Omnibus prik

6

Opførelsen af HH

Handelshøjskolen i Århus blev grundlagt den 15. september 1939.

Forløberen - Den Jyske Handelshøjskole, DjH - har dog en historie, der går noget længere tilbage. Allerede sidst i 1800-tallet udbød DjH handelsuddannelser. Handelshøjskolen blev dog først en videregående uddannelsesinstitution, som man kender i dag, i 1939.

Dengang blev der kun udbudt én linje - nemlig HD, Handelshøjskolens Diplomuddannelse. Her blev 72 studerende fundet egnede til optag.

I 2009 har Handelshøjskolen ca. 6.800 studerende og 430 medarbejdere.

TIDSLINJE

  1. 1939  Handelshøjskolen i Århus bliver grundlagt.

  2. 1940  Det énsproglige korrespondentstudium, den første sproguddannelse, bliver lanceret.

1951 Dagundervisningen til det treårige HA-studium begynder.

1955 Dagundervisningen til det toårige tresproglige korrespondentstudium begynder.

  1. 1968  Handelshøjskolen flytter til det nybyggede kompleks på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej.

  2. 1969  Antallet af dagstuderende overstiger for første gang antallet af aftenstuderende.

1972 Via bekendtgørelse om Handelshøjskolen i Århus bringes dens virksomhed ind under daværende universitetslov.

2007 Handelshøjskolen fusionerer med Aarhus Universitet som universitetsskole under navnet Handelshøjskolen, Aarhus Universitet - på engelsk Aarhus School of Business, University of Aarhus

72 studerende begyndte undervisningen til Handelshøjskolernes Diplomprøve (HD) ved Den Jydske Handelshøjskole 15. september 1939, og året efter fik disse studerende følgeskab af andre, der var optaget på det nye korrespondentstudiet. Derimod skulle der gå lidt mere end et årti inden studerende kunne indfinde sig på HA-studiet, der kom til i 1951.

Søgningen til handelshøjskolestudierne steg de følgende år, og 24. januar 1956 blev Handelshøjskolen i Århus oprettet som som en selvejende institution, og i 1963 blev de første sten lagt til bygningerne på Fuglesangs Allé. Byggeriet blev indviet i 1968. 

Handelshøjskolen i Århus kom efter fusionen med Aarhus Universitet i 2007 til at hedde Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Siden blev det skiftet ud med navnet School of Business and Social Sciences, og 2015 fik fakultetet det navn, som det også har i dag: Aarhus BSS.

2022-2024 vil bygningerne for den tidligere Handelshøjskolen på Fuglesangs Allé blive tømt, og de 400 medarbejdere og 8.000 studerende flyttes til nye lokaler i Universitetsbyen, som bliver navnet på det tidligere hospitalsområde.

2017

Institut for Erhvervskommunikation nedlægges. Fagområdet erhvervssprog og erhvervskommunikation overflyttes pr. 1. januar 2017 til Institut for Kommunikation og Kultur på Arts. Fagområdet virksomhedskommunikation indlejres som sektion på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS.  

2015

Nyt navn
Aarhus BSS er fra april 2015 det nye brand-navn for Aarhus Universitets business school, som siden fusionen mellem Handelshøjskolen og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 2011 har heddet School of Business and Social Sciences. Det lange navn gjorde det imidlertid svært at profilere business school'en klart og præcist, hvorfor ledelsen har truffet beslutning om det nye navn. Med det nye navn følger også et nyt logo og en klar profileringsstrategi for Aarhus BSS i både Danmark og udlandet.

2014

Som led i fakultetets interne analyseproces skifter to institutter navn: Institut for Marketing og Organisation ændres til Institut for Virksomhedsledelse og AU Herning ændres til Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.

2011

Fusion og forandring

School of Business and Social Sciences, nu Aarhus BSS, blev skabt som et led i den største forandring i Aarhus Universitets historie – Den Faglige Udviklingsproces, hvor universitetsbestyrelsen blandt andet vedtog at fusionere Handelshøjskolen og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 

De to hovedområders dekaner, Børge Obel og Svend Hylleberg, tegnede i fællesskab og i dialog med de daværende institutledere det forslag til rammer for School of Business and Social Sciences, som universitetsledelsen efterfølgende vedtog. Dekan Svend Hylleberg blev 1. januar 2011 dekan for det nye fakultet. En plads han bestred frem til sommeren 2015. 

Som et led i fusionen blev Det Samfundsvidenskabelige Fakultets 4 institutter (Institut for Økonomi, Juridisk Institut, Institut for Statskundskab og Psykologisk Institut) og Handelshøjskolens 6 institutter (Institut for Ledelse, Institut for Marketing, Institut for Erhvervskommunikation, Erhvervsøkonomisk Institut, Erhvervsjuridisk Institut og Nationaløkonomisk Institut) - lagt sammen til seks institutter. 

AU-HIH ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blev samtidig organiseret som et institutlignende center under navnet AU Herning. Den 1. april 2013 blev AU Herning et institut på linje med Aarhus BSS’ seks andre institutter.  Siden har instituttet skiftet navn til Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.

De tre centre, Center for Rusmiddelforskning, Center for Registerforskning og Danske Center for Forskningsanalyse integreret i hhv. Psykologisk Institut, Institut for Økonomi og Institut for Statskundskab. 

Fra handelshøjskole til Aarhus BSS

Handelshøjskolen i Århus blev grundlagt den 15. september 1939. 

Forløberen - Den Jyske Handelshøjskole, DjH - har dog en historie, der går noget længere tilbage. Allerede sidst i 1800-tallet udbød DjH handelsuddannelser. Den blev dog først en videregående uddannelsesinstitution, som man kender i dag, i 1939.

Dengang blev der kun udbudt én linje - nemlig HD, Handelshøjskolens Diplomuddannelse. Her blev 72 studerende fundet egnede til optag.

1939: Handelshøjskolen i Århus bliver grundlagt. 

1940: Det énsproglige korrespondentstudium, den første sproguddannelse, bliver lanceret. 

1951: Dagundervisningen til det treårige HA-studium begynder. 

1955: Dagundervisningen til det toårige tresproglige korrespondentstudium begynder.

1968: Handelshøjskolen flytter til det nybyggede kompleks på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej.

1969: Antallet af dagstuderende overstiger for første gang antallet af aftenstuderende. 

1972: Via bekendtgørelse om Handelshøjskolen i Århus bringes vores virksomhed ind under den daværende universitetslov. 

2007: Handelshøjskolen fusionerer med Aarhus Universitet som universitetsskole under navnet Handelshøjskolen, Aarhus Universitet - på engelsk Aarhus School of Business, University of Aarhus. 

2011: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen sluttes 1. januar 2011 sammen til School of Business and Social Sciences.