Omnibus prik

Uddannelses- og forskningsministeriet vil nu undersøge de studerendes oplevelser med sexisme, seksuel chikane og corona-nedlukningen

To af 2020's store samfundsemner sætter sit præg på undersøgelsen Uddannelseszoom, der hvert andet år udsendes til landets studerende på videregående uddannelser. Syv nye spørgsmål skal belyse de studerendes oplevelser med sexisme, seksuel chikane og corona-nedlukning af studierne.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) håber, at undersøgelsen kan give et så præcist billede som muligt at problemerne med sexisme og seksuel chikane på de videregående uddannelser. Fotos: Lars Kruse/AU Foto og Steen Brogaard.

Fakta

Fra i dag tikker links til spørgeskemaundersøgelsen Uddannelseszoom ind i indbakken hos de studerende på videregående uddannelser landet over. 

Undersøgelsen gennemføres hvert andet år af Uddannelses- og forskningsministeriet, og spørger som altid ind til de studerendes læring, undervisning, studiemiljø og trivsel.  

Men i år stiller ministeriet derudover syv nye spørgsmål. Tre af dem handler om de studerendes oplevelser med sexisme og seksuel chikane. Fire af dem om corona-nedlukningen. 

Skal give billede af problemets omfang

Konkret bliver de studerende spurgt til, om de har oplevet sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed, for eksempel kommentarer eller berøringer, og af hvem og hvor.  

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i en pressemeddelelse, at hun håber, at spørgsmålene kan give et billede af problemets omfang og dermed bidrage til at skabe et opgør med sexisme:

"Modige menneskers ærlige vidnesbyrd har vist os, at problemet med sexisme findes alle steder i vores samfund. Også på vores videregående uddannelser. Skal vi for alvor skabe det nødvendige opgør med den her kultur, må vi ikke vende ryggen til problemet. Derfor skal vi også have et så præcist som muligt billede af problemets omfang.”

Derudover spørges de studerende også om, hvordan deres trivsel og studieforløb er blevet påvirket af corona-nedlukningen.

Fakta