Omnibus prik

Udsigten er god, når man hænger på ydersiden af Bogtårnet i et tyndt reb

Normalt er der ikke fri adgang til Bogtårnet på Det Kgl. Bibliotek. Det var der i dag, hvor tårnets 45 meter kunne nydes fra ydersiden hængende i et tyndt reb.

Udsigten, når man kigger ned fra Bogtårnet på Det Kgl. Bibliotek. Foto: Omnibus

”Vi kunne godt lige bruge en overspringshandling,” lyder svaret fra Magnus Lindberg på spørgsmålet om, hvorfor han sammen med tre af sine medstuderende nu befinder sig på 18. etage i Bogtårnet på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Iført rappelling-gear. 

Egentlig burde de fire studerende, der alle læser IT-Produktudvikling, sidde bøjet over en aflevering i faget SVEA. Men Lauge Wittus Johnsen, der har studenterjob på universitetet, havde fået nys om, at der i dag var en helt ekstraordinær mulighed for at prøve at rappelle ned fra Bogtårnet. Og han fik lokket de øvrige tre med.

Fra venstre: Lasse Rasmussen, Lauge Wittus Johnsen, Magnus Lindberg og Daniel Svensson. Alle fire læser IT-Produktudvikling på AU, men skubbede i dag afleveringen til side for at rappelle ned ad Bogtårnet. Foto: Omnibus

Nu står de her og kigger mod det åbne vindue, som de lige om lidt skal kravle ud ad for at fire sig de cirka 45 meter ned i et relativt tyndt reb. Der er endnu et par minutter, til det bliver deres tur.

”Udsigten er god,” lyder det fra Lauge. Han fortsætter:

”Men der er langt ned … Det er nu, man føler sig i live …”

Once in a lifetime

Årsagen til, at det i dag er muligt at rappelle ned fra Bogtårnet, er, at Det Kgl. Bibliotek i 2020 vandt Renoverprisen 2020 for renovering og udvidelse af bibliotekets publikumsområde, herunder bibliotekshaven. Med prisen fulgte en check på 100.000 kroner. Men prisen kunne ikke fejres sidste år på grund af corona. Det råder biblioteket så bod på i dag med blandt andet rappelling og koncerter på biblioteket. Blandt andre spiller den aarhusianske sanger Marie Frank og hendes band. 

Ved bibliotekshaven kan man hele onsdagen skrive sig op til en tur ned ad tårnet. 

En international studerende kigger nysgerrigt forbi.

”Er det kun i dag, eller er det noget, der sker tit?” vil han vide. 

”Det er en once in a lifetime-begivenhed,” lyder svaret fra bibliotekets medarbejder.

Nedtur

Oppe på 18. etage er det nu blevet de fire it-studerendes tur. 

”Hvem er den næste?” vil instruktøren vide.

”Er det ik’ en af jer?” spørger Lauge Wittus Johnsen. 

Lasse Rasmussen går frem mod vinduet, men da hans sele skal justeres, må Lauge Wittus Johnsen alligevel som den første sætte sig overskrævs i vindueskarmen.

”Har du prøvet det før?” spørger instruktøren.

”Ja, én gang,” svarer Lauge Wittus Johnsen.

”Så er det mere end os andre,” joker instruktøren, der gør sit for at lette stemningen blandt de studerende, når de sætter sig til rette i vindueskarmen, og knæene begynder at sitre. 

Lauge Wittus Johnsen gør klar til turen ned. Foto: Omnibus

”Er du helt klar?” spørger instruktøren. 

”Ja. Ja. Jo …” lyder det knap så overbevisende fra Lauge Wittus Johnsen, der dog sætter af og begiver sig ud på den 45 meter lange vandring ned ad tårnet.

Bunden er nået

For foden af bogtårnet venter Lauge Wittus Johnsen, Lasse Rasmussen og Magnus Lindberg. De kigger op på Daniel Svensson, som netop har svunget sit ene ben ud over karmen og dernæst giver sig til at rappelle ned ad de gule mursten.

”Det var da lidt nervepirrende, og jeg blev lidt overrasket over pludselig at møde en busk. Den var lidt akavet at rappelle i,” fortæller Lasse Rasmussen og peger på efeuen, der vokser meterhøjt op ad Bogtårnet. 

Nu når også Daniel Svensson ned på jorden og får anerkendende tilråb fra kammeraterne, inden de fire igen må tilbage til SVEA-afleveringen.

Udsigten fra altanen på 17. etage. Foto: Omnibus