde. 

Han argumenterede også med, at unge under 35 år melder sig ud af a-kasserne.

”Nogle melder sig ind under studierne og trækker dimittend-dagpenge for så at melde sig ud igen,” sagde Peter Hummelgaard. 

Akademikerne skuffet over udspil: Frygter konsekvenser for a-kasserne

Det billede kan man imidlertid ikke kende hos Akademikerne, der er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer for akademikere. 

“Tallene viser, at der for de unge frem til de 30 år er en stor positiv nettotilgang til kasserne, og at der efterfølgende er en balance mellem det noget mindre antal ind- og udmeldelser frem til de 40 år. Der er altså rigtig mange af dem, som melder sig ind i første omgang, som også bliver i a-kassen,” siger Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard. Pressefoto: Ulrik Jantzen  

Han er skuffet over, at regeringen trods løfter om det modsatte nu vil skære i dagpengesatsen til nyuddannede. Og han frygter, at det kan få konsekvenser for nyuddannedes lyst til at melde sig ind i en a-kasse. 

“Jeg er alvorligt bekymret for, at det betyder, at unge vil fravælge a-kassesystemet, hvis det ikke understøtter nyuddannede, når de har mest brug for det.”

Qvistgaard: At skære i dimittendsatsen nytter ikke 

Samtidig anfægter han argumentationen om, at nedskæringer får nyuddannede hurtigere i job.

"Det var ikke tilfældet, da man sidst skar i dimittendsatsen i 2017, og det bliver heller ikke tilfældet, hvis de gør det igen,” siger Lars Qvistgaard. 

Han havde gerne set, at regeringen skruede på andre knapper for at øge beskæftigelsen blandt nyuddannede og henviser til, at Akademikerne som led i 'Partnerskab for flere dimittender i arbejde' sammen med beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren udarbejdede en række forslag til, hvordan unge ledige hurtigere kommer i job.

”Vi udarbejdede 22 forslag, og kun ét er gennemført,” siger Lars Qvistgaard.

Økonomiprofessor: Det er dyrt for samfundet, at folk går ledige

Men ifølge Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er der evidens for, at et indgreb som det, regeringen foreslår, virker. Philipp Schröder er medlem af den såkaldte reform-kommission, som sidste år blev nedsat af regeringen, blandt andet med det formål at øge beskæftigelsen og mindske uligheden i samfundet. 

Philipp Schröder, professor i økonomi på AU. Foto: AU

”Der er mange argumenter for og imod, men helt grundlæggende er det ikke hensigtsmæssigt for vores samfund, at folk, der er færdiguddannede, ikke arbejder. Der er evidens for, at beløbene på overførselsindkomster påvirker aktiveringen i arbejdsmarkedet. Så mekanismen er der. Det kan man sætte to streger under,” siger Philipp Schröder.

”Når folk bruger et år på at søge job, er det et år, der aldrig kommer igen, og som i den grad er dyrt for samfundsøkonomien. Vores samfund kan kun opretholde den levestandard, vi har skabt, når vi møder på job.”

Kan øge mobiliteten blandt nyuddannede

Philipp Schröder påpeger også, at en lavere dimittendsats kan øge mobiliteten blandt nyuddannede.

”Erkendelsen af, at man måske kan få et job, hvis man flytter for at få det, kommer måske tidligere, hvis man sætter dimittendsatsen ned. Den høje dimittendsats bidrager til, at man holder sig længere tid på den bopæl, man har haft som studerende.” 

A-kasser skal være attraktive af andre årsager end dimittendsats

Økonomiprofessoren deler ikke Lars Qvistgaards bekymring om, at en lav dagpengesats er en trussel mod a-kasserne.

”Jeg ser det ikke umiddelbart, som at man trækker stikket ud af a-kasserne. A-kasserne skal gerne være attraktive af andre årsager, end at de giver folk et løft, når SU'en udløber. A-kasser er et serviceprodukt, der har mange aspekter, såsom efteruddannelse og faglig organisering osv. Jeg kan ikke se, at det kommer til at tage eksistensberettigelsen fra a-kasserne, at dimittendsatsen falder. I forhold til indslusning til a-kasserne handler det om, at det skal være billigt for studerende,” siger Philipp Schröder. 

Andre knapper at skrue på

Men også andre mekanismer har en positiv effekt på beskæftigelsen blandt nyuddannede, pointerer Philipp Schröder. 

”Mange studier viser, at erhvervspraktik under uddannelse virker. Den type kontakt til arbejdsmarkedet gør det lettere at komme i job.”

Og netop det element at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet allerede under uddannelsen ser han også i en anden del af regeringens udspil. Regeringen foreslår nemlig også at forhøje det fribeløb, man som studerende må tjene ved siden af sin SU. 

”Det betyder, at flere studerende kan oparbejde en betydelig erhvervsaktivitet, mens de læser. At man under sin uddannelse er i kontakt med virksomheder på arbejdsmarkedet, gør det langt mere sandsynligt, at man kommer hurtigere i arbejde. Et andet værktøj er vejledning. Ligesom der er vejledning, når man kommer ind i uddannelsessystemet, skal der være en form for vejledning, når man kommer ud,” siger Philipp Schröder.