Tillidsrepræsentanter fra AU vinder faglig voldgift

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Tillidsrepræsentanten skal senest orienteres samtidigt med eller umiddelbart efter, at en medarbejder får besked om, at vedkommende står til at blive afskediget – og tillidsrepræsentanten skal også kende navnet på medarbejderen. Det blev i går slået fast ved en faglig voldgift. AU tvinges dermed til at ændre sin praksis på området.

12.06.2018 | Lotte Bilberg & Marie Groth Andersen

Fællestillidsrepræsentant for akademikerne i administrationen, Anders Kragh Moestrup, og fællestillidsrepræsentant for HK'erne ved AU, Helle Colding Seiersen, glæder sig over kendelsen, der betyder, at AU må ændre sin praksis. Foto: Colourbox.com og AU Foto

Det handler tvisten om

Tvisten handler om, hvornår en tillidsrepræsentant skal orienteres om, at ledelsen vil fyre en eller flere medarbejdere – og hvorvidt ledelsen har pligt til at oplyse navne på de berørte medarbejdere.

Ja, mener tillidsrepræsentanter på AU, som bakkes op af de faglige hovedorganisationer Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Akademikerne, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Lærernes Centralorganisation. De peger på, at det er en forudsætning for at kunne udøve tillidshvervet og bedst muligt støtte den eller de medarbejdere, som ledelsen vil afskedige.

Nej, lyder vurderingen fra AU. Universitetet er hverken forpligtet til at udlevere navne på berørte medarbejdere eller til at orientere tillidsrepræsentanten på forhånd. En udlægning, som bakkes op af Moderniseringsstyrelsen. AU henviser bl.a. til persondataretlige hensyn.

Konkret drejer det sig om fortolkningen af § 3, stk. 4, i aftale om tillidsrepræsentanter i staten mv. Her står:

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe.

Da parterne ikke kunne nå til enighed, er sagen endt i en faglig voldgift, som mandag blev afgjort i Arbejdsretten.

Hidtil har AU’s ledelse ikke orienteret tillidsrepræsentanterne, når en eller flere medarbejdere stod til at blive afskediget. Tillidsrepræsentanter har med deres faglige organisationer i ryggen opponeret mod den praksis og har henvist til, at universitetet dermed forhindrer dem i at udøve deres tillidshverv bedst muligt. 

Og nu må AU da også ændre sin praksis. Det blev i går slået fast ved en faglig voldgift. 

Bedre klædt på ved afskedigelser 

Helle Colding Seiersen, der er fællestillidsrepræsentant for HK’erne på AU, glæder sig over kendelsen.

”Den giver os forhåbninger om at være bedre klædt på, hvis der igen skulle opstå en situation, hvor flere skal afskediges,” siger Helle Colding Seiersen.

Fællestillidsrepræsentanten betoner det med flere afskedigelser, da problematikken for alvor opstod i forbindelse med den store fyringsrunde på AU i 2014. Men det er ikke kun ved større afskedigelsesrunder, at tillidsrepræsentanter har ret til at kende identiteten på en medarbejder, som ledelsen forventer at afskedige. Det gælder også i tilfælde, hvor det kun er en enkelt medarbejder, der bliver prikket.

”Det betyder, at vi fremover kan støtte et medlem langt bedre, og at vi kan være på forkant med begivenhederne. Så jeg er virkelig glad for kendelsen. Jeg har kun én anke, nemlig at det har taget fire år at nå frem til den. Vi kunne godt have haft brugt den noget før, da der jo også er sket afskedigelser på AU i tiden efter 2014.”

Hvad har formålet været? 

Også Anders Kragh Moestrup, der er fungerende fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere i administrationen, glæder sig over afgørelsen i den faglige voldgift. 

”Den praksis med ikke at underrette tillidsrepræsentanter ved afskedigelser, som man indtil nu har haft på AU, er den strammest mulige fortolkning i forhold til tillidsrepræsentanters ret til information. Og den er, så vidt jeg ved, langt mere rigid end praksis på de øvrige universiteter,” siger Anders Kragh Moestrup. 

Adspurgt om, hvad denne praksis har betydet for tillidsrepræsentanternes mulighed for at bistå medlemmer på bedst mulig vis i forbindelse med afskedigelser, refererer han ligeledes til den store afskedigelsesrunde i 2014. 

”Jeg havde dengang en overordnet idé om, hvor mange af mine medlemmer der ville blive afskediget. Men jeg vidste ikke, hvem af mine medlemmer der var tale om. Og jeg vidste heller ikke, på hvilke lokaliteter de befandt sig, og dermed hvor jeg selv burde være for at gøre størst gavn.”

Anders Kragh Moestrup fortsætter:

”For os tillidsrepræsentanter har det været uforståeligt, hvad formålet har været med den praksis, som indtil nu har været gældende på AU.” 

AU vil ikke udlevere oplysninger uden samtykke fra medarbejder 

Den faglige voldgift udspringer som nævnt af den store fyringsrunde på AU i 2014. Universitetet mente ikke, at det som arbejdsgiver var forpligtet til at udlevere navne på de medarbejdere, som ledelsen forventede at afskedige, til tillidsrepræsentanterne. 

Ledelsen argumenterede blandt andet med, at udlevering af sådanne oplysninger ”kan formentlig udgøre et persondataretligt og strafferetligt problem (…), og universitetet mener ikke at kunne udlevere denne type følsomme oplysninger uden forudgående samtykke fra medarbejderen.” 

Moderniseringsstyrelsen bakkede universitetet op i, at det som arbejdsgiver ikke er forpligtet til at oplyse navne på de berørte medarbejdere.

Om baggrunden for den hidtidige praksis siger vicedirektør for AU HR, Anne Lindholm Behnk: 

”Vi har hidtil vurderet, at det bør være op til den enkelte medarbejder at afgøre, hvorvidt den pågældende vil kontakte sin tillidsrepræsentant – eller anden bisidder – forud ud for en parthøringssamtale. Altså at det er et valg, som det er op til den enkelte at træffe. Det nye er, at arbejdsgiveren skal orientere tillidsrepræsentanten om navn på den pågældende kollega samtidig med eller umiddelbart efter orientering af medarbejderen. Kendelsen slår samtidig fast, at medarbejderen fortsat skal have besked om påtænkt afskedigelse før tillidsrepræsentanten.”

Vicedirektør for HR, Anne Lindholm Behnk fortsætter:

”Vi vil selvfølgelig rette os efter den kendelse, der er faldet, og afventer nu nærmere retningslinjer fra Moderniseringsstyrelsen.”

Hvad gør man på KU?

På Københavns Universitet anerkender man i sin personalepolitik, at ledelsen har en særlig forpligtelse til at orientere den relevante tillidsrepræsentant om forestående afskedigelser. Og ledelsen skal også opfordre medarbejderen til at lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation. 

I kendelsen står desuden, at KU har lavet en mailskabelon, som ledelsen kan benytte, når de skriver til den berørte medarbejder – her får medarbejderen kontaktoplysninger på sin tillidsrepræsentant. Også tillidsrepræsentanten bliver orienteret på lignende vis, hvor tillidsrepræsentanten opfordres til at være til stede på det pågældende institut den dag, medarbejderen får at vide, at vedkommende står til at blive fyret. Men ledelsen oplyser ligesom AU ikke navnet på den pågældende medarbejder af fortrolighedshensyn. 

Afgørelsen

Både AU og KU må nu ændre praksis. Opmand, højesteretsdommer Oliver Talevski, slog nemlig fast, at orientering af tillidsrepræsentanten skal ske på en måde, så den pågældende medarbejder kan identificeres – typisk ved, at tillidsrepræsentanten får oplyst navnet på medarbejderen. Opmanden lagde i den forbindelse vægt på, at det er nødvendigt at kende navnet, for at tillidsrepræsentanten kan udføre sin opgave så godt som muligt. 

Opmanden slog samtidig fast, at orienteringen af tillidsrepræsentanten skal ske senest samtidig med eller umiddelbart efter, at medarbejderen er blevet orienteret om den forestående afskedigelse. 

Bør give stof til eftertanke i AU HR

”Jeg håber, at kendelsen vil give stof til eftertanke i HR, så vi ikke ser flere forsøg på at begrænse vores mulighed for at være der for medlemmerne,” siger Helle Colding Seiersen.

Hvad mener du, når du siger ”flere forsøg på at begrænse”?

”Vi har hidtil fået oplysninger såsom CV og ansøgning i forbindelse med nyansættelser til brug for lønforhandlinger for vores medlemmer. Men de seneste par år har HR ikke villet give tillidsrepræsentanterne disse oplysninger, da HR i denne sammenhæng anser tillidsrepræsentanterne som udenforstående, og ikke som en del af AU. Det betyder, at vi er dårligere klædt på, når vi skal forhandle. Og derfor håber jeg, at kendelsen også kan være medvirkende til, at HR igen begynder at se tillidsrepræsentanterne som en medspiller og ikke en modspiller,” forklarer hun. 

Det er ikke benspænd 

Anne Lindholm Behnk, videdirektør for HR. Foto: Anders Trærup

Vicedirektør Anne Lindholm Benhk giver udtryk for, at hun er ked af det, hvis nogle opfatter beslutninger som benspænd. Og forklarer beslutningen med blandt andet bestemmelser i den nye persondataforordning.

"Tillidsrepræsentanter har krav på have løn- og stillingsoplysninger for at kunne lønforhandle i forbindelse med en ansættelse. Men vi kan ikke udlevere ansøgninger og CV, da vi ikke har hjemmel til det ifølge persondataforordningen. Men vi opfordrer ansøgeren til selv at udlevere relevante data til tillidsrepræsentanten.”

Og det er du sikker på, at I ikke har hjemmel til?

”Det mener ledelsen på AU ikke, at der er hjemmel til.”

Artiklen er præciseret den 13.06.

Det handler tvisten om

Tvisten handler om, hvornår en tillidsrepræsentant skal orienteres om, at ledelsen vil fyre en eller flere medarbejdere – og hvorvidt ledelsen har pligt til at oplyse navne på de berørte medarbejdere.

Ja, mener tillidsrepræsentanter på AU, som bakkes op af de faglige hovedorganisationer Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Akademikerne, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Lærernes Centralorganisation. De peger på, at det er en forudsætning for at kunne udøve tillidshvervet og bedst muligt støtte den eller de medarbejdere, som ledelsen vil afskedige.

Nej, lyder vurderingen fra AU. Universitetet er hverken forpligtet til at udlevere navne på berørte medarbejdere eller til at orientere tillidsrepræsentanten på forhånd. En udlægning, som bakkes op af Moderniseringsstyrelsen. AU henviser bl.a. til persondataretlige hensyn.

Konkret drejer det sig om fortolkningen af § 3, stk. 4, i aftale om tillidsrepræsentanter i staten mv. Her står:

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe.

Da parterne ikke kunne nå til enighed, er sagen endt i en faglig voldgift, som mandag blev afgjort i Arbejdsretten.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.07.2018