Håndværkere forvandler hospital til din nye campus

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Hospitalslugten sidder stadig i væggene på Aarhus’ gamle kommunehospital, der om få år bliver til AU’s nye campus ’Universitetsbyen’. Håndværkerne er i fuld gang med forvandlingen, og allerede næste år flytter AU’s iværksættere ind på den nye matrikel.

24.09.2019 | Marie Groth Andersen og Lise Balsby (foto)

Visualisering af AU's nye campus på grunden, der tidligere husede Aarhus Kommunehospital. Her ses universitetsstrøget mod syd. Visualisering: AART architects

Grafik: Astrid Reitzel

'Universitetsbyen' hedder AU’s nye campus, som er ved at tage form på grunden, der tidligere husede Aarhus Kommunehospital. For det bliver en by i byen, der udover at huse flere forskellige af AU’s uddannelser og forskningsmiljøer også vil byde på caféer, åbne pladser, butikker, boliger og en daginstitution.

Det første institut, der indtager den nye by, er Institut for Molekylærbiologi og Genetik, som flytter ind i begyndelsen af 2022. Og i 2025 er det planen, at Institut for Økonomi og Institut for Virksomhedsledelse, der begge hører under Aarhus BSS, flytter fra Fuglesangs Allé og ind på den nye campus.

Købt for 807,5 millioner kroner

Omnibus har besøgt AU’s kommende campus med Erik Pagaard Nielsen, der er projektdirektør hos Forskningsfondens Ejendomsselskab, FEAS, som er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond. FEAS købte i 2016 det gamle kommunehospital af Region Midtjylland for 807,5 millioner kroner og kommer til at leje bygningerne ud til Aarhus Universitet. Det er Erik Pagaard Nielsen, der leder projektet med at omdanne det gamle hospital til campus i tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

En særlig stemning 

Der er en særlig stemning på den grund, som læger, sygeplejersker og patienter forlod første maj i år. Men det er ikke en spøgelsesby. For håndværkerne rumsterer højlydt. Cyklister og gående stikker stadig genvej gennem området fra Trøjborg til Nørrebrogade. Og der er endnu gang i vaskeriet, apoteket og flere bygninger i den sydlige del af den røde hospitalsbebyggelse. Men den før så travle trafik af hvide kitler, patienter, pårørende og ambulancer er forstummet. Og der er tomt bag mange af de hvide stålvinduer.

Menneskemylderet vender tilbage

Bydelen er sat på pause. Men om få år vender menneskemylderet tilbage. Allerede næste år åbner 'The Kitchen' – AU’s iværksætterhus for studerende og forskere – i det gamle centralkøkken. Og om tre år, når Institut for Molekylærbiologi og Genetik flytter ind, vil cirka 180 studerende også kunne sætte nøglen i 127 helt nye studieboliger. 

Nøgler - i flertal 

Det er et byggeprojekt i en klasse for sig, Erik Pagaard Nielsen har sat sig i spidsen for. Var det ikke tydeligt før, stod det i hvert fald klart, den dag han skulle have overdraget nøglen til bygningerne. Det viste sig at være en sag, der krævede overordentligt dybe lommer.

”Der var ikke bare én nøgle eller ét nøglesystem. Der var et rum med tusindvis af nøgler,” griner Erik Pagaard Nielsen.

Manden, der fik æren af at holde styr på nøglerne, er serviceleder ved FEAS, Per Egholm. Det skete på hans første arbejdsdag. På hans anden arbejdsdag fik han til opgave at sætte gang i en ny nøgleplan. For til trods for de mange nøgler var der stadig mange døre, der slet ikke kunne låses.

”Et hospital er jo åbent hele døgnet, så vi måtte sørge for låse på en hel masse indgangspartier. I takt med at vi bygger om, indfører vi et helt nyt nøglesystem,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.

”Og jeg kan heldigvis trække på teknikerne fra Aarhus Universitetshospital, hvis jeg kommer i tvivl om, hvilken nøgle jeg skal bruge til hvad,” fortæller Per Egholm.

En gul, en rød

Når man kigger op ad hospitalsgaden, fremstår hospitalet som en rød pendant til AU’s gule campus på den anden side af Nørrebrogade. Arkitekterne C.F. Møller og Kay Fisker står da også bag begge byggerier. Kommunehospitalet er dog mindre stringent i sit udtryk end det gennemførte gule campus. For hospitalet har udviklet sig over en periode på knap hundrede år. Den første bygning blev bygget i 1893. Omkring 1930 vandt Kay Fisker og C.F. Møller en konkurrence om at udvikle en helhedsplan for hospitalsområdet, som stod færdigt omkring 1960.

”Siden fortættede man området,” forklarer Erik Pagaard Nielsen, ”men vi fjerner nogle af de nyere bygninger for at komme tilbage til noget, der minder om den oprindelige plan.”

”Og vi kommer også til at bygge nyt. Men det sker på en måde, så vi er tro mod værdierne. Vi bevarer det røde tegl og de karakteristiske facader og understreger slægtskabet til campus på den anden side af gaden.”

En del af Bygning 1 (t.v.), som er bevaringsværdig. Det samme kan ikke siges om bygningen til højre i billedet, som bliver revet ned i 2023, når det sidste medarbejdere fra Aarhus Universitetshospital flytter fra Nørrebrogade.

Bevaringsværdige bygninger

Flere af bygningerne på hospitalsgrunden er bevaringsværdige. Men ingen bygninger er fredede. Blandt de bevaringsværdige bygninger er den første bygning, Bygning 1, og kedelhuset inklusive den markante skorsten.

Indmaden skrælles ud

Det første institut, der flytter ind på den nye campus, bliver som nævnt Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Instituttet kommer til at bo i de bygninger, der indtil for nylig husede Neurologisk Afdeling. Lige nu er håndværkerne ved at skrælle al indmaden ud – næsten da. For blandt andet den gamle terrazzotrappe og elevatordørene i træ får lov at stå.

”Men installationerne skræller vi væk og skifter ud. Her løber også alle mulige former for hospitalsinstallationer, som vi ikke længere har brug for,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.

Strukturen med de lange hospitalsgange bevares også, da væggene er bærende.

”Og vi må også i gang med at forstærke bygningen, for den er ikke dimensioneret til de otte etager, den endte med at få. Så nu forstærker vi med en stålkonstruktion, så den kan holde til det, den sådan set altid har kunnet holde til.”

 

I den gamle sengefløj og operationsfløj får forskerne kontorer og laboratorier. De studerende får plads i de nederste etager og kælderetagen. Og det ligger der ikke et signal i, forsikrer Erik Pagaard Nielsen.

”Det er de rum, der er bedst egnede til formålet. Her er allerede et auditorium og gode muligheder for at lave undervisningslaboratorier og skabe studiemiljø i nærhed til auditoriet og kantinen. Og jeg synes faktisk, lokalerne virker lyse og åbne, selvom de ligger under terræn, for der er mange lysgårde, der giver godt lysindfald.” 

Studieboliger til cirka 180 studerende

Centralt på den nye campus ligger det gamle patienthotel. Med sine små altaner minder det meget om Parkkollegierne i Universitetsparken. Før det blev til patienthotel, var det da også sygeplejekollegium. Og det bliver igen hjem for studerende. 

”Det bliver bygget om i 2020-21, og det bliver kollegielejligheder, for vi er meget bevidste om at skabe en anden boligform end den, vi har med kollegierne i Universitetsparken,” fortæller Erik Pagaard Nielsen.

Det endelige tal for, hvor mange boliger der i alt kommer til at ligge i Universitetsbyen, ligger endnu ikke fast. 

Boliger til forskere og undervisere

”Men det bliver omkring 300-400 boliger. Ikke kun studieboliger, vi vil også lave gæsteboliger til internationale forskere og undervisere. Faktisk regner vi med at kunne tilbyde de første gæsteboliger allerede næste år.”

Nogle af dem kommer til at ligge i to villaer på Peter Sabroes Gade i den sydlige del af området. Den ene er filminstruktøren Nils Malmros’ barndomshjem. Hans far var overlæge på kommunehospitalet. 

Strøg i sildebensmønster

FEAS har i forbindelse med sit 75-års jubilæum i samarbejde med AART architects og Alexandra Instituttet fået lavet nogle visualiseringer, der giver et billede af, hvordan det nye strøg kan komme til at se ud. Se flere visualiseringer nederst i artiklen.

Hospitalsgaden løber som en hovedåre ned gennem området. Det ændres der nu ved. Fra at være en asfalteret gade bliver den omdannet til et strøg, hvor fodgængere og cyklister får fortrinsret. Det vil dog fortsat være muligt for servicebiler at køre gennem strøget.

”Det er planen, at både strøget og pladserne mellem bygningerne belægges med røde tegl lagt i sildebensmønster,” forklarer Erik Pagaard Nielsen. 

Han understreger dog, at der kan ske justeringer, da projektet ikke er færdigprojekteret.

Et bymiljø, men ikke en stenørken

Nogle bygninger rives ned for at skabe luft mellem bygningerne. Det gælder blandt andet den grå bygning på billedet. På den måde skabes der også plads til opholdsarealer. Universitetsbyen får intet stort grønt område i stil med Universitetsparken. Men det betyder ikke, at den nye campus vil blive en stenørken, forsikrer Erik Pagaard Nielsen.

”Vi vil trække det grønne fra parken med over i Universitetsbyen. Lige nu er der en barriere mod Nørrebrogade i form af en mur. Den bryder vi ned for at åbne området op. Men det er et bymiljø, vi vil skabe her, for bebyggelsen er mere tæt end på den oprindelige campus på den anden side af Nørrebrogade.”

Forbindelse mellem den gamle og nye campus

Der kommer til at være tre passager under Nørrebrogade, som skal skabe forbindelse mellem Universitetsparken og Universitetsbyen. 

”I dag er der kun én passage, og den er ikke særligt indbydende. Vi vil gerne skabe passager, der er så venlige og lyse som muligt,” siger Erik Pagaard Nielsen.

De to nye tunnelrør under Nørrebrogade er allerede anlagt i forbindelse med byggeriet af Letbanen. 

The Kitchen – vi mødes i køleren

Selvom det første institut først flytter ind i begyndelsen af 2022, bliver der næste år anledning til at skåle i bobler, når AU’s nye iværksætterhus for studerende og forskere indvies. Huset har fået navnet 'The Kitchen', fordi det midlertidigt får til huse i det gamle centralkøkken, som var i brug indtil for tre-fire måneder siden. Madlugten kan stadig anes.

LÆS OGSÅ: ‘The Kitchen’ skal være stedet, hvor iværksættere sætter damp under kedlerne

”Vi shiner det op og laver akustikdæmpning. Men det er planen at bevare det industrielle look blandt andet ved at bevare klinkerne på væggene,” lyder det fra Erik Pagaard Nielsen.

Kølerummet er på dagsordenen som mødelokale.

I et af køkkenets fryserum, som stadig har en indelukket lugt af køleskab, er det planen at indrette et mødelokale.

Georg Gearløs-værksted

”I det gamle snedkerværksted, som indtil 1. september husede AUH’s teknikere, indretter vi et maker space – et rigtigt Georg Gearløs-værksted med blandt andet 3D-printere, så faciliteterne også bliver rettet mod mere naturvidenskabeligt iværksætteri,” forklarer Erik Pagaard Nielsen.

Bæredygtighed tænkes ind i byggeriet

På spørgsmålet om, hvordan bæredygtighed er tænkt ind i byggeriet af den nye campus, fortæller Erik Pagaard Nielsen, at FEAS og AU overvejer at gennemføre en DGNB-certificering af Universitetsbyen som byområde. DGNB er en dansk certificeringsordning, der bruges til at vurdere et byggeri eller en bydels bæredygtighed ud fra forskellige kvalitetskriterier, blandt andet økonomisk kvalitet, miljømæssig kvalitet, sociokulturel kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

”Derudover genanvender vi en stor del af bygningsmassen i stedet for bare at bryde alle de gamle bygninger ned, bortskaffe de gamle byggematerialer og bygge nyt. På den måde sparer vi en masse ressourcer.”

Han lader i den forbindelse forstå, at selvom det muligvis ville være enklere at rive ned og bygge nyt, ville det være en fejl af dimensioner. 

”Området har stor værdi for byen. Alle her i byen har et forhold til kommunehospitalet.” 


Sådan kan den nye campus komme til at se ud

Den store plads centralt på den nye campus. Visualisering: AART architects

Universitetsbyen set fra Nørrebrogade. Visualisering: AART architects

Visualisering af den midterste passage under Nørrebrogade. I baggrunden kan man ane den gule campus på den anden side af gaden. Visualisering: AART architects

Universitetsstrøget mod nord. Visualisering: AART architects

Visualisering: AART architects

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.10.2019