Studerende på Arts kritiserer ledelsen for at stramme eksamenskravene som følge af nedlukningen af universitetet
Studerende på Arts er stærkt utilfredse med ledelsens beslutning om at erstatte den ordinære eksamen i fag, hvor deltagelse i undervisningen er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, med vilkårene for omprøven, som typisk er hårdere. Og selvom ledelsen nu har lagt beslutningen ud til studienævnene, er de studerende ikke tilfredse.
På Arts besluttede dekan Johnny Laursen og prodekan for uddannelse Niels Lehmann kort tid efter nedlukningen af universitetet, at de studerende skulle til omprøve (B-prøve, red.) i alle de fag, hvor deltagelse i undervisningen i løbet af semesteret er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller hvor deltagelse er selve eksamensformen.
Det blev meldt ud til de studerende allerede 13. marts. Ønsket fra ledelsen var at skabe klarhed tidligt i forløbet og at stille de studerende lige i en situation, hvor de alle ville være henvist til undervisning online – og hvor der derfor ville kunne opstå store problemer med at honorere kravet om deltagelse.
”For os at se var det derfor mest nærliggende at vælge B-prøven, også fordi vi i de seneste studieordninger har forsøgt at gøre afstanden mellem A- og B-prøver mindre,” fortæller Niels Lehmann.
Beslutningen får betydning for tusindvis af studerende på Arts, hvor deltagelse i undervisningen på omkring 240 kurser er et krav for at kunne gå til eksamen – eller hvor deltagelse er selve eksamensformen.
Klage til dekan og prodekan
Men meldingen fra ledelsen faldt ikke i god jord hos de studerende. På vegne af mere end 2.300 Arts-studerende, som tilkendegav deres utilfredshed i en Facebook-gruppe, skrev studerende i litteraturhistorie Maja Sejerskilde blandt andet følgende i en klage til dekan og prodekan:
”Løsningen med at vælge omprøveformen frem for de ordinære eksaminer giver de studerende længere, mere omfattende og sværere eksaminer, og den giver underviserne langt mere tidskrævende eksamensopgaver at bedømme.”
Omprøvens omfang varierer fra fag til fag, for i nogle fag drejer det sig eksempelvis om, at de studerende skal skrive fem til ti sider ekstra. I andre fag er eksamen ændret til fuldt pensum, mens afleveringsfristen forbliver den samme. For blot at nævne eksempler.
Lige vilkår – eller ens vilkår?
Klagen fik fakultetsledelsen til at genoverveje beslutningen i samråd med studienævnene og Artsrådet, som havde indsamlet viden om de varierende vilkår på fagene.
”Det centrale her er spørgsmålet om, hvordan man behandler alle ens. Gør man det ved at give alle de samme vilkår eller gør man det ved ar behandle studerende forskelligt alt efter, hvilke studieordninger de følger? Da studenterorganisationerne fandt, at nogle studerende ville blive ramt hårdere end andre, fordi der var stor afstand mellem A- og B-prøverne, lyttede vi og justerede beslutningen,” forklarer Niels Lehmann og fortsætter:
”Da det var svært at formulere de principper, der skal til for at lande en overordnet undtagelseslogik fra beslutningen, besluttede vi, at en decentral behandling ville være bedre. Derfor lod vi det være op til formanden og næstformanden i uddannelsesnævnene at bestemme, hvilke vilkår der skal gælde for de enkelte fag,” siger han.
Studerende: Ledelsen kunne have gjort mere
De studerende er dog stadig ikke tilfredse, selvom beslutningen nu tages decentralt. For det handler ikke kun om den ekstra arbejdsbyrde, siger Senia Kragh Hansen, som er kandidatstuderende i retorik og en af de 2.300 Arts-studerende, der aktivt har arbejdet på at få ændret beslutningen.
”Det er ikke fem sider ekstra, der knækker os. Det er mere hele forløbet omkring beslutningen, der frustrerer os. Det, at man beslutter at sende alle til omprøve på baggrund af – på det tidspunkt – kun to ugers manglende undervisning,” siger hun og fortsætter:
”Man kunne have rykket undervisning til et senere tidspunkt, eller man kunne have tilrettelagt fjernundervisningen på en måde, så vi godt kunne opfylde kravet om deltagelse. Men i stedet går man bare direkte til plan B,” siger Senia Kragh Hansen.
Hun understreger, at der blandt de studerende er bred forståelse for, at universitetet dels stod i en mildest talt usædvanlig situation, dels skal kunne stå inde for niveauet på uddannelserne.
”Men man kunne have gjort mere fra fakultetets side for at sikre undervisningen, så det ikke ville være nødvendigt at omfatte os af vilkårene for omprøven,” siger Senia Kragh Hansen, der også har savnet kommunikation om beslutningen.