Studerende hjemme bag skærmen: Kampen for at bevare motivationen foregår iført bløde bukser, med kaffe i koppen – og med tvivlen som ledsager
Resten af forårssemesteret står på onlineundervisning. De studerende er sendt hjem hver til sit, men hvordan står det til bag skærmen efter et år med hjemmeundervisning, virtuelle studiegrupper og nul fredagsbarer? Omnibus har taget temperaturen på de studerendes trivsel – også når kameraet er slukket, og undervisningen er slut.
Klokken 08.37: Behageligt tøj og fuldt optanket på kaffe
”Godmorgen.” Cathrine Fallesen svarer telefonen med let hæs stemme. Hun er jurastuderende på 4. semester og har nu tilbragt over halvdelen af sin studietid på Aarhus Universitet ved at følge undervisningen fra sit skrivebord i soveværelset, mens hendes kæreste, der læser matematik, har taget plads i stuen.
Hvordan har du det?
”I dag har jeg det egentlig meget godt. Men det seneste år har været en rutsjebanetur. Nogle dage er gode, andre lægger corona en dæmper på. Der er bare ikke så meget at se frem til. Det hele bliver gråt i gråt. Før corona kunne man næsten altid se frem til weekenden, men sådan er det ikke lige nu,” siger Cathrine Fallesen. Hun har en onsdag i marts inviteret Omnibus med gennem sin studiedag hjemme i soveværelset.
21-årige Cathrine Fallesen prøver så vidt muligt at sætte sig ved skrivebordet klokken halv otte. Hun står op en times tid inden og bruger lang tid på at drikke en kop friskbrygget kaffe. Hun sætter sig til rette i behageligt tøj, der ikke strammer. Sådan kan hun bedst lide det. I dag ligger undervisningen først klokken to, så indtil da skal hun forberede sig på dagen efter, læse tekster til gruppearbejde og starte på en aflevering.
”Energiniveauet er rigtig godt fra morgenstunden og frem til middag. Min store udfordring er klart efter klokken to; der kræver det en hyldeblomstdrik for at holde mig kørende,” siger hun.
Resten af semesteret skal foregå online
Men Cathrine Fallesen og resten af de studerende på AU må holde ud lidt endnu. Tidligere på ugen meddelte universitetsledelsen nemlig, at undervisningen resten af forårssemesteret vil foregå online, og det gælder som udgangspunkt også eksamenerne til sommer.
Skulle der blive mulighed for at åbne en smule op, prioriterer universitetsledelsen studiemiljøet over undervisning. Så de studerende igen får mulighed for at komme på læsesale, mødes fysisk med deres studiegruppe og igen være aktive i studenterforeningerne.
Det ærgrer Studenterrådet, at der ikke er udsigt til undervisning på campus dette semester. Men de anerkender ledelsens prioritering. Og sammen med landets øvrige studenterorganisationer på videregående uddannelser sendte de i denne uge et opråb til politikerne om at åbne de videregående uddannelser, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Klokken 12.11. Frokostdate og frysepizza
Normalt plejede Cathrine Fallesen at spise fælles frokost med studievennerne på campus. Men sådan er det ikke længere. Hun har sammen med kæresten aftalt, at de spiser frokost sammen hver dag ved 12-tiden for at skabe en rytme i hverdagen.
”Normalt får jeg rester til frokost, men i dag fik vi en frysepizza. Det er ikke det mest højgastronomiske, men det fungerer. Omkring dette tidspunkt er energiniveauet ikke lige så højt som i morges. Jeg har nået noget af det, jeg skulle. Men når jeg sidder med en aflevering, er jeg ikke nær så god til at tage pauser, og det gør ikke noget godt for energien,” siger Cathrine Fallesen.
Det store ansvar for at få tilrettelagt studiedagen, læsning og undervisning har betydet, at Cathrine Fallesen, siden corona-restriktionerne sendte hende hjem på værelset, har oplevet manglende motivation og en stigende nervøsitet for ikke at få nok udbytte af sin undervisning.
”Jeg bliver usikker, når jeg ikke ved, hvor langt andre er. Det er blevet meget vigtigere for mig i endnu højere grad at snakke med veninder fra studiet, for jeg har brug for at høre, at jeg ikke er den eneste, der synes, det er svært. Men nu hvor vi ikke mødes på studiet, skal jeg selv tage initiativ og ringe, så jeg gør det sjældnere,” siger Cathrine Fallesen.
Studerende har det svært under nedlukning
Cathrine Fallesen er langt fra alene om at føle sig usikker og demotiveret. Under corona-nedlukningen mangler 78 procent af de studerende motivation i studiet, 62 procent føler sig stresset, og 66 procent føler sig ensomme grundet det manglende sociale liv på universitetet. Det viser en undersøgelse fra januar, som er lavet af Djøf.
På Aarhus Universitet har 82 procent af de studerende på en bacheloruddannelse oplevet, at corona har fjernet noget af glæden ved at være studerende; for samme gruppe oplevede 68 procent at have det svært under forårets nedlukning. Det viser en studiemiljøundersøgelse, som Aarhus Universitet har fået foretaget i efteråret.
Men det er ikke blot trivsel, der står for skud under nedlukningen. Også den faglige udvikling er udsat. Seks ud af ti studerende vurderer, at deres faglige udvikling er dårligere med onlineundervisning end normalt. Desuden har en ud af tre svært ved at planlægge deres tid og pauser. Det viser en national undersøgelse støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet på tværs af ni videregående uddannelsesinstitutioner.
Flere initiativer skal højne de studerendes trivsel
Fra politisk side er der fokus på de studerendes trivsel.
”Et højt fagligt niveau er fundamentet for et meningsfuldt studieliv. Og fagligheden er udfordret lige nu. Én ting er onlineundervisning. Uddannelsesinstitutionerne har gjort en kæmpe indsats for at omlægge og gennemføre undervisningen, så studerende stadig får de kompetencer, de skal have. Men der er nogle elementer af en uddannelse, der bare ikke kan digitaliseres,” har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skrevet i et indlæg til Avisen Danmark.
I begyndelsen af marts satte regeringen og Folketinget 100 millioner kroner af til studerende på de videregående uddannelser, der er i gang med det sidste år af deres uddannelse. Pengene skal hjælpe de studerende på især praksisrettede uddannelser med at undgå eventuelle forsinkelser i den sidste del af studietiden. Aarhus Universitet modtager i alt 5,2 millioner kroner af den pulje.
På Aarhus Universitet har man fra universitetsledelsens side afsat 1 million kroner til initiativer, der kan styrke de studerendes trivsel under corona. Millionen fordeles mellem fakulteterne, og ledelsen har også reserveret en del til tværgående initiativer.
”Det er ikke mange penge. Men de vil gå til at kickstarte studiemiljøet og foreningslivet, så snart vi må. Vi kan måske endda få gentaget nogle aktiviteter i rus-arrangementerne både for de studerende, der lige er begyndt i februar, og de, der begyndte i sommer, som ikke nåede at få et særlig omfattende rus-program,” fortæller prorektor Berit Eika.
På Fakultetet Arts har man projektansat en tidligere studerende som trivselskoordinator. Hendes job er at hjælpe med at holde liv i det forenings- og studieliv, som har svært ved at afholde arrangementer og skabe rammer for de studerende, når alle sidder bag hver deres skærm derhjemme.
LÆS OGSÅ: Amanda Timmermann skal holde foreninger på Arts i live under corona-nedlukningen
Studenterrådet på Aarhus Universitet har ud over at deltage i Aarhus Kommunes ungekriseledelse også gjort sig særligt synlige på Instagram under #AUrun eller #AUhjemmekontor, og på Facebook har rådet inviteret med til fælles online-madlavningsarrangementer.
Klokken 14.01: Det sidste energiboost
Skulle du ikke have forelæsning nu?
”Det akademiske kvarter er ikke afskaffet, selvom undervisningen nu er online, så vi starter først kvart over,” siger Cathrine Fallesen og fortsætter:
”Jeg savner at komme op i Søauditorierne og støde ind i mennesker. Under corona har det været svært at se det store billede og forstå meningen med at læse hver dag og mærke, at man hører til noget.”
Cathrine Fallesen har sat sig klar til to timers forelæsning i forvaltningsret, hvor underviseren gennemgår forskellige domme, og de studerende kan stille spørgsmål. Undervejs er der små pauser.
”Jeg arbejder bare klart bedst om formiddagen. Så inden jeg satte mig til rette, var jeg lige oppe og gå lidt for at få gang i blodcirkulationen. Det er lidt hårdt at skulle sidde to timer foran skærmen nu; jeg har lavet en kop kaffe og fundet nogle riskiks frem som det sidste energiboost,” siger Cathrine Fallesen.
Twitterros til de studerendes kamp
En af de undervisere, der fra den anden side af skærmen mærker de studerendes indsats for at besvare motivationen for studierne, er Peter Lauritsen. Han er professor MSO og lektor på Informationsvidenskab og underviser studerende på 2. semester. På Twitter roste han tidligere på året sine studerende for at kæmpe videre, selvom nedlukningen har varet længe.
”Kære 'mine' studerende! I blev bedt om selv at finde et emne, en relevant teori og en passende metode. Jeg prøvede at støtte jer, men mødte jer næsten kun gennem telefon og skærm. I stedet sad I for jer selv eller to og to – svære og hårde vilkår, som ligger langt fra et normalt studieliv, der netop er mindst lige så meget liv, som det er studie. Alligevel er I alle vendt tilbage med spændende undersøgelser af Wolt-bude, selvkørende biler, teknologiforståelse i skolen … I tog udfordringen på jer og kom flot i mål,” skrev Peter Lauritsen på Twitter i januar.
Han uddyber her, hvorfor han satte sig til tasterne og roste sine studerende:
”Det er ikke nemt at gå på universitetet i en tid, hvor der både er begrænsninger for fagligheden og det sociale liv. For mig er universitetet en dannelsesmaskine, hvor man får faglighed, venskaber, fest, kærlighed og fordybelse. Men med corona er det skruet ned på et lavt blus. Trods det har de studerende, jeg har undervist, klaret det vildt flot. Det fik jeg lyst til at udtrykke,” siger Peter Lauritsen og fortsætter:
”Jeg ville hylde styrken. Anerkende, at situationen er pissesvær. Jeg ved bare, at hvis jeg i samme alder havde siddet i situationen, havde jeg ikke klaret det. De studerende holder i og slås med store frustrationer. Jeg havde meldt mig ud.”
Som vejleder prøver Peter Lauritsen at få samtaler med de studerende. Han har siddet med flere studerende, der har grædt, fordi de har været pressede.
”Det er svært at have føling med de studerende. Jeg savner, at de studerende kan komme op til mig efter undervisningen og stille spørgsmål, eller når vi alle vælter ud af auditoriet og går i kantinen; så falder man også ofte i snak,” siger Peter Lauritsen.
Vil dyrke flere fællesskaber i fremtiden
For Peter Lauritsen har corona-nedlukningen ikke kun handlet om at tilrettelægge onlineundervisning. For ham er den mærkværdige situation også blevet en øjenåbner for universitetet som system, hvor det udeblevne fællesskab kan blive startskuddet til nye initiativer.
”Universitetet bliver hurtigt et sted, hvor vi taler om frafaldsprocenter og krav, og de studerende spørger ind til pensum, de kan komme til eksamen i. Det er et maskineri,” siger Peter Lauritsen og fortsætter:
”Men universitetet er et fællesskab, hvor folk er sammen om at udforske på forskellige måder, og nu kan vi virkelig mærke, hvor meget vi savner det. Jeg kunne godt tænke mig i højere grad at dyrke fællesskaber med studerende i spændingsfeltet mellem det faglige og sociale, så man ikke kun dyrker faglighed i forbindelse med eksamen.”
Klokken 16.12: Fyraften
Du har fri, hvordan er det?
”Det er virkelig dejligt,” siger Cathrine Fallesen.
Hvordan er energiniveauet?
”De seneste par timer har været hårde. Energien er bare dalet jævnt ned ad bakke. Det er hårdt at kigge ind i en skærm uden input fra andre. Normalt, når vi mødes fysisk, snakker vi i pauserne. Men her sidder jeg bare for mig selv,” siger Cathrine Fallesen.
Den første time er hun opmærksom på undervisningen og god til at lytte. Men når klokken nærmer sig 15, begynder koncentrationsudfordringerne, og hun bliver nemt fristet til at kigge på Facebook, Instagram eller på tøj.
”Nu har jeg slukket computeren. Jeg vil gå en tur. Jeg har ikke været ude i dag,” siger Cathrine Fallesen.
Korrekturlæst af Charlotte Boel