Studerende og medarbejdere på AU kan se frem til et lidt vildere campus

Den vilde natur gør nu sit indtog på Aarhus Universitets ellers velfriserede campus, for flere arter skal i fremtiden kunne findes på Aarhus Universitets grønne arealer. AU planlægger nemlig at udlægge 5-10 procent af universitetets grønne arealer til biodiversitet, hvilket betyder, at flere vilde plante- og dyrearter nu får mulighed for at gøre deres indtog på campus.

Planen er, at områderne skal bruges i forbindelse med undervisning, til inspiration eller som et sted, man kan slænge sig i solen.

Ambitionen på 5-10 procent er ikke en del af AU’s klimastrategi. Beslutningen om at sætte procenter på biodiversiteten er i stedet truffet som led i det samlede arbejde med bæredygtighed på campus, fortæller Susanne Søes Hejlsvig, der sidder i Universitetsledelsens Stab og arbejder med AU’s klimastrategi.

”At snittet er lagt på 5-10 procent, skal ses som en proces for at komme i gang med at udlægge til biodiversitet, og vi vil gerne gøre det ordentligt og sikre, at vi for eksempel ikke kolliderer med en potentiel fredningssag i Universitetsparken,” siger hun.

Områder placeres i afkroge af Universitetsparken

Hun fortæller, at en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet teknisk afdeling, AU Bygninger og gartnerne har fundet forslag til, hvilke grønne områder der kan udlægges til biodiversitet. Der har undervejs været dialog med både studerende og forskere, og en landskabsarkitekt er koblet på den videre udvikling.

Det drejer sig om områder på Campus Emdrup, ved forsøgsmarkerne Påskehøjgård i Ølsted og i og omkring Universitetsparken i Aarhus.

På campus i Aarhus er der forslag om fire adskilte områder. Et bag administrationsbygningerne på Tåsingegade, et i bunden af Søauditorierne, et mellem bygningerne på Ny Munkegade og et mellem bygningerne, hvor C.F. Møllers Allé og Ole Worms Allé mødes.

Biodiversitet skal ikke bryde med kulturarv

Men midt i den for de fleste velkendte universitetspark, hvor store egetræer, universitetssøerne og kortklippede græsplæner dominerer, skal medarbejdere og studerende ikke sætte næsen op efter at støde på en blomstereng eller anden vild plantet natur.

”Områderne til biodiversitet er placeret på baggrund af præmissen om, at der er en potentiel fredningssag, vi skal forholde os til. Vi kan ikke rive hele plænen op og plante vild natur. Vi har tilstræbt at placere områderne, så de ikke kolliderer med sigtelinjerne i parken, som er en del af kulturarven. Vi ønsker en helhedsplan, der tænker alle aspekter ind,” siger Susanne Søes Hejlsvig.  

Dertil peger Susanne Søes Hejlsvig på, at campus rummer mange mennesker med forskellige ønsker, der skal tilgodeses.

”Det skal være muligt at afholde kapsejlads i parken, det skal være muligt blot at færdes, og vi kan heller ikke lukke øjnene for, at nogle synes, en græsplæne er det smukkeste i verden,” siger hun.

Studerende ønsker ’vild natur’, hvor folk færdes

At det store fokus på Universitetsparkens historiske arkitektur skal sætte en stopper for biodiversiteten, ærgrer studerende Skjold Alsted Søndergaard. Han studerer biologi på 6. semester og sidder med i arbejdsgruppen. Han var også blandt de studerende, der sidste år skrev til rektor med en opfordring om at skabe flere vilde områder i Universitetsparken.

LÆS OGSÅ: Biologistuderende var først skeptiske – siden skrev de til rektor i vild begejstring
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/biologistuderende-var-foerst-skeptiske-siden-skrev-de-til-rektor-i-vild-begejstring    

”Universitetsparken skal understøtte en række interesser, men den skal også repræsentere et sted, hvor man kan blive stimuleret. Når jeg og mine medstuderende sidder i Biologiens hus og laver opgaver, kigger vi ud på en græsplæne, mens vi snakker om, hvor mange arter der forsvinder,” siger han.

Han så gerne, at områderne med ’vild natur’ fik lov at leve, hvor folk færdes, som en integreret del af parken frem for at blive gemt væk.

”Jeg så gerne, at de fantastiske steder i Universitetsparken blev omringet af blomster, for summen og duft er mere stimulerende end kortklippet græs. I stedet bliver den vilde natur plantet og placeret på de områder, AU er mindst stolt af. Områderne ligger derfor i baggrunden, hvor ingen kommer,” siger Skjold Alsted Søndergaard.

Interessen for biodiversitet på campus begyndte for Skjold Alsted Søndergaards vedkommende sidste sommer, hvor han som nævnt stod i spidsen for et åbent brev til rektor om mere biodiversitet i Universitetsparken. Cirka 200 af hans medstuderende skrev under.

”Vi havde et kursus i Universitetsparken, der handlede om insekter, kryb og kravl. Vi fandt ud af, at det allerede etablerede område ’Fuldt Flor’ havde flere forskellige arter end resten af Universitetsparken. Det fik os til at tænke på, hvor meget plads vi spilder med græsplæne,” siger Skjold Alsted Søndergaard.

Biodiversitet tager tid

Initiativtageren til det lille område ’Fuldt Flor’, der ligger ved Ny Munkegade, er Anders Barfod, lektor i økoinformatik og biodiversitet. Han tog det første spadestik i 2019, og nu er han også med i udvalget om mere biodiversitet på AU.

”Vi etablerede området Fuldt Flor, men placeringen er ikke særlig god, da jordstykket ligger i skygge, og jorden er meget næringsholdig,” siger Anders Barfod.

Derfor ser Anders Barfod frem til, at flere områder på AU skal udlægges til biodiversitetsvenlig natur. Han fortæller, at man kan fremme biodiversitet ved for eksempel at udså frøblandinger med planter, man finder i den danske natur. Det vil sikre et blomsterflor, som med tiden vil blive overtaget af andre hjemmehørende planter.

”Med tiden vil området finde sin egen balance af arter. Det tager tid, for man vil gerne undgå, at uinteressante, kvælstofyndende arter som for eksempel brændenælde fuldstændigt tager over. Derfor skal vegetationen høstes 1-2 gange om året,” siger Anders Barfod.

Helhedsplan i støbeskeen

Præcist hvordan områderne skal udstykkes, er endnu ikke på plads. Susanne Søes Hejlsvig fortæller, at arbejdsgruppen indtil videre har trukket på frivillige kræfter fra forskere og studerende for input.

”Det er en lang proces. Vi har haft indledende dialoger med forskere og studerende, men det er AU’s gartnere, der skal drive områderne, og der er stadig viden, vi skal tilegne os. Det vigtigste er nu, at vi får lavet en overordnet plan for, hvordan parken visuelt spiller sammen, samt får skabt plads til flere vilde planter og arter på universitetets områder,” siger Susanne Søes Hejlsvig.

Forsker og studerende håber, projektet vokser

Områderne etableres i løbet af 2021 og 2022, indtil de 5-10 procent af AU’s grønne arealer er nået. Men Skjold Alsted Søndergaard finder ikke de 5-10 procent særlig ambitiøst. Han peger på EU’s ambition om at omlægge 30 procent jord og hav til biodiversitet, som Danmark har forpligtet sig til.

”Set i lyset af den ambition må vi håbe, at andre udlægger mere end Aarhus Universitet, så det i sidste ende går op,” siger han og håber, at ambitionen vokser, jo længere projektet kommer.

Lektor Anders Barfod kalder sig selv ’pragmatisk’ og mener, at den procentdel, ledelsen har meldt ud, er et godt udgangspunkt.

”Jeg tror på naturens gennemslagskraft. Når universitetets medarbejdere får lov til at opleve mangfoldigheden af rigt blomstrende planter – med det mylder af insekter, som følger med – er jeg sikker på, de vil være vilde med det og tage medejerskab,” siger Anders Barfod og tilføjer:

”En overordnet vision for projektet kunne være, at ingen medarbejder eller studerende skal have mere end 100 meter til et stykke med biodiversitetsvenlig natur.”