”Det er de unges glæde, der gør, at jeg aldrig bliver en bitter gammel dame”

Same procedure as last year ...? Nej, for i modsætning til Miss Sophie fylder AU ikke 90 hvert år. Omnibus fejrer det blandt andet med en række korte interviews, hvor medarbejdere fortæller om deres forhold til universitetet.

Ann Wenzel har siddet på samme pind siden 1978, og har derfor oplevet Tandlægehøjskolen både før og efter fusionen med AU i 1992. Efter hendes mening har indlemmelsen i AU-familien åbnet flere døre for forskerne og alt i alt været til det bedre. Foto: Ida Marie Jensen.

AU 90 år

  • ”Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregå, må foregå i ånd og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet.”
  • Sådan lød ordene fra Kong Christian X, da han 11. september 1933 indviede det første universitet i Jylland. Nemlig det universitet, hvor du arbejder – eller studerer: Aarhus Universitet.
  • Omnibus fejrer AU’s 90-års fødselsdag med en række korte interviews, hvor medarbejdere svarer på tre spørgsmål om deres forhold til universitetet. Og deres ønske for fødselaren i årene fremover.
  • Sammen med universitetshistoriker Palle Lykke har vi også været i arkiverne for at finde fotografier fra de forgangne årtier, og universitetshistorikeren knytter et par ord til de op- og nedture, som er blevet dokumenteret af fotografens linse gennem tiderne.
  • Fotograf Ida Marie Jensen fra AU Foto har samtidig været på pletten for at vise, hvordan de samme lokationer ser ud i dag.
  • Fødselsdagsserien ’AU 90 år’ bliver bragt hen over efteråret.

Ann Wenzel, professor i odontologi og dr.odont. Siden 1978 ansat på Tandlægehøjskolen, som i 1992 blev indfusioneret som institut på AU.

Hvorfor er du her stadig?

”Fordi det stadig er sjovt. Det er især sjovt at se de helt unge forskere vokse og blive dygtigere, at arbejde sammen med dem og tage del i deres successer. Vi er lige kommet hjem fra en international kongres, hvor vores ene ph.d.-studerende og en af vores scholars (studerende, der tager et forskningsår, red.) kom hjem med en first prize og en second prize i to forskellige konkurrencer. Den slags succesoplevelser giver en ekstra god stemning og gør, at de studerende synes, det er sjovt at arbejde som forsker. Det er især dét og de unges glæde, der gør, at jeg aldrig bliver en bitter gammel dame.”

Der er nu heller ingen grund til at være bitter, mener Ann Wenzel, som med næsten 40 år på samme pind har oplevet Tandlægehøjskolen både før og efter, den blev en del af AU. Fusionen har nemlig alt i alt været til det bedre.

”Jeg er ikke en af dem, der synes, det hele var bedre, inden vi blev en del af AU. Vi er selvfølgelig i konkurrence med for eksempel medicin om at skaffe forskningsmidler, og det kan være svært. Hos os dør patienterne normalt ikke af deres sygdomme, og det kan være en udfordring at skaffe midler til forskning i tænder og mund, hvis man er i konkurrence med en cancerforsker. Men det har åbnet rigtig mange døre at blive en del af AU-familien, blandt andet fordi det giver mulighed for at søge penge fra interne puljer for at skaffe midler til de unge forskere, og der synes jeg, vores institut bliver fint tilgodeset.”

Hvor er din yndlingsplet på AU?

”Det er faktisk her, på mit kontor. Jeg har en af de bedste udsigter, man kan have, ud til Vennelystparken, og vores forskergruppe holder mange brainstormmøder her foran vinduet. Jeg har siddet på den samme gang al min tid på Tandlægehøjskolen og næsten altid på et kontor ud til parken. Det er jeg meget glad for.”

Hvad er dit ønske for fødselaren?

”Brian (rektor Brian Bech Nielsen, red.) siger jo, at vi skal trække os selv opad på de internationale ranglister, og det skal vi også. Hvis vi kan tiltrække de dygtigste internationale forskere til AU, kan vi hæve forskningsniveauet, så vi også selv bliver dygtigere, til gavn for samfundet. Det giver en positiv cirkel, hvor endnu flere vil blive tiltrukket af AU. Samtidig er det vigtigt, at vi finder en god balance mellem internationale og danske talenter. Vi skal også have dygtige danske forskere, som kan levere gedigen undervisning på dansk, og som kan stå for myndighedsbetjeningen af de danske myndigheder. For læger og tandlæger gælder det for eksempel, at patientjournaler skal skrives på dansk. For at kunne begå sig på myndigheds- og lovsprog er man også næsten nødt til at være opvokset i Danmark, og derfor går det ikke, at man inden for et specialeområde udelukkende har internationale forskere. Balancen er vigtig, og det gælder også de nye regler om udlandsophold for ph.d.er, som ledelsen er ved at se på. Det er en rigtig fin tanke, at de ph.d.-studerende skal på udveksling, men man skal tænke over, hvilke krav man stiller, så der stadig bliver plads til, at ph.d.erne kan have en familie. Det er særligt vigtigt på områder som tandlægefaget, hvor lønniveauet på universitetet slet ikke kan konkurrere med det private arbejdsmarked, at vejen gennem en forskeruddannelse ikke er brolagt med for mange forhindringer.”

Foto: Ida Marie Jensen.

AU 90 år

  • ”Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregå, må foregå i ånd og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet.”
  • Sådan lød ordene fra Kong Christian X, da han 11. september 1933 indviede det første universitet i Jylland. Nemlig det universitet, hvor du arbejder – eller studerer: Aarhus Universitet.
  • Omnibus fejrer AU’s 90-års fødselsdag med en række korte interviews, hvor medarbejdere svarer på tre spørgsmål om deres forhold til universitetet. Og deres ønske for fødselaren i årene fremover.
  • Sammen med universitetshistoriker Palle Lykke har vi også været i arkiverne for at finde fotografier fra de forgangne årtier, og universitetshistorikeren knytter et par ord til de op- og nedture, som er blevet dokumenteret af fotografens linse gennem tiderne.
  • Fotograf Ida Marie Jensen fra AU Foto har samtidig været på pletten for at vise, hvordan de samme lokationer ser ud i dag. Fødselsdagsserien ’AU 90 år’ bliver bragt hen over efteråret.