”Stærk” og ”velorganiseret”: AU’s ph.d.-skoler får flot international evaluering – og et par anbefalinger – med på vejen

Hvert femte år bliver ph.d.-skolerne på AU internationalt evalueret, og dette efterår var det tid igen. Resultatet af evalueringen er landet, og AU får mange rosende ord for deres fem ph.d.-skoler.

”Vil vi gerne være meget eksplicitte omkring, at vi ser BSS' ph.d.-skole som en meget stærk, meget velorganiseret ph.d.-skole med fremragende ph.d.-studerende og kandidater”, lyder det blandt andet fra evalueringspanelet, der har evalueret ph.d.-skolen ved Aarhus BSS.

”Overordnet set er GSHS' (Graduate School of Health Sciences) uddannelsesprogram fremragende, og der var ingen større huller identificeret under evalueringen”, skriver panelet bag evalueringen af ph.d.-skolen ved Health.

Det samme billede gør sig gældende på de tre resterende ph.d.-skoler, og det glæder forperson for ph.d.-skolelederkredsen, Anne Marie Pahuus.

”Det betyder meget at få en god evaluering. Der ligger et stort arbejde bag i de enkelte miljøer, hvor man sætter stor pris at have ph.d.-studerende, men også har et ansvar for, at de når et godt niveau. Det er en bekræftelse på, at det lykkes,” siger Anne Marie Pahuus, der også er prodekan og ph.d.-skoleleder på Arts.  

Med evalueringerne kommer også en række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde videre med udviklingen.

”Normalt synes jeg ikke, at der er nogen grund til at veje grisen for hyppigt. Det bliver den hverken federe eller sundere af, men her er det rigtig, rigtig nyttigt. Undersøgelsen spiller en kæmpe rolle for vores arbejde i ph.d.-skolerne fremover. Og at vi får ros, betyder ikke, at vi ikke kan lave noget om,” siger Anne Marie Pahuus.  

Hvem har magten – og hvordan får man indflydelse?

Evalueringerne af de fem ph.d.-skoler giver alle forskellige anbefalinger til, hvordan man på det enkelte fakultet kan forbedre ph.d.-skolen. Selvom de fleste anbefalinger kun er møntet på det enkelte fakultet, er der alligevel temaer, som går igen på tværs af ph.d.-skolerne.

I flere af evalueringsrapporterne anbefales det, at man skaber en mere gennemskuelig organisering af ph.d.-skolerne og deres udvalg. Det er også et emne, Anne Marie Pahuus selv fremhæver som særligt interessant i evalueringsrapporterne.

”Det kan godt være, at det er nok at kommunikere tydeligere om organiseringen. Dem, der ikke kender Aarhus Universitet i forvejen, når de begynder på et ph.d.-studie, kunne godt have et bedre materiale at orientere sig i. Det betyder ikke, at organiseringen skal være ens over det hele, men det skal være tydeligt, hvordan tingene er organiseret,” siger Anne Marie Pahuus. 

I ph.d.-skolerne er der ligesom i alle dele af universitetet en linjeledelse, som har beslutningsmagten og budgetansvaret. Ledelsen sker dog i et tæt samarbejde med de valgte organer som de akademiske råd, institutfora og ph.d.-udvalg, der alle har en faglig og rådgivende funktion. Evalueringspanelet anbefaler, at det gøres mere tydeligt, hvilke roller de forskellige udvalg spiller, og hvordan man bliver valgt til dem. 

”Når der er mange, som gerne vil være med og arbejde for kvalitet i forskeruddannelsen, skal vi meget klart kvittere med en klar beskrivelse af, hvordan det giver indflydelse at sidde i et udvalg. Vi skal sørge for at være tydelige omkring kompetencer og indflydelse og f.eks. angive, hvor mange timer af ens arbejdstid man kompenseres med for sin involvering,” siger Pahuus. 

En neutral ph.d.-ombudsperson er på trapperne

I sommer udgav AU en rapport om ph.d.-forløbet på AU, og her viste det sig, at stress var et stort problem blandt de ph.d.-studerende.

LÆS OGSÅ: Antallet af stressede ph.d.-studerende er steget trods flere indsatser fra AU’s side

I den internationale evaluering nævnes det blandt andet, at der på ph.d.-skolen på Tech er flere ph.d.-studerende, som oplever problemer med stress. I en anbefaling til at imødekomme problemet foreslår evalueringspanelet, at man opretter en 'ombudsperson', som ph.d.-studerende kan gå til for at få uvildig råd og vejledning.

Det arbejde er allerede sat i gang og er blandt de tiltag, AU selv har iværksat for at øge trivslen blandt de ph.d.-studerende. I 2022 og 2023 har de fem ph.d.-skoler hver afsat 50.000 kroner til at aflønne eller frikøbe en person til opgaven, forklarer Anne Marie Pahuus. Navnet på den nye rolle er ikke helt fastlagt, men det bliver noget i retning af en trivselskoordinator eller ph.d.-studierådgiver.  

”Det er en go-to-person primært for de ph.d.-studerende, men alle kan komme med gode input til trivselsforanstaltninger; også vejledere, som bliver i tvivl om, hvordan man forebygger kriser og uhensigtsmæssigt pres. Tanken er, at disse go-to-personer skal lave opsøgende arbejde i forhold til mistrivsel. Som hidtil skal man gå til sin vejleder eller sin leder, hvis man møder udfordringer, men oprettelsen af funktionen sker for at være sikker på, at der også er en uden for det nære fagmiljø at gå til,” siger Anne Marie Pahuus og fortsætter: 

”Det handler også om at få et systematisk arbejde i gang med at indsamle input, så der ikke opstår almen utilfredshed med problemer, der først rejses, længe efter man skulle have reageret.”

På Nat har man udarbejdet en foreløbig beskrivelse af, hvad rollen skal indebære, og her nævnes det, at vedkommende skal arrangere aktiviteter og kurser om trivsel på arbejdspladsen, facilitere åbne debatter og være tilgængelig for individuelle sessioner med ph.d.-studerende.

Inspirationen til rollen som ph.d.-studierådgiver har man fundet på Health, hvor man allerede i dag har en ph.d.-studierådgiver, som studerende kan gå til med garanteret anonymitet, og hvor alle samtaler er fortrolige.