Kæmpe konference for laboranter og bioanalytikere: Netværk, interkulturel (mis)forståelse – og en mordsag

100 af AU’s cirka 250 laboranter og bioanalytikere slukkede tirsdag og onsdag mikroskopet og hang kitlen i skabet for at deltage i en to-dages konference sammen med 150 laborantkolleger fra landets øvrige universiteter. 

Konferencen for laboranter og bioanalytikere i universitetssektoren holdes hvert andet år. Trine Ravn-Jonsen er laborant ved Institut for Geoscience og tillidsrepræsentant og har været med til at arrangere både dette års konference og den forrige i 2024. Hun ser dagen efter konferencen tilbage på et arrangement, der efter hendes mening gik ”megagodt”. 

Ud over faglige oplæg om blandt andet kunstig intelligens i laboratoriet og om laborantuddannelsen var der i år også mulighed for at vælge forskellige workshops om bæredygtighed, interkulturel forståelse, efteruddannelse og kvalitetssikring i forskningslaboratoriet. Derudover var konferencen en god mulighed for at netværke med kolleger fra både AU og andre universiteter, fortæller Trine Ravn-Jonsen.

”Dybest set handler det for mig om netværk og at opleve, at vi er så stor en faggruppe, der har de samme vilkår og udfordringer i dagligdagen.”  

Det netværk kan godt være svært at skaffe sig i hverdagen, fortæller hun og uddyber:

”På Institut for Geoscience er vi fem laboranter, som hver især er meget specialiserede inden for hver vores felt.” 

Trine Ravn-Jonsen arbejder til daglig med analyser af sedimenter fra Grønland og Afrika. På konferencen mødte hun laboranter fra både AU og andre universiteter, som arbejder med lignende projekter eller benytter samme metoder – og så er kimen lagt til fremtidig sparring, fortæller hun.

”Konferencen holder også nogle relationer ved lige, som jeg ikke får plejet i hverdagen,” siger hun.

Kunstig intelligens og kulturforståelse   

Tina Thane er laborant ved Institut for Miljøvidenskab i Roskilde og deltog i år i konferencen for første gang.

”Det er fantastisk at samle os laboranter og bioanalytikere, for det er sjældent, vi mødes i dagligdagen,” fortæller hun et par dage efter konferencen. 

Blandt de oplæg, der gjorde særligt indtryk på hende, var et oplæg fra professionshøjskolerne om uddannelsen af fremtidige laboranter, og om hvordan skolerne søger at klæde eleverne på til arbejdsmarkedet. Men også et oplæg om brug af kunstig intelligens i laboratoriet inspirerede hende:

”Det er spændende, og noget, vi skal lære, for teknologien finder også vej til laboratorierne, hvor vi kan bruge den til kemiske risikovurderinger og sammenligninger. Jeg fik blod på tanden.”    

En workshop om interkulturel forståelse og misforståelse gav også Tina Thane indsigt og konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i mødet mellem mennesker fra flere forskellige kulturer i laboratoriet.   

”Jeg kunne høre, at vi sidder med de samme oplevelser alle sammen. Vi får flere forskere, ph.d.-studerende og studerende af forskellig baggrund ind i vores laboratorier – og vi skal kunne forstå og kommunikere med hinanden trods forskelle,” siger hun og uddyber, hvad der kan være svært:

”Det kan være sådan noget som humor og alt det, der er underforstået. Det var spændende at høre, at vi har de samme udfordringer – og det var klart, at vi skal vide noget mere om det,” siger hun.

Konkrete redskaber

Mette Hoffmann Asmussen, der er laborant ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, har deltaget i konferencen i alle de år, den har eksisteret. Hun deltog også i workshoppen om interkulturel forståelse. 

”Vi sad med kolleger fra andre af landets universiteter og kunne konstatere, at vi har de samme udfordringer. Det var både tankevækkende og bekræftende. Jeg gik derfra med mange konkrete pointer og redskaber til at anskue konflikter og prøve at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør,” fortæller hun og nævner som eksempel uoverensstemmelser omkring, hvorvidt man skal have kitler på i laboratoriet.

Hun roser i det hele taget årets konference for at byde på relevante oplæg og workshops.

”Den sender mig hjem med noget, jeg kan bruge fagligt, og jeg mødte ligesindede i samme båd som mig selv.”

Fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik var de i alt 12 laboranter af sted. Udgifterne forbundet med deltagelse i konferencen deles ligeligt mellem institut og forskningsgruppe, fortæller Mette Hoffmann Asmussen.

Nogle forsker i klima, andre kaster lys over mordsager

Trine Ravn-Jonsen er som arrangør glad for den store opbakning, der har været til konferencen i år, både fra kolleger og fra institutledere. 

”Det inspirerer mig, at vi er så mange. Og jeg bliver ærlig talt imponeret over, hvor dygtige, initiativrige, positive og støttende vi er som faggruppe.” 

For Trine Ravn-Jonsen giver de to dage på konference også en mulighed for at hæve blikket fra sedimentkernerne og reflektere over sin faglighed. 

”Når vi bliver uddannet, er vi generalister, men efter at have arbejdet på universitetet i nogle år, bliver man specialiseret inden for sit eget lille felt. På konferencen blev jeg mindet om den basisviden, jeg har som laborant – jeg kan kvalitetssikre og skabe struktur og stringens.” 

Konferencen gav hende også et inspirerende indblik i, hvad laboranter laver andre steder i universitetssektoren. Mens hun selv sidder med sedimenter af jord og havbund og understøtter forskning i fortidens klima, er nogle af hendes kolleger med til at redde liv og opklare mordsager, fortæller hun og refererer til et oplæg på konferencen med professor Michael Toft Overgaard fra det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han har sammen med sin forskningsgruppe bidraget med analyser, der spillede en afgørende rolle i en australsk mordsag. Her var Kathleen Folbigg i 2003 fundet skyldig i at have dræbt sine fire børn, selv fastholdt hun at være uskyldig. Med hjælp fra blandt andet Michael Toft Overgaards forskergruppe kunne man med stor sandsynlighed fastslå, at børnene havde sjældne genfejl og mutationer, som kunne medføre døden. I 2023 blev Kathleen Folbigg benådet og fik efterfølgende annulleret sin dom.