Studerende lod Steffen Brandt hænge i 10 år
Men TV-2-forsangeren bærer ikke nag. Fredag aften spiller TV-2 for 20.000 studerende i Universitetsparken. Steffen Brandt er glad for at være tilbage blandt de studerende, som han mener holder byen ung – men som også er under langt større pres, end han selv var, da han gik på AU.
Egentlig var det meningen, at TV-2 skulle have spillet til den første udgave af Danmarks Største Fredagsbar i 2007. Men sådan skulle det ikke gå.
”Før 2007 var der en årlig studiestartsfest arrangeret af Studenterrådet, som blev holdt i et lille cirkustelt med plads til 150 studerende og 50 frivillige. Festen blev holdt samme dag som idrætsdagen, og i en årrække havde TV-2 spillet hvert år til festen,” fortæller tidligere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar, Mikkel Krogsholm.
I 2007 blev AU fusioneret med Handelshøjskolen og Danmarks Pædagogiske Universitet, hvilket blev fejret med en stor fusionsfest, hvor 14.000 studerende var med. Efter den store fest, ville Studenterrådet ikke gå tilbage til de små fester for 200 studerende i et cirkustelt, siger Mikkel Krogsholm.
”Vi ville stadig gerne have TV-2 til at spille, men det skulle være for alle studerende og med fri adgang. Vi ringede til TV-2’s manager for at høre, om det kunne lade sig gøre, men da vi fortalte, at der måske ville komme 6-7000 studerende, så steg prisen gevaldigt – eller i hvert fald til mere end vi havde råd til,” husker Mikkel Krogsholm.
Glemte at ringe - i 10 år
Mikkel Krogsholm erindrer, at han ikke så lang tid efter blev ringet op af Steffen Brandt med besked om, at TV-2 gerne ville have spillet for de studerende, og at Studenterrådet næste år bare kunne ringe direkte til ham og lave en aftale. Men året efter sad Mikkel Krogsholm ikke i Studenterrådet længere, han opholdt sig i Prag og havde glemt alt om det. Først 10 år senere fik han grebet knoglen for at opfordre den nye arrangør af eventen, Tobias Jensen, til at gøre brug af Steffen Brandts tilbud om at spille ”til en særlig vennepris,” som TV-2-forsangeren selv kalder det. Og tilbuddet stod heldigvis stadig ved magt.
”Vi har gennem hele vores tid som band haft en tradition med at spille til AU-arrangementer både ude og inde. Vi synes, det var sjovt, at de studerende henvendte sig igen og havde mod på at holde en tradition i live. Så har vi i øvrigt bemærket, at der kommer flere unge til vores koncerter og tænker, at det måske hænger sammen med, at vores sange kredser om de store spørgsmål i livet, som angår alle uanset alder,” skriver Steffen Brandt i et e-mail-interview med Omnibus.
Steffen Brandt off stage ved Kunstmuseet på Bornholm. Bandet har et ganske særligt forhold til øen, blandt andet går de altid på scenen til sangen "Bornholm, Bornholm, Bornholm." Foto: Steffen Brandt.
Presset på de studerende er blevet større
Steffen Brandt gik selv til forelæsning og fredagsbar bag de gule mure på AU som studerende i 70’erne, men kan se nogle klare forskelle på studietiden dengang og den virkelighed, de studerende lever i i dag.
”I min tid havde vi ret meget frit valg på alle hylder. Jeg nåede da både at snuse til samfundsfag, historie, musik, før jeg til sidst endte på Nordisk Institut. I dag er det gået i den anden grøft, hvor man helst skal træffe det rigtige valg første gang. Jeg tror, at min søgen i den sidste ende endte med, at jeg valgte det rigtige. I dag oplever jeg, at man nok på alle måder føler sig mere presset. Der skal leveres til tiden! Hvem det er godt for, ved jeg ikke. Samfundet har mere brug for mennesker, som tænker innovativt og ikke er bange for at fejle, tror jeg.”
Du har tidligere givet udtryk for, at du måske ville have forladt Århus, hvis ikke byen havde universitetet. Hvad mener du med det?
”Jeg synes, Universitetet holder byen ung. Der er hele tiden bevægelse, og hele byens energi er præget af visheden om, at tusindvis af studerende bruger deres bedste år på at uddanne sig, undersøge, perspektivere og forske og … feste !!!!”
Tag en pæn skjorte på
I håb om et godt råd til nutidens unge spørger vi Steffen Brandt, hvad han ville sige til sin søn eller datter – eller et andet ungt menneske – som lige er startet på AU og skal til sin første store fredagsbar.
”Jeg ville sige: Ta din far med, han kommer så lidt ud, ha, ha. Nej, jeg ville bare opfordre hende/ham til at ta' en pæn skjorte på og noget fornuftigt fodtøj og så i øvrigt gå lige hjem. Helst inden tolv...”
Steffen Brandt slutter af med at love, at bandet tager en overraskelse eller to med på scenen fredag aften.
”Vi tænker, det bliver en fest, og glæder os meeeeeeeget!”