6 henvendte sig til AU’s whistleblowerordning sidste år
Det er nu lidt over et år, siden Aarhus Universitet indførte en whistleblowerordning. En opgørelse viser, at ordningen sidste år modtog 6 indberetninger, hvoraf 3 blev afvist. Der er endnu ikke en lignende ordning på plads, som omfatter studerende, fortæller Steen Dahl Pedersen, der er juridisk chef.
Om AU's whistleblowerordning
Whistleblowerordningen blev indført som følge af Lov om beskyttelse af whistleblowere, som udmønter et EU-direktiv og forpligter alle private og offentlige arbejdspladser med mere end 50 ansatte til at oprette en whistleblowerordning, der beskytter medarbejdere mod ansættelsesmæssige konsekvenser eller andre repressalier, hvis de indberetter ulovligheder eller andre alvorlige forhold, som de har fået kendskab til i kraft af deres arbejde.
Hvem kan indberette?
- Ansatte ved Aarhus Universitet (nuværende, tidligere eller kommende ansatte)
- Frivillige
- Praktikanter
- Samarbejdspartnere (selvstændige erhvervsdrivende eller under tilsyn og ledelse af f.eks. leverandører)
- Medlemmer af direktion og bestyrelse
Hvad kan man indberette?
For eksempel:
- Brud på tavshedspligt
- Misbrug af økonomiske midler
- Tyveri
- Grov chikane
- Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper
- Brud på arbejdssikkerheden
- Bestikkelse
Listen er ikke fuldstændig. Se også AU’s whistleblowerpolitik
Særlig beskyttelse – men hvilken?
Beskyttelsen af whistlebloweren betyder, at whistleblowerens identitet og andre oplysninger i indberetningen er tavshedsbelagte. Der kan heller ikke gives aktindsigt i en whistleblowers indberetning
Er du studerende og blevet krænket eller chikaneret?
Så kan du henvende dig til AU’s studievejledere. Du kan læse mere på: studerende.au.dk/chikane
For lidt over et år siden åbnede Aarhus Universitet for en whistleblowerordning, der giver medarbejdere mulighed for anonymt at indberette ulovligheder, grov chikane og andre alvorlige forhold på universitetet.
Den mulighed har 6 medarbejdere benyttet sig af i 2022, viser en opgørelse fra Aarhus Universitet. Heraf er 3 indberetninger afvist, fordi de falder uden for rammerne for whistleblowerordningen, mens de resterende 3 er blevet behandlet. Af opgørelsen fremgår, at 2 af de 3 sager handlede om misbrug af stilling, mens den sidste handlede om grov chikane. I chikanesagen var der ifølge opgørelsen imidlertid ikke brug for yderligere reaktion, da sagen ”tidligere var korrekt håndteret i det ansættelsesretlige system”. Hvad angår de to øvrige sager, blev den ene henlagt ”grundet manglende respons fra whistleblower”, mens den anden blev ”afsluttet efter sagsoplysning, idet den anmeldte ikke længere var ansat på anmeldelsestidspunktet”. I ingen af tilfældene er der indgivet anmeldelse til politiet.
At der kun er indberettet 6 sager via ordningen på AU i 2022, tyder på, at AU’s øvrige kanaler til indberetning af alvorlige forhold fungerer, siger Steen Dahl Pedersen, der er juridisk chef ved Aarhus Universitet og er ansvarlig for whistleblowerenheden ved Aarhus Universitet.
”For mig at se er whistleblowerordningen netop et supplement til de øvrige kanaler, og på den baggrund havde jeg ikke forventet, at vi ville blive lagt ned af henvendelser,” siger han.
Steen Dahl Pedersen refererer blandt andet til muligheden for at indberette chikane, mobning og krænkelser. Samt til den generelle mulighed for at kontakte sin daglige leder eller tillidsrepræsentant.
Aarhus Universitet samarbejder med advokatfirmaet Plesner om driften af whistleblowerordningen. Plesner vurderer, hvorvidt henvendelserne falder inden for rammerne for whistleblowerordningen, og sender herefter alle sager videre til whistleblowerenheden på Aarhus Universitet, som foretager den endelige vurdering og videre sagsbehandling.
Studerende er fortsat ikke omfattet af ordningen
Erfaringerne fra ordningens første år giver ikke umiddelbart grund til at justere i rammerne for ordningen, forklarer Steen Dahl Pedersen.
Universitetet har dog undersøgt, hvorvidt studerende kan omfattes af ordningen. For nuværende er det kun ansatte, praktikanter, direktion, bestyrelse og visse samarbejdspartnere, der er omfattet af ordningen. Studerende er kun omfattet, hvis de er ansat på universitetet, for eksempel som studentermedhjælpere.
”Studerende er som følge af loven ikke omfattet af anonymitet, hvis de indberetter gennem ordningen,” forklarer Steen Dahl Pedersen.
Han henviser dog til, at studerende er omfattet af en række andre klagemuligheder på universitetet, for eksempel via Uddannelsesjura, hvor man kan klage over universitetets afgørelser, eller via AU’s studievejledere, hvis henvendelsen handler om chikane, krænkende adfærd, mobning eller diskrimination.
Hvad vil dit råd være til studerende, som vil henvende sig med noget, der ikke angår ovenstående?
”I så fald er man altid velkommen til at kontakte os i AU’s juridiske afdeling – og det kan man gøre uden at præsentere sig ved navn, hvis man ønsker at være anonym,” siger Steen Dahl Pedersen.
Korrekturlæst af Charlotte Boel