Værsgo! 300.000 siders forskning udgivet fra 1745 og frem til i dag er nu gratis tilgængelig online

Det har taget 12 år. Men nu er Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs online platform lanceret. Her kan alle publikationer og afhandlinger udgivet på selskabets forlag siden 1745 tilgås gratis. De digitale hylder rummer både gamle afhandlinger af Niels Bohr og H.C. Ørsted og spritny forskning inden for humaniora og biologi, og Marita Akhøj Nielsen, som er en af initiativtagerne bag platformen, mener at langt de fleste fagfelter bør kunne finde noget af interesse i gemmerne.

Marita Akhøj Nielsen kan selv stadig blive forbløffet over, hvad man kan finde i Videnskabernes Selskabs nu digitale publiceringsarkiv. Da hun søgte på ’Holberg’ fandt hun eksempelvis en afhandling om kvægpest, som efter den nu tidligere forlagsredaktørs mening vidner om, at den epidemi på samtiden har optaget forskere inden for alle fagområder. En interessant pointe i lyset af corona-pandemien, mener hun. Foto: Michael Greve, Videnskabernes Selskab.

Da Marita Akhøj Nielsen trådte til som redaktør på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2008 lovede hun sig selv, at forlaget skulle digitalisere sit skatkammer af dansk forskning fra 1745 til i dag i hendes tid på posten. 12 år senere er projektet nu en realitet, kun tre måneder efter, at Marita Akhøj Nielsen stoppede på posten.

”Det har godt nok taget lang tid, og der har været mange udfordringer undervejs – men nu lykkedes det!” siger hun.

Arbejdet med at digitalisere alle udgivelserne har blandt andet været udfordret af, at Videnskabernes Selskab først skulle registrere alt, forlaget har udgivet.

En proces, der ifølge Marita Akhøj Nielsen er blevet besværliggjort af, at der over århundrederne er blevet udgivet på forskellige måder, så alene arbejdet med at finde forfatter og udgiver på alle publikationer har været omfattende.

I kongens tjeneste

Videnskabernes Selskab har valgt at stille udgivelserne gratis til rådighed, og det er ifølge Marita Akhøj Nielsen en beslutning, der er helt i tråd med selskabets formålsbestemmelse.

”Videnskabernes Selskab har til formål at fremme videnskaben og især grundforskningen i Danmark, og at formidle videnskaben, så den kan blive til gavn for den brede befolkning. Det går helt tilbage til grundlæggelsen i 1700-tallet, hvor videnskabsmændene fik penge til at forske direkte fra kongen, og hvor det blev besluttet, at der skulle publiceres på dansk,” siger Marita Akhøj Nielsen.

Sidstnævnte beslutning understreger ønsket om at formidle til folket.

”For hvis man ville have international gennemslagskraft dengang, skulle man publicere på latin,” siger den tidligere redaktør.

I foråret 2018 holdt Videnskabernes Selskab åbent hus og gav mange bøger væk i anledning af, at de var blevet digitaliseret. Marita Akhøj Nielsen fortæller, at det kun er en lille del af bøgerne, man kan se: Det gamle arkiv rummede 32 tons bøger. Foto: Marita Akhøj Nielsen.

Et redskab for studerende og forskere

Marita Akhøj Nielsen understreger, at platformen ikke kun har til formål at formidle videnskaben bredt, men også skal ses som et redskab til forskere og studerende.

”Det er en fuldstændig fantastisk samling af afhandlinger, man her får adgang til. Ofte er de kun affotograferet, men hos os er de digitaliseret, så det er muligt at søge i dem,” siger hun.

Efter hendes vurdering bør de fleste fagfelter kunne få glæde af platformen.

”Alle fag, der har en historisk dimension, kan finde noget af interesse. Det gælder ikke kun historieforskningen, men også eksempelvis den del af botanik, der beskæftiger sig med systematikken i at registrere arter, og et fag som matematik, hvis grundproblemer og tidligere matematiske løsninger stadig er relevante,” siger Marita Akhøj Nielsen.

Hun fremhæver, at platformen også rummer berømte afhandlinger som Casper Wessels matematiske publikationer, og afhandlinger fra Niels Bohr og H.C. Ørsteds hånd.

Ikke kun forskning fra forrige århundreder

Selvom gamle udgivelser med Videnskabernes Selskabs mere end 200 år på bagen i forlagsbranchen fylder meget på platformen, har den langt fra kun historisk værdi.

”Der ligger spritnye publikationer, som er helt fremme ved forskningens front med dugfriske forskningsresultater,” siger Marita Akhøj Nielsen med henvisning til, at selskabet fortsat udgiver dansk forskning hvert år.

Og mens publikationerne ifølge den nu tidligere redaktør historisk set har været domineret af naturvidenskaberne, er det de seneste år især forskning inden for humaniora og dele af biologien, der har fyldt, siger Marita Akhøj Nielsen.

”Jeg tror, det eneste, man ikke kan finde noget om, er nyere forskning inden for den eksperimentelle del af naturvidenskaben,” siger hun.

Der er mange ældre afhandlinger inden for feltet, men de seneste omkring 25 år har eksperimentalfysikerne primært publiceret i internationale tidsskrifter, fortæller Marita Akhøj Nielsen.

Bogskabet indeholder – efter Marita Akhøj Nielsens bedste bud – omkring 10 procent af forlagets publikationer. Videnskabernes Selskab beholder to eksemplarer af hver publikation, mens ét eksemplar opbevares i Dronning Margrethe 2.’s håndbibliotek på Amalienborg. Foto: Marita Akhøj Nielsen.

Karensperiode på et år kan blive ophævet

Selskabets politik er lige nu, at nye udgivelser bliver lagt online et år efter deres udgivelse. Men den karensperiode bliver muligvis ophævet.

”Vi diskuterer, om vi ikke bare skal publicere med det samme. Vores publikationsvirksomhed er ikke afhængige af andre midler end dem, vi får fra Carlsbergfondet, og derfor behøver vi ikke tjene penge,” siger Marita Akhøj Nielsen.

Med platformens gratis indhold går selskabet i modsat retning af en international tendens til, at meget – også offentligt finansieret forskning – ender bag akademiske forlags betalingsmure. Og det glæder Marita Akhøj Nielsen, at udgivelserne kan stilles gratis til rådighed.

”Det er en tendens, vi er meget kritiske over for – det tror jeg, alle forskere er. Alle forskere ønsker jo, at deres forskning kan blive læst af så mange som muligt, og det er en ulykkelig situation, når især offentlig forskning ikke kan tilgås af befolkningen og forskere i eksempelvis fattige lande i den tredje verden. Der har vi den luksus, at vi kan tillade os at være ligeglade med, om vi tjener penge.”

Marita Akhøj Nielsen forklarer, at hendes udelte begejstring i videoen bunder i, at platformen endelig er en realitet – efter mange bump på vejen. Hun anbefaler, at man leger lidt med søgeordene, og et tip fra initiativtageren er at søge på forfatternavne, hvis man leder efter noget specifikt.

Brand i boglageret – og et ordbogsprojekt til fremtiden

Marita Akhøj Nielsen glæder sig over, at alt, som forlaget nogensinde har udgivet, nu er tilgængeligt for de danskere, der måtte interessere sig for at læse det. Med to undtagelser.

”Noget gik tabt, da englænderne bombarderede København i 1807, hvor boglageret brændte. Det meste har vi kunnet genanskaffe, men noget har mistet. Bortset fra det er der én udgivelse, vi ikke har digitaliseret: Vores ordbog over dansk, udarbejdet mellem 1776 og 1905,” siger Marita Akhøj Nielsen.

Det skyldes, at hvert enkelt ord skal registreres separat, for at ordbogen er værdifuld at søge i.

”Så den er udskudt til et andet projekt,” siger Marita Akhøj Nielsen.

Hvad synes du selv er det mest spændende, man kan finde på platformen?

"Det er afsindigt svært at svare på. Jo mere man kigger på det, jo sjovere er det. Som forsker er det spændende at taste et søgeord ind, og så få resultater fra alle forskningsfelter. Søger man på ’Grønland’, får man eksempelvis resultater inden for alt fra geologi til studier af inuitternes sprog og kultur."

Den nye platform kan tilgås via Videnskabernes Selskabs hjemmeside.