Omnibus prik

27 studerende har henvendt sig med krænkelses- eller chikanesager på AU sidste år

Studerende ved Aarhus Universitet har været udsat for i alt 27 episoder med chikane, krænkelser eller vold i 2021, hvis man ser på antallet af henvendelser til studievejledere. Der kan være et mørketal, siger prorektor Berit Eika. En arbejdsgruppe på universitetet skal se på håndteringen af henvendelser.

101 AU-studerende svarede i en undersøgelse i 2020, at de havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed dagligt, ugentligt eller månedligt. Illustration: Louise Thrane Jensen/Det Koloristiske Komplot

Coronavirusset har fyldt en del i 2021 og har betydet færre dage på Aarhus Universitet for de studerende. Men det har ikke kunnet stoppe episoder, hvor studerende har oplevet sig udsat for chikane, mobning, diskrimination eller vold i studielivet.

27 gange har en studerende således henvendt sig til en vejleder med episoder i den kategori, viser tal fra AU.

Henvendelserne fordeler sig med 12 på Arts, 8 på Aarhus BSS, 6 på Nat-Tech og et enkelt tilfælde på Health. I 2020 – hvor coronavirus indtraf – var der samlet 23 henvendelser, mens tallet året inden var noget højere, nemlig 38.

Prorektor: Ikke acceptabelt

Selv om tallet er relativt lavt i forhold til antallet af studerende på AU, så er "hver situation én for meget", lyder det på Aarhus Universitets hjemmeside under fanen "Vi siger fra".  

Det nuværende antal af henvendelser er ”langt fra, hvad vi finder acceptabelt”, siger prorektor Berit Eika.

"Jeg må desværre konstatere, at der bliver ved med at være problemer med vold, mobning, chikane og lignende, der fører til henvendelser, og det er vores opgave at have skærpet fokus på hændelserne og dermed bidrage til at holde det tal så langt nede som overhovedet muligt," siger hun.

"Jeg kan godt blive noget pessimistisk og tvivle på, om det nogensinde vil lykkes at rydde helt ud i det. Det er dog mit håb, at den opmærksomhed, der er kommet i forlængelse af MeToo, vil få flere til at blive bevidste om, hvordan man begår sig på en ordentlig måde," siger Berit Eika.

Tal over henvendelser i 2021 trukket af AU Uddannelse.

Tavshedspligt

Det er uvist, hvad henvendelserne konkret drejer sig om, men de hører alle under mobning, chikane, vold eller diskrimination i studielivet. Det er også uvist, hvor mange af episoderne der er sket mellem de studerende, og hvor mange der er sket mellem en studerende og en medarbejder.

Foruden studievejledningen har de studerende også mulighed for at henvende sig til Studenterrådets Retshjælp, Studenterlinjen og studenterpræsterne, men det har ikke været muligt at få oplyst antal sager fra disse instanser.

Vejlederne og andre, der modtager henvendelser, har tavshedspligt i sagerne, og Berit Eika har derfor heller ikke viden om, hvad sagerne drejer sig om. Hun ved heller ikke, om nogle sager har involveret en politianmeldelse.

"Når du spørger, om noget er blevet anmeldt, så kan jeg kun sige, at vi ikke vil tøve med at gå så vidt som til anmeldelser, hvis der er sket noget, der har overskredet lovens rammer," siger hun.

I den seneste studentermiljøundersøgelse fra 2020 stod det klart, at langt de fleste tilfælde sker uden for undervisningen og imellem de studerende.

For eksempel svarede 101 studerende ud af de 11.133 respondenter, at de havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed dagligt, ugentligt eller månedligt. Langt de fleste oplevede det "i andre studierelevante sammenhænge".

Arbejdsgruppe skal se på håndteringen

Universitetsledelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der frem mod sommerens studiestart skal se på, hvordan AU håndterer sager om krænkelser, chikane, mobning og vold, og om de studerende overhovedet ved, hvor de skal henvende sig, hvis de bliver udsat for det. I gruppen sidder der blandt andre to studerende.

Berit Eika siger, at målet i sidste ende er at dæmme op for krænkelser, vold, mobning og chikane, selv om det kan virke urealistisk.

"Ja, målet vil selvfølgelig være at forebygge det. Tallene ligger ret konstant og trods alt relativt lavt. Lige nu er vi optaget af at trykprøve vores system og sikre, at alle ved, hvor de skal henvende sig og søge hjælp, og at vi håndterer sagerne professionelt, respektfuldt og med fortrolighed."

"Tal for henvendelser vil ikke nødvendigvis afspejle antallet af reelle sager. Der kan være et mørketal," siger Berit Eika.

Universitetet har desuden fokus på, hvordan de nye studerende bliver indført i studielivet. Her er der nemlig meget at hente, når det gælder om at skabe et godt og inkluderende studieliv, mener prorektor Berit Eika.

"Vi har særligt fokus på vores studiestart, hvor ældre studerende påtager sig en kæmpestor opgave med at indføre de nye studerende i universitetets studieliv. Introduktionen indebærer også, at ældre studerende fortæller de nye studerende, hvad der karakteriserer det gode studieliv, og hvordan man er sammen på en måde, som giver plads til forskelligheder. Der har vi arbejdet med tutorer, som blandt andet er undervist i, hvordan de håndterer udfordringer, forebygger uheldig adfærd, og hvordan de sætter en ordentlig retning," siger Berit Eika.

Prorektor Berit Eika tror, der er et mørketal. Foto: Roar Lava Paaske

Studenterrådet hører ikke meget til sager

Ifølge den netop afgåede formand for Studenterrådet, Marie Dall, er krænkelsessager tabubelagte, og derfor hører Studenterrådet ikke meget fra de studerende.

"Vi får ikke konkrete henvendelser om det, det er kun på rygtebasis," siger Marie Dall.

Studenterrådets ønske har i flere år været at få ansat en studenterambassadør, som man har på Københavns Universitet. Studenterambassadøren er uafhængig af universitetet og tilbyder juridisk vejledning til de studerende i sager.

Men det har fortsat lange udsigter, siger Marie Dall.

"Vi har haft det fremme med et par års mellemrum ad flere omgange, men det har været et nej. Lad os bare sige det sådan, at vi ikke stopper med at nævne det."

"At få ansat en studenterambassadør er et af vores vigtigste konkrete mål. Det skal sikre en meget tydelig indgangsvinkel for de studerende, der falder mellem to stole og ikke ved, hvor de skal gå hen. Det er også bekymringerne, som individet har: Hvad vil der ske, hvis jeg fortæller om det, vil mit navn blive kendt, og hvad hvis man skal gå til nogen, man kender?" siger Marie Dall.

KU har også flere sager om krænkelser og chikane

Krænkelser og andre episoder er ikke kun et problem på AU. Ser man på de seneste tal for krænkelser og chikane på Københavns Universitet, har de seks KU-fakulteter tilsammen behandlet 14 klager fra studerende i 2020 og 2021. Det er altså de tilfælde, hvor sagerne er gået videre.

Antallet af henvendelser bliver ikke opgjort, og derfor er det svært at sammenligne tallene fra de to universiteter. Men det må formodes at være højere end antallet af klager, oplyser KU.

For eksempel viste tal fra 2020, at studerende 53 gange havde henvendt sig til studenterambassadøren om chikanerende opførsel fra undervisere. I 2020 – hvor de seneste tal er fra – har KU's HR-afdeling dog ikke behandlet nogen sager om sexchikane fra medarbejdere.

Prodekan: Sagerne er svære

På AU fortæller Finn Borchsenius, der er prodekan for uddannelse på Tech – som sammen med Nat har haft seks henvendelser i 2021 – at mange af sagerne er svære at navigere i.

"Sager, hvor det er studerende, der klager over medstuderende over for eksempel noget seksuelt, eller at de føler sig truet eller andre ting, er supersvære. Opfattelsen af hændelsen hos den, der krænker, og den, der føler sig krænket, kan være vidt forskellig. Krænkeren opfatter det måske overhovedet ikke som en krænkelse. Det kan også være ting, der foregår uden for vores regi, sent på aftenen efter ved en fest på en uddannelse, for eksempel," siger Finn Borchsenius.

Når de studerende henvender sig, får de en samtale med en vejleder i et fortroligt rum. Det bliver noteret, om det er en klage over en medstuderende eller en medarbejder, men der bliver ikke taget noter.

Den studerende vælger selv, om AU skal gå videre med sagen. Sker det, er der faste procedurer for, hvordan det gribes an. Der skrives noter til den efterfølgende samtale, og det aftales mellem AU og den studerende, hvad der videre skal ske, ligesom den studerende i sidste ende skal godkende processen. Her vil modparten også blive hørt.

I sager, hvor det er en underviser, der klages over, kan den pågældende leder tage en samtale med underviseren, og derefter vil sagen rykke over i HR-afdelingen.

"Vi kan ikke agere uden at høre alles syn på sagen. Afhængig af sagen er der sanktionsmuligheder. Det kan være en tjenestelig samtale og en advarsel, men andre mere alvorlige sanktioner kan også komme på tale," siger Finn Borchsenius.

På Aarhus BSS, der sidste år havde otte tilfælde, bemærker afdelingsleder Stina Lykkebye Tylén, at hver enkelt sag er alvorlig, men at antallet er lavt.

"Otte henvendelser er naturligvis otte for mange, og vi tager dem meget alvorligt og handler på dem hver gang. Dog er det stadig et lille antal holdt op imod de små 10.000 vejledningshenvendelser, som vi har modtaget alene på Aarhus BSS i 2021", skriver hun i et skriftligt svar.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.