Tre studerende ser tilbage på et semester i udlandet, der ikke gik helt efter planen

Lige siden Terese Hartmann-Petersen begyndte på psykologistudiet, har hun vidst, at hun ville på udveksling som led i sin uddannelse. På Psykologi er uddannelsen skruet sådan sammen, at det bedst lader sig gøre på 8. semester eller 9. semester. Terese Hartmann-Petersen valgte at tage afsted på 8. semester for at læse fag inden for kriminologi på Sheffield Hallam University. 

”Jeg havde glædet mig meget, for det er fag, som vi ikke har på samme vis i Danmark, og undervisningsformen er workshopbaseret og meget anderledes derovre,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af studerende må droppe at tage på udveksling i efteråret 

Hun rejste til Sheffield i januar, fandt sig lynhurtigt til rette på sit kollegie og fik venner fra hele verden. Og mens myndighederne herhjemme i det tidlige forår opfordrede til at holde afstand og god håndhygiejne, festede Terese Hartmann-Petersen ufortrødent med sine nye internationale venner.  

”Der var jo ingen restriktioner her i England, og godt nok talte jeg med mine forældre og så statsministerens tale, hvor hun lukkede Danmark ned, men jeg havde fornemmelsen af, at det måske var lidt overdrevet i Danmark. For der var ingen bekymring her på det tidspunkt,” fortæller hun.

Rejs hjem. Nu 

Men kort efter begyndte hendes internationale medstuderende at få breve om, at de skulle rejse hjem. Terese Hartmann-Petersen havde også hæftet sig ved det danske udenrigsministeriums anbefaling om, at alle danskere på rejse i udlandet skulle rejse hjem. Men da hun havde flyttet adresse til England, var hun ikke at betragte som rejsende og fik derfor heller ikke breve med en hjemkaldelse fra AU. Hun talte med Udenrigsministeriet, en international koordinator fra AU og sine forældre om sagen.

”I et godt stykke tid var min holdning, at jeg ville blive her, til krisen var ovre. Men pludselig var der nærmest helt øde på kollegiet, fordi de fleste var rejst hjem. Og min mor gjorde mig også opmærksom på, at jeg jo ikke kunne vide med sikkerhed, hvornår jeg kunne komme hjem.”  

14 dage i karantæne

Så den 25. marts pakkede Terese Hartmann-Petersen nødtvungent sin kuffert og tog flyet tilbage til Danmark, hvor det intense fællesskab på kollegiet blev afløst af 14 dage i hjemmekarantæne.  

”Jeg landede i en næsten øde Kastrup Lufthavn og tog metroen til min søsters lejlighed, hvor jeg kunne bo alene under karantænen, da min søster og hendes kæreste var taget hjem til mine forældre på Fyn. Det var lidt af et antiklimaks.” 

Semestret kom i hus

Undervisningen på universitetet fortsatte online, og heldigvis havde hun kun en enkelt eksamen i form af en multiple choice-test, som blev omlagt til en hjemmeopgave. Dertil kom tre afleveringer, som også var en forudsætning for at bestå semestret. 

”Dem kunne jeg jo lige så godt lave herhjemme som i England, så jeg har været heldig og har fint kunnet færdiggøre mit semester, selvom jeg måtte rejse hjem før tid. Men jeg gik glip af en stor del af den undervisning og de undervisningsformer, som jeg netop havde glædet mig så meget til.” 

Terese Hartmann-Petersen går på sommerferie med en følelse af bitterhed over, at det udvekslingsophold, som hun havde glædet sig så meget til, nærmest kun lige nåede at begynde, før det endte brat.

”Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog hjem før tid. Og jeg ved også godt, at det ikke rigtig kunne være anderledes, men det er træls!”

Should I stay or should I go?

Villads Leer Jørgensen, der læser statskundskab på Aarhus Universitet, stod i det tidlige forår med samme dilemma som Terese Hartmann-Petersen. I begyndelsen af februar rejste han til New Zealand sammen med sin kæreste for at læse statskundskab ved Victoria University i hovedstaden Wellington i et semester. Knap en måned inde i udvekslingsopholdet, som han selv har arrangeret og betalt, fik han en mail fra Udenrigsministeriet, som rådede alle danskere på rejse i udlandet til at rejse hjem hurtigst muligt. 

”Vi var en gruppe på fire danske studerende, som alle modtog den samme mail en tidlig morgen, hvor vi faktisk stod og skulle afsted på en dagstur til Tongariro National Park for at se nogle af de steder, hvor Ringenes Herre-filmene er optaget. Ingen af os vidste lige, hvad vi skulle gøre. Så vi besluttede at tage af sted og så forholde os til mailen senere,” fortæller Villads Leer Jørgensen. 

Coronavirus – er det ikke mest et problem i Kina og Norditalien? 

De studerende havde på daværende tidspunkt godt hørt om coronavirus, men mest som noget, der gav anledning til bekymring i Kina og Norditalien. 

”Ingen af os havde rigtigt lyst til at rejse hjem, for vi havde jo set frem til udvekslingsopholdet. Og vi snakkede lidt om, hvorvidt vi var at betragte som rejsende, når vi var flyttet til New Zealand for at studere og også havde flyttet adresse,” fortæller Villads Leer Jørgensen. 

Trygge ved New Zealands håndtering af krisen  

Snart efter blev beslutningen nærmest taget for ham, da flybilletterne først steg voldsomt i pris. Kort tid efter indførte New Zealand lockdown.

”Min kæreste og jeg bor sammen i en lejlighed her i Wellington, og vi har på intet tidspunkt følt os utrygge. Det virker som om, New Zealand har håndteret coronakrisen meget effektivt. De var hurtige til at lukke landet ned og har været meget konsistente i måden at gribe tingene an på. Man har ikke været i tvivl om, hvad man måtte og ikke måtte. Og lige nu er der faktisk kun én smittet i landet.”

Universitetet har håndteret krisen dårligt

Ros har han derimod ikke til Victoria Universitys håndtering af krisen.   

”Universitetet har håndteret det virkelig dårligt. I fire uger modtog vi ingen undervisning overhovedet. Og da vi endelig kunne få undervisning via Zoom, virkede det ikke, som om vores undervisere vidste, hvad de lavede. Det virker også meget tilfældigt, hvordan de griber eksamenerne an i de kommende uger.” 

Mens de studerende, som begynder på universitetet næste semester, har fået besked om, at de kan få kompensation som følge af coronakrisen, aner Villads Leer Jørgensen ikke, om han kan få tilbagebetalt nogle af de 58.000 kroner, han har betalt for at læse på universitetet dette semester. 

”Det er selvfølgelig vildt ærgerligt, at pandemien lige netop ramte, mens jeg skulle på udveksling. Men der findes vel næppe en god timing for en pandemi, og jeg er taknemmelig for, at jeg er i et land, hvor der har været styr på håndteringen af coronapandemien.” 

Langt væk fra familie og venner

Det har dog været lidt specielt at befinde sig på den anden side af jorden, langt væk fra familie og venner, i denne særprægede tid, fortæller han. 

”Min kæreste og jeg har især bekymret os om vores bedsteforældre, og om at vi ikke kunne komme hjem, hvis der skete nogen i vores familie noget. Men min familie har været gode til at holde familiemøder på Zoom hver søndag, så jeg har kunnet følge med i, hvordan de havde det derhjemme. Og så har det klart også betydet noget, at min kæreste og jeg har været sammen. Hvis vi havde siddet i hver vores verdensdel, er jeg ikke sikker på, at jeg havde valgt at blive.”

De seneste måneder har ifølge Villads Leer Jørgensen været surrealistiske. Men nu begynder det at lysne. For med det lave smittetryk er New Zealand nu ved at åbne op. Det har han sammen med sin kæreste benyttet til at få set lidt af nordøen og i det hele taget få mest muligt ud af den sidste del af sit ophold, inden han midt i juli vender tilbage til Danmark.

To gange coronakrise

Jixuan Zhou, der er filosofistuderende fra Peking University i Kina, har så at sige haft coronakrisen inde på livet i to omgange. Hun rejste til Aarhus i slutningen af januar for at læse et semester på AU. Dengang var coronavirus mest et kinesisk anliggende, og i de første måneder af sit ophold kunne hun færdes frit i Danmark, mens hendes familie og venner i Kina derimod ikke måtte forlade deres hjem i et forsøg på at inddæmme smitten i Kina. 

Men i midten af marts ændrede det billede sig, for her begyndte hendes familie og venner igen at måtte gå på arbejde, mens statsminister Mette Frederiksen herhjemme varslede nedlukning af Danmark.

Jixuan Zhou måtte herefter følge online-undervisningen fra AU hjemme fra den lejlighed, som hun deler med en russisk medstuderende. Allerede kort efter nedlukningen af Danmark besluttede hun, at hun ville blive i Danmark og gennemføre sit udvekslingsophold på trods af den noget særprægede situation.

”Jeg var for det første tryg ved Danmarks anti-epidemi-politik, og for det andet var det vanskeligt at købe en flybillet til Kina,” fortæller hun.

Har holdt gryden i kog

Selvom det ikke lige blev det udvekslingsophold, hun havde forventet, har Jixuan Zhou forsøgt at få så meget ud af det som muligt.

”Jeg har færdiggjort mit semester på AU og har også påbegyndt mit speciale ved mit kinesiske universitet. Jeg tog en IELTS-sprogtest, har publiceret en videnskabelig rapport, og jeg har også undersøgt mulighederne for at ansøge om et ph.d.-stipendiat.”

Dejligt at se vennerne igen

Nu hvor der igen er åbnet for det danske samfund, har hun også indhentet lidt af det sociale, der i høj grad har manglet under nedlukningen.

”Jeg har været til fællesspisning med nogle af mine kinesiske venner og har gået ture med en af mine medstuderende fra AU. Det er rart og giver mig igen en følelse af at blive beriget.”

Jixuan Zhou skal efter planen vende tilbage til Kina i løbet af juni.

”Nu må vi se, om jeg har held til at købe en flybillet,” slutter hun.