Sexisme mod ph.d.-studerende er et udbredt problem på de danske universiteter. Især er der tale om seksuelle kommentarer og verbale handlinger, der nedværdiger på baggrund af køn, men næsten hver fjerde kvinde har også oplevet uønsket fysisk kontakt. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

På Aarhus Universitet har 35 procent af de kvindelige ph.d.-studerende oplevet kønsnedværdigende adfærd, 32 procent har oplevet seksualiseret nedværdigende adfærd, og 21 procent svarer, at de har været udsat for uønsket fysisk kontakt og tvang.

Til sammenligning er det 21 procent af de mandlige ph.d.-studerende på AU, der har oplevet kønsnedværdigende adfærd, mens 13 procent har oplevet seksualiseret nedværdigende adfærd. 5 procent har været udsat for uønsket fysisk kontakt og tvang.

Formanden for ph.d.-foreningen AUPA på AU, ph.d.-studerende Thomas Tandrup Lamm, kalder undersøgelsens resultater for ”overraskende og bekymrende”.

”Det er et vigtigt problem, der bliver belyst, og det skal adresseres. Kønsdiskrimination og sexisme er enormt ubehageligt og kan bidrage til et rigtigt dårligt arbejdsmiljø. At hver tredje kvinde oplever sexistiske kommentarer, er voldsomt og overrasker mig, og at der tilmed er 20 procent, som oplever forskellige former for fysiske tilnærmelser, er ret vildt, synes jeg,” siger han og fortsætter:

”Det kan gøre, at unge forskere ender med at vælge forskerlivet fra, og i forvejen er det jo rigtigt hårdt at være ph.d.-studerende. Der er et stort arbejdspres, og når det sociale og psykiske arbejdsmiljø tilmed er dårligt, kan det presse en ud over kanten. Vi ved allerede, at forekomsten af stress er høj blandt ph.d.-studerende,” siger Thomas Tandrup Lamm.

AUPA: Ph.d.-studerende kan genkende problemerne

Selvom de høje tal er overraskende, har Thomas Tandrup Lamm i forbindelse med udgivelse af undersøgelsen talt med flere medlemmer, som sagtens kan genkende problemerne, forklarer han.

”Det bliver fortalt, at meget af det ender man med at tolerere, fordi det simpelthen ikke virker til at være det værd at sige fra overfor det, så man kører bare videre og færdiggør sit projekt. Det er helt sikkert noget, de andre medlemmer kan genkende, og som vi kan se, der ikke er blevet talt nok om. Nu sætter rapporten empirisk fokus på det,” siger Thomas Tandrup Lamm.

AUPA-formanden mener, at det endelige ansvar ligger hos AU’s ledelse, fordi det er ledelsen, der har ansvaret for den generelle kultur på universitetet, men samtidig anerkender han, at det er ude i de enkelte fagmiljøer, man må reagere.

”Som ledelsen allerede har meldt ud, er de i gang med at se på, hvordan man kan håndtere det. I bund og grund er det jo ledelsens ansvar at sikre, at der er et godt og trygt miljø for alle forskere. Det er ledelsen på universitetet, fakulteter, institutter og helt ned til hver enkelt forskningsgruppe, som skal sikre det gode arbejdsmiljø. Jeg forventer, at der relativt snart kommer nogle nye tiltag, og at universiteterne gennemgår deres politikker, i forhold til hvordan man håndterer sexisme og kønsdiskrimination. For ud fra rapporten kan man jo konkludere, at det ikke håndteres ordentligt,” siger han.

Konkret mener Thomas Tandrup Lamm, at man må se på arbejdskulturen.

”Hvis man har en sund arbejdskultur, tænker jeg, at man automatisk vil slå ned på sexistiske hændelser. Det er også vigtigt, at der er de rette kanaler at adressere hændelserne til, hvis man oplever noget ubehageligt. Vi ved, at i organisationer er kulturen typisk drevet oppefra og siver så ned. Derfor tror jeg også, at det i høj grad er professorerne, der står for at tilrettelægge arbejdet i forskningsgrupperne, som har ansvaret for, at den arbejdskultur er i orden, og det er virkelig vigtigt, at de ikke selv udøver sexisme,” siger han.

I undersøgelsen kan man da også se, at det typisk er ansatte, der er højere i hierarkiet end den ramte, som står bag den nedværdigende adfærd. De kvindelige respondenter svarer, at det i 55 procent af tilfældene er kolleger med mere anciennitet, i 36 procent af tilfældene er det ledere, og i 31 procent af tilfældene er det vejledere. 17 procent svarer, at det er en anden ph.d.-studerende.

Hierarkisk struktur og konkurrencepræget miljø

Resultaterne for AU og for eksempel Københavns Universitet ligner stort set hinanden, mens de problematiske hændelser er sket i endnu større omfang på CBS og DTU. Her svarer for eksempel over 50 procent af de kvindelige respondenter, at de har oplevet kønsnedværdigende adfærd, og specifikt på CBS svarer over 40 procent af de kvindelige respondenter, at de har oplevet uønsket fysisk kontakt og tvang.

VIVE-rapporten beskriver, at arbejdsmiljøet på de danske universiteter, som indebærer hierarkisk struktur, hyppig brug af korte ansættelseskontrakter, små arbejdsgrupper og kompetitive ansættelsesprocesser, er ”potentiel grobund for sexistiske hændelser”.

Hos AUPA ser man også den problematik.

”Som ph.d.-studerende kommer man typisk ind som lavest i hierarkiet og skal arbejde sig op. Hvis man gerne vil fortsætte i det akademiske, er man afhængig af, at ens vejleder kan lide en, at resten af miljøet kan lide en, og at nøglepersoner i forskningsmiljøet støtter en til at komme videre. På den måde kan det være dyrt at råbe op, hvis der er en dårlig kultur,” siger Thomas Tandrup Lamm.

Kvinder springer fra

Undersøgelsen har også kigget på, hvad de sexistiske hændelser betyder for sandsynligheden for, at kvindelige ph.d.-studerende fortsætter i forskersporet på universitetet. Konklusionen er, at fagmiljøer med et ”relativt højt niveau af sexistiske hændelser” giver mindre sandsynlighed for, at kvindelige ph.d.er gør karriere på universitetet. Det samme gør sig ifølge undersøgelsen ikke gældende for mænd.

”Det har store konsekvenser, fordi vi reducerer i den pulje af forskningstalent, som kan gå videre op og være med til at skabe ny forskning. Det er et problem for os alle, for vi har ikke råd til at sortere dygtige forskere fra på grund af dårligt arbejdsmiljø,” siger Thomas Tandrup Lamm.

AU’s ledelse: Det skal bekæmpes

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AU-rektor Brian Bech Nielsen inden redaktionens deadline, men AU-ledelsen har i en mail til alle ansatte på universitetet forholdt sig til undersøgelsen. Ledelsen finder resultaterne ”aldeles uacceptable”.  

Ledelsen bemærker, at man i de seneste år har haft fokus på problemet, men at effekten endnu ikke kan aflæses i undersøgelsen.

”Ingen kan være i tvivl om, at vi skal bekæmpe sexisme. Eller rettere – vi skal fortsat bekæmpe sexisme, for som det er alle bekendt, er det ikke en ny problematik. I 2020 fik vi indsigt i et alvorligt problem med omgangstonen og en sexistisk kultur på danske universiteter, baseret på en række vidnesbyrd fra kvindelige medarbejdere. Det gav dengang anledning til, at vi tog det op på Aarhus Universitet og skærpede vores indsatser: Blandt andet øget lederfokus, workshops og forbedrede procedurer for at håndtere krænkelsessager”, skriver ledelsen.

Undersøgelsen understreger, at indsatsen skal fortsætte og forstærkes på alle niveauer i organisationen, lyder det også i mailen.

Minister: Uacceptabelt

Undersøgelsen er bestilt af Uddannelses- og Forskningsministeriet og kom i kølvandet på næsten 700 forskeres vidnesbyrd i Politiken om sexisme i universitetsverdenen i 2020. Minister Christina Egelund (M) kalder undersøgelsens resultater for ”fuldstændigt uacceptabelt”.

”Som ph.d.-studerende skal man kunne færdes trygt på universiteterne, og derfor forventer jeg, at det her bliver taget alvorligt, og at alle gør deres bedste for at sikre et godt arbejdsmiljø på universiteterne. For det har ikke alene store personlige konsekvenser for dem, der bliver udsat for sexisme. Det er også et enormt spild af talent, hvis sexisme og dårligt arbejdsmiljø står i vejen for kvinders ønsker og muligheder for at forfølge en forskerkarriere. Derfor har ledelserne et ansvar for at gå forrest og sikre, at køn aldrig bliver et afgørende parameter for den enkeltes fremtidsmuligheder”, udtaler Christina Egelund i en pressemeddelelse.

Korrekturlæst af Charlotte Boel