Med et enkelt klik med musen har AU’s medarbejdere nu mulighed for at indberette ulovligheder, grov chikane – herunder sexchikane – og andre alvorlige forhold til AU’s nye whistleblowerordning, som åbnede fredag 17. december.

Ordningen er indført som følge af Lov om beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget i juni i år og er en udmøntning af et EU-direktiv. Loven forpligter alle private og offentlige arbejdspladser med mere end 50 ansatte til at oprette en whistleblowerordning, der beskytter medarbejdere mod ansættelsesmæssige konsekvenser eller andre repressalier, hvis de indberetter ulovligheder eller andre alvorlige forhold, som de har fået kendskab til i kraft af deres arbejde.  

Aarhus Universitet samarbejder med advokatfirmaet Plesner om ordningen og har oprettet en ny whistleblowerenhed, der er forankret i universitetsledelsens stab, hvor stabschef Kristian Thorn hilser den nye ordning velkommen. 

”Det er en fin ordning, som giver medarbejderne en god beskyttelse. Den er pålagt os udefra, men vi har taget den til os og mener, vi har skabt et godt system til håndtering af disse sager.” 

”Vi kender selvsagt ikke omkostningerne, fordi det afhænger af, hvor mange sager vi får henvendelse om. Vi har et solidt setup til at håndtere de sager, der kommer ind, men vi har ikke opbygget en stor organisation omkring ordningen. De navngivne medarbejdere, der er tilknyttet den nye enhed både i universitetsledelsens stab og på fakulteterne, er ikke ansat til dette formål alene; de aktiveres, når der kommer sager ind. Derudover betaler vi advokatfirmaet en grundydelse og et honorar for de sager, der kommer ind,” forklarer Kristian Thorn. 

Han har ikke noget billede af, hvor mange indberetninger, universitetet kan forvente at få i løbet af et år.

”Det må tiden vise. Jeg håber ikke, det er mange, for det er jo potentielt alvorlige sager. Vi vil evaluere ordningen løbende, så vi dimensionerer ordningen i overensstemmelse med antallet af henvendelser,” siger Kristian Thorn. 

Advokatfirma vurderer sagsbehandleres habilitet 

Når en whistleblower vælger at indberette en sag via ordningen, vurderer advokatfirmaet Plesner, om indberetningen er omfattet af whistleblowerloven – og dermed, om den særlige beskyttelse af whistlebloweren er berettiget. Herefter sendes sagen videre til AU’s whistleblowerenhed – uanset om sagen vurderes at være omfattet af loven eller ej – og det er AU alene, der står for selve sagsbehandlingen.  

Plesner vurderer også, om der er eventuelle habilitetsproblemer i forbindelse med en henvendelse. En henvendelse, der handler om rektoratet eller universitetsledelsens stab, vil derfor ikke blive sendt til sagsbehandling i whistleblowerenheden i staben, men vil i stedet gå til HR, forklarer Kristian Thorn. 

”Og tilsvarende, hvis det handler om et dekanat, vil Plesner også vurdere, om henvendelsen kan behandles af jurateamet på fakultetet. Der foretages en habilitetsvurdering i forhold til alle led i sagsbehandlingen for at sikre uvildighed, fortrolighed og eventuel anonymitet.”

Studerende er ikke omfattet – endnu 

Som det er nu, gælder ordningen alene universitetets ansatte, herunder nuværende, tidligere og kommende ansatte samt praktikanter og frivillige. Studerende er ikke omfattet af ordningen, medmindre de er ansat på universitetet for eksempel som studentermedhjælpere eller instruktorer. 

Men universitetet arbejder på at skabe klarhed over, hvordan studerende kan indberette alvorlige forhold, som de har fået kendskab til i deres studietid, fortæller Kristian Thorn. 

”Vi har undersøgt, om de studerende kunne være med i ordningen, men den nuværende lovgivning favner ikke de studerende – i reglerne er de ikke omfattet af de samme klausuler om fortrolighed og anonymitet som medarbejdere. Vi arbejder på at skabe klarhed over, hvad man kan trække på som studerende. Vi regner med at have noget klar inden sommerferien i samarbejde med studenterorganisationerne.”

Hvad med gråzonerne?

Som før nævnt gælder den særlige beskyttelse af whistlebloweren kun, hvis indberetningen falder inden for lovens rammer. Og det kan være svært – især i gråzonetilfælde – at afgøre for medarbejdere og studerende uden særligt kendskab til jura. 

Skaber det ikke en risiko for whistlebloweren, fordi en indberetning, der falder uden for lovens rammer, kan have den konsekvens, at den særlige beskyttelse af whistlebloweren bortfalder? 

”Hvis medarbejdere afholder sig fra at indberette, går det imod hele formålet om at få indberetninger og få handlet konsekvent på sagerne. Og jeg kan sige, at vi har ingen intention om at tolke loven indskrænkende. Jeg synes derfor ikke, at man skal være bekymret for, at man vil ende med ikke at opnå beskyttelse,” siger Kristian Thorn.

Hvad vil dit råd være i den forbindelse, hvis man står med en sag, der befinder sig i en gråzone?     

”Så vil jeg opfordre til, at man læser AU's whistleblowerpolitik, hvor de omfattede sagstyper fremgår. Men igen, så mener jeg ikke, man skal være så bekymret. Det er et valg, om man tolker indskrænkende eller udvidende, og her vælger vi som sagt det sidste,” siger Kristian Thorn.

Aarhus Universitet er forpligtet til årligt at rapportere offentligt om ordningens anvendelse. Hvordan det konkret kommer til at foregå, ligger dog ikke endeligt fast, fortæller Kristian Thorn.

Men jeg kan i den forbindelse sige, at vi er indstillet på at sikre transparens, selvom det af hensyn til fortroligheden må ske på et overordnet plan,” siger Kristian Thorn.