Mens Danmarks håndboldherrer støt og roligt trak fra Island på storskærmen til VM-fest i Stakladen 26. januar, var stillingen mere jævnbyrdig i Mogens Zielerstuen to døre derfra.

Her mødtes studenterbevægelsen »Et andet universitet« med rektor Brian Bech Nielsen for at diskutere vinterens blokader og demonstrationer på AU. Samtidig håbede de studerende at finde fælles forståelse med ledelsen, så rektor kan slette nummeret til Østjyllands Politi fra sin telefon.

Ledelsen på AU har tidligere givet udtryk for, at de sympatiserer med de studerende i kampen mod fremdriftsreform og dimensionering. Men de studerende har deres tvivl, efter ledelsen to gange i november tilkaldte politiet for at ophæve studenterblokader. Og fordi de mener, rektor har været for passiv i den offentlige debat.

Det var udgangspunktet for mødet i Studenternes Hus, som udviklede sig til en akademisk diskussion om demokrati, der ville gøre enhver underviser i idéhistorie eller statskundskab misundelig.

Første lektion: den sociale kontrakt

Rektor fik lov at give bolden op med en grundlektion.

»Hvem ejer universitetet?« spurgte han retorisk. »Det gør vi alle sammen. Det er samfundets universitet.«

Og samfundet er som bekendt styret af politikere, der på demokratisk vis er valgt ind for at styre og lovgive, konstaterede han, inden han fortsatte:

»Når man indkræver skat, så har man også et ansvar over for dem, man indkræver skat fra. Og der er ingen politikere, som kan slippe af sted med ikke at stille krav til dem, som man giver penge. Det gælder også universiteterne.«

Rektoren understregede dog i samme åndedrag, at kravet om økonomisk vækst i samfundet ikke må tage overhånd. Derfor skal de studerende også helst være styret af lyst, kreativitet og rebelskhed.

»Et universitet lever af kritik. Uden kritik er der ingen kvalitet,« sluttede han sit oplæg.

Anden lektion: problemer i det repræsentative demokrati

Og det fik han så. 23 kritiske spørgsmål fra de godt 40 fremmødte studerende.

Talsmand for »Et andet universitet«, Søren Mau, anfægtede rektors pointe om, at noget automatisk har en demokratisk legitimitet, bare fordi det har opbakning fra 90 mandater i Folketinget.

»Det giver ingen mening at sige, at universitetsloven er demokratisk, bare fordi den er vedtaget af et flertal i Folketinget,« sagde han, inden han kom med sit eget bud på demokrati:

»Demokrati er, når man har indflydelse på de omgivelser og i de sociale fællesskaber, man er en del af. Derfor er den rigtige og demokratiske måde at arbejde videre herfra ved at mobilisere endnu flere studerende og ansatte på universitetet og kæmpe sammen med andre i uddannelsessektoren mod regeringen,« sagde han.

Søren Maus pointe om, at de studerendes stemme til et folketingsvalg ikke kan omsættes til reel indflydelse på universitetet, blev uddybet af en anden af de fremmødte, den tidligere studerende på historie og idéhistorie Lars Henrik Carlskov:

»Man kan ikke overføre demokrati i så mange led. Der er cirka 40 procent, der har stemt på det nuværende flertal i Folketinget, hvoraf der udspringer en regering, som nedsætter et udvalg, der udpeger en universitetsbestyrelse, som så udpeger rektor,« sagde han.

Tredje lektion: den demokratiske værktøjskasse

Men Brian Bech Nielsen holdt fast i sit udgangspunkt.

»Jeg holder meget af det repræsentative demokrati herhjemme. Og af de spilleregler, der gælder inden for de rammer. Dem vil jeg gerne stå på mål for – også på universitetet,« sagde han.

Og så længe »Et andet universitet« holder sig til det, rektor kaldte »den demokratiske værktøjskasse«, ja, så byder han de studerendes engagement og kærlighed til universitetet mere end velkomment.

Demonstrationer er helt i orden, sagde han. Men når en blokade forhindrer deltagere adgang til et åbent, demokratisk møde, som det skete i november, da Kvalitetsudvalget holdt konference i Stakladen, så er man gået for langt.

Også den holdning anfægtede de fremmødte fra »Et andet universitet«. Især var Lars Henrik Carlskov armeret med tungt historisk skyts.

»Herhjemme har blokade været et yndet våben af fagbevægelsen med enorm betydning for det samfund, vi har i dag. Det har desuden været brugt af så forskellige bevægelser som den indiske selvstændighedsbevægelse og den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, som jeg ikke anser for at være udemokratiske,« sagde han.

Lars Henrik Carlskov pointerede samtidig, at Dansk Industri jo ikke behøver at sætte sig på en luftmadras på en kold gang for at blive hørt.

Fjerde lektion: den ligeværdige dialog

Derfor fremsatte repræsentanterne fra »Et andet universitet« også et ønske om en mere lige dialog med universitetsledelsen fremover.

»Den mulighed eksisterer ikke i øjeblikket. Vi forsøger, men bliver ikke taget alvorligt. Det fremtidsperspektiv, vi arbejder på, er et ligestillet samarbejde med jer og dermed også en ligestillet dialog,« sagde studerende på Nordisk sprog og litteratur Signe Uldbjerg Mortensen.

Det ærgrede Brian Bech Nielsen, at de studerende havde den følelse.

»Det gjorde faktisk lidt ondt at høre. Vi har i hvert fald en dialog her, hvor der bliver givet og taget, og synspunkter bliver udvekslet. Så er det korrekt, at når vi går ud af lokalet, har jeg nogle andre muligheder for at gøre noget, end I har. Men derfra og så til at sige, det ikke er en ligeværdig dialog, der foregår, det synes jeg er et stærkt udsagn,« sagde han.

Femte lektion: solidaritet

Men hvis universitetsledelsen rent faktisk har sympati for de studerende i deres utilfredshed med fremdriftsreform og dimensionering, hvorfor bruger Brian Bech Nielsen så ikke i højere grad sine »andre muligheder« til at lægge pres på forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, ville de studerende vide.

»Fra din privilegerede position kunne man jo håbe, der var en vis solidaritet, og at du åbent kunne gå ud og sige, at du støtter vores kamp. Du siger, kritik er vigtig, men hvor er den offentlige kritik? Vi kan ikke se den,« sagde filosofistuderende Mads Schou Nissen.

Det handler blandt andet om timing, svarede Brian Bech Nielsen.

»Med hensyn til fremdriftsreformen så er min klare fornemmelse, at hvis jeg går ud og råber i dagspressen nu, så ville det ikke have nogen som helst virkning. Her er den største chance at tale direkte til ministeren.«

Rektoren mindede samtidig om, at det lykkedes at få ændret dimensioneringsplanerne, inden den aftale blev landet.

»Og med al respekt så var det ikke »Et andet universitets« aktion, som gjorde, at vi fik strakt indfasningsperioden til at være op til syv år,« sagde han.

Fakta:

Rektor vil diskutere lukkede punkter på bestyrelsesmøder med AU’s bestyrelsesformand

Rektor lovede under debatten med de studerende, at han ville undersøge muligheden for færre lukkede punkter på møderne i AU’s bestyrelse.

»Jeg vil gerne love at gå i dialog med Michael Christiansen om at undersøge, hvordan det er med åbne punkter på de andre universiteter. Hvis det er korrekt, at der er betydeligt færre lukkede punkter dér, så kunne det være, vi kunne komme et stykke ad den vej,« sagde han.

Den direkte opfordring kom fra formand for Studenterrådet, Allan Vesterlund Graversen, som ellers havde planlagt blot at være tilhører under debatten, men ikke kunne holde sig i skindet, da bestyrelsesmøderne blev diskuteret. Studenterrådsformanden argumenterede blandt andet med, at der på landets øvrige universiteter var en helt anden grad af åbenhed.