RUC-professor får 2,7 millioner kroner til at undersøge forskerens rolle i samfundet

I Danmark har der i en længere periode hersket en debat om forskningsfriheden, og om, hvordan den benyttes. Nu skal RUC-professor Jacob Dahl Rendtorff undersøge forskerens rolle i samfundet, og om tre år vil han præsentere sine anbefalinger.

Det er blandt andet teorier fra filosoffer, der skal hjælpe professor Jacob Dahl Rendtorff med at finde frem til en mere "selvreflekteret praksis" om forskerens rolle i samfundet. Photo: RUC Kommunikation & Presse

Skal en forsker blande sig i den offentlige debat? Hvornår er forskeren politisk aktivistisk? Kan forskeren sige sin mening i et samfund, der kræver objektivitet? Og hvad er forskerens etiske ansvar?

Det er noget af det, Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik på RUC, nu har tænkt sig at undersøge.

Professoren har netop modtaget 2,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til sit nye forskningsprojekt, der løber over de næste tre år, og bærer titlen ”The Ethics and Politics of Free Thinking: The End of the Public Intellectual? A Research Project in Philosophy and Political Theory”.

Projektet udspringer af de seneste års debat om aktivistisk forskning og forskningsfrihed. Eksempelvis er der en række politikere på Christiansborg, der mener, at nogle faglige miljøer på universiteterne fører politik forklædt som videnskab. Sidste år vedtog et flertal i Folketinget en skriftlig erklæring, der bad de danske universiteters ledelser om at sikre, at ”politik ikke forklædes som videnskab”.

En klassisk problemstilling

Ifølge Jacob Dahl Rendtorff er spørgsmålet, hvilken rolle forskeren skal spille i samfundet.

”Der har været meget debat om forskerens rolle i de seneste år. Nu er der en ny debat om forskningsfrihed, og der er politikere, der siger, at forskere ikke må blande sig i politik. Og forskere, der siger, at de ikke tør at blande sig. Derfor er det interessant at blande sig i den her problemstilling.”

”Det er i virkeligheden en klassisk problemstilling. Du kan gå helt tilbage til Athen, hvor man dømte Sokrates til døden, fordi han udtalte sig kritisk i offentligheden,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

I projektet deltager også ph.d.-studerende i pædagogisk filosofi Sandra Frost og en forsker fra Oxford University i England.

Undersøgelsen af forskerens rolle i samfundet vil tage udgangspunkt i politisk teori og teorier af den franske filosof Jean-Paul Sartre og den tyske filosof Hannah Arendt. De har begge været med til at skabe begrebet om den intellektuelle som en politisk tænker.

Åndelig kraft og praktisk viden

Ifølge Sartre er den intellektuelle forpligtet til at stå på nogle grundlæggende universelle værdier om for eksempel retfærdighed og menneskerettigheder, hvilket i praksis betyder, at forskeren også er forpligtet til at forholde sig til ”det gode for hele samfundet”. Det kan ofte stå i modsætning til de politiske partiers enkelte interesser ifølge Jacob Dahl Rendtorff.

Sartre talte også om, at forskerens rolle er at producere legitimitet. Forskeren leverer både den åndelige kraft og den praktiske viden i samfundet. Men det kan stille forskeren i konflikt med sig selv, siger Jacob Dahl Rendtorff.

”Politikerne vil jo gerne have, at videnskaben leverer det, de så at sige gerne vil have. Men pointen omkring den intellektuelle er, at videnskaben har indbygget en fornuft, der bygger på, at du ikke skal være bundet af interesser, du skal søge sandheden og være selvkritisk. Samtidig kræver samfundet, at du leverer legitimitet og ting, der kan bruges i samfundet Og så kan forskeren pludselig komme i konflikt med sig selv, når der sker det, at de to ting støder sammen.”

”Et eksempel kan være en klimaforsker, der opdager, at der er en masse problemer med klimaet. Så går forskeren ud og siger: Vi bliver nødt til at gøre noget. Der har i debatten fra kritikerne været en idé om, at forskerne skal være objektive, og forskningen må ikke blive politiseret. Men i Sartres pointe ligger, at der egentlig er en indbygget politisering i al forskning. Der er et formål med forskning, som man bliver nødt til at forholde sig til,” siger han.

Hver gang en forsker forholder sig til sin forskning, vil der altid være nogle, der politisk ikke mener, det passer ind i det, de ser for sig?

”Ja, netop. Jeg ved ikke, om nogle hævder, at al forskning er ren og neutral og objektiv, men der er en idé om en ekspert, der ikke skal tage konsekvensen for det, vedkommende siger. Og det er nok i virkeligheden illusorisk. Der er altid nogle samfundsmæssige dimensioner i ens forskning,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Anbefalinger om tre år

Forskningsprojektet løber i tre år, og ved afslutningen håber professoren at kunne præsentere en række anbefalinger for forskerens rolle i samfundet.

”Vi tænker i paradokser og udfordringer. Vi vil kigge på forskellige idealtyper: Kendisforskeren, professortypen, eksperten. Det er for at få en forståelse af, hvordan forskellige forskere indtræder i den offentlige debat, og for at forstå hvilke muligheder og grænser der er ved de forskellige figurer. Men det er klart, vi vil også gerne komme med vores egen mening i form af anbefalinger. Så vi vil prøve at komme med vores mening om, hvordan man skal agere som intellektuel. Men selvfølgelig på den mere teoretiske måde,” siger Jacob Dahl Rendtorff.