Voxpop fra Folkemødet: Folkemøde eller "Djøfstortion"?

De sidste par dage har AU's forskningsskib Aurora ligget til kaj i Allinge Havn i anledning af Folkemødet, og en besætning AU’ere er blevet skibet ind for at deltage i diverse debatter og arrangementer. Vi har fanget to af dem, prorektor Berit Eika og professor Lotte Bøgh Andersen, foruden AU-studerende og formand for Danske Studerendes Fællesråd til en snak om Folkemødet.

LÆS OGSÅ: Rip, Rap, Rup - og det nepotistiske rekrutteringssystem

Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet

Hvorfor er du til Folkemøde?

”Jeg er der først og fremmest, fordi vi har mulighed for at få inspiration og for at give stemme til vigtige uddannelsespolitiske emner. Samtidig er der mulighed for at møde forskellige interessenter på uddannelsesområdet.”

Hvad kan du tage med herfra?

”Jeg har især set og hørt meget omkring fremtidens arbejdsmarked: Hvad det er, der efterspørges, og hvilke kandidater, det er, vi skal uddanne. Det skal specielt ses i lyset af vigtigheden af den digitale udvikling. Jeg er især blevet bevidst om, at det er vigtigt med kandidater, der har det digitale som kernekompetence eller medkompetence.”

Folkemøde eller ”Djøfstortion”?

”Det er ikke et Djøf-møde. Her er en god kombination af politikere, interesseorganisationer og helt ”almindelige” mennesker. Jeg deltog for eksempel i en debat om frafald på uddannelser, hvor en forælder til en pige i 2.g efterfølgende kom op for at stille spørgsmål af interesse for hendes uddannelse efter gymnasiet.”

Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og studerende på AU

Hvorfor er du på Folkemødet?

”Fordi det er vigtigt, at de studerendes stemme bliver hørt i debatten. I DSF arbejder vi på at søge indflydelse så tæt på magtens centrum som muligt. Vi taler de studerendes sag og forsøger at influere på uddannelsespolitikken, blandt andet ved at præge debatten her. Eksempelvis har jeg under folkemødet været i debat med Forsknings- og undervisningsminister Søren Pind.”

Hvad tager du med fra Folkemødet?

"På den positive side har vi haft mulighed for at mødes og arbejde tæt sammen med vores samarbejdspartnere, for eksempel DSE (Danske Skoleelever, red.), og det er fedt at få hinandens perspektiver på de forskellige debatter, vi har været til. På den negative side er jeg blevet bekræftet i, at de studerende ikke altid bliver set som ligeværdige parter i udformningen af uddannelsespolitikken. Jeg har oplevet, at der er nogle vigtige debatter om uddannelsespolitik, som hverken DSF eller elev- og studenterbevægelsens organisationer bliver inviteret til. For eksempel var der en debat arrangeret af Carlsbergfondet og Politiken, hvor erhvervslivet, Søren Pind, en universitetsrektor og formanden for en stor fond diskuterede eliteuniversiteter og SU-nedskæringer uden de studerende. I de debatter, hvor vi ikke er med, kan jeg se et stort videnstab, og at debatterne bliver virkelighedsfjerne, fordi vores perspektiver på sagen ikke kommer med. Når kun erhvervsliv, ministre og fonde snakker sammen, så taler eliten med eliten."

Folkemøde eller ”Djøfstortion”?

"Jeg er positivt overrasket, for jeg havde troet, at der var færre helt ”almindelige” mennesker. Mit indtryk er, at de har haft nogle gode oplevelser og fået en god indgang til politik her. Men det er et elitemøde. Det bliver brugt rigtig meget til netværk, og det er også en del af spillet til festerne om aftenen. Hvis man skulle gøre det mere folkeligt, skulle Folkemødet gøres tilgængeligt for alle. Jeg synes, det er et problem, at det er så dyrt at bo og leve her og at betale transporten hertil. Jeg ville ønske, at jeg så nogle flere studerende her, men det er svært med en lille indkomst. Netop det økonomiske aspekt betyder også, at det kan være svært for mindre organisationer at deltage, og det er ærgerligt, for så bliver det de store fisk, der samles."

Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og medlem af ledelseskommissionen

Hvorfor er du på Folkemødet?

”Det er jeg af to hovedårsager. Dels fordi jeg er medlem af ledelseskommissionen, som undersøger, hvad der skal til for at drive god offentlig ledelse. Vi har til opdrag i vores kommissorium at skabe en åben og inddragende proces, og her er Folkemødet oplagt. Det er vigtigt at komme i dialog med ledere, borgere og andre aktører og få mange forskellige indspark. Dels er det en mulighed for at diskutere min forskning og for at formidle den videre.”

Hvad kan du tage med herfra?

”Jeg har fået meget godt input fra forskellige arrangementer, hvor flere foreninger for offentlige ledere var repræsenteret. For mig er Folkemødet også et spørgsmål om at lytte og om at være åben og lære nyt. Mange af debatterne er meget inddragende og det giver en god dialog. Derfor har jeg fået input både til de arrangementer, hvor jeg selv har stået på scenen, og til dem hvor jeg har siddet blandt publikum. Derudover er det positivt at møde mennesker, man ikke ellers møder.”

Folkemøde eller ”Djøfstortion”?

”Jeg har snakket med mange, som ikke har haft elitekasket på. Jeg oplever borgere med interesse for politik og for hvordan samfundet fungerer. Politikerne er også borgere, og de har også lov til at være med i diskussionerne. Undervejs har jeg også mødt mange offentlige ledere, som er helt almindelige afdelingssygeplejersker og skoleledere. Jeg ser det som et åbnet møde, hvor man kan deltage i det, man er interesseret i.”