Aarhus-arkitekter skal udvikle AU’s nye campus

Et dommerpanel, som blandt andet bestod af administrerende direktør for FEAS, Jørgen Lang, og universitetsdirektør Arnold Boon, har valgt AART architects som rådgiver for udviklingen af AU’s kommende campus på området, hvor Aarhus Universitetshospital (Kommunehospitalet) ligger i dag. Rådgivningsteamet omfatter også Møller & Grønborg A/S, Trafikplan og E+N Arkitektur A/S. Rådgiverne er valgt i forbindelse med et såkaldt parallelopdrag, hvor tre arkitektteams har præsenteret deres forslag til, hvordan det gamle Kommunehospital kan omdannes til en ny universitetscampus.

Vovet og modigt forslag

Jørgen Lang, der er administrerende direktør i FEAS, understreger, at alle tre forslag var gode og mulige at realisere.

”Men styrken i det vindende forslag er for mig at se entydig, og jeg kan nævne tre elementer af flere. For det første enkeltheden og det simple, men også vovede greb at holde fast i områdets overordnede struktur. For det andet, at man vil skabe sammenhæng mellem den eksisterende og den nye campus ved at trække Universitetsparken med ind på det nye område. Det giver fornemmelsen af at køre gennem campus, når man kører på Nørrebrogade, og det er et stærkt træk. For det tredje har man været modig ved at holde fast i de røde tegl og bruge dem både på facader, tag og belægning,” siger han.  

LÆS OGSÅ: ”Byg den campus, I har brug for, men find først et overordnet koncept”

Visionen, som Team AART architects præsenterer i sit forslag, kan ses som en rød pendant til det gule universitetsbyggeri i Universitetsparken.

Simpelt, men gennemtænkt

Universitetsdirektør Arnold Boon hæfter sig også ved det vindende forslags simple, men gennemtænkte koncept og planerne om at skabe sammenhæng med den eksisterende campus:

”Det er et meget veldisponeret og velgennemtænkt forslag med hensyn til historikken i området og i forhold til at få skabt den bedst mulige sammenhæng mellem Universitetsparken og den nye universitetsby. Det rummer gode bud på grønne områder og urbane pladser. Steder, hvor studerende og forskere kan mødes, og oaser til fordybelse,” siger han.

Udstikker linjen for den kommende campus 

Det vindende forslag leverer ikke det endelige svar på, hvordan den nye campus kommer til at se ud. Men det udstikker en linje for det koncept, der nu skal videreudvikles i et samarbejde mellem FEAS, AU og Aarhus Kommune, fortæller Jørgen Lang.

”Rådgivningsopgaven består i at arbejde sammen med universitetet og FEAS og med udgangspunkt i de mange input til campus 2.0 at udarbejde den udviklingsplan, der skal danne grundlag for lokalplanen. Rådgivningsteamet skal stikke linjer ud for pladser, forbindelser til de omkringliggende dele af byen, skitsere det grundlæggende design og bygningsplaceringer, herunder udpege placeringer til studieboliger og forskerboliger. Men det grundlæggende greb i forslaget vil gå igen i det færdige produkt,” siger han.

I forslaget fra AART architects indgår et højhus, men om det bliver realiseret og i så fald hvor, ligger ikke fast på nuværende tidspunkt, understreger Jørgen Lang.

Vi skal tænke os om 

Arnold Boon fortæller, at AART architects nu skal arbejde videre med deres forslag og også inkorporere nogle af de gode elementer fra de to andre arkitektteams samt input fra medarbejdere og studerende. Lokalplanen vedtages i slutningen af 2017, og der går lang tid, før planerne for, hvilke uddannelser og institutter der skal flytte ind på den nye campus, blive konkrete, understreger han.

LÆS OGSÅ: VOXPOP: Drømmecampus: Grønne områder, bløde sofaer – og elkedler

”Vi overtager først området i 2019, så vi har god tid til at tænke os om. Man skal passe på med at lave planer for tidligt. Nu handler det om at fastlægge en proces, som sikrer, at vi kan realisere visionen for området. Vi skal have tålmodighed, for det er en enestående mulighed, vi har for at udvikle en ny universitetsby så tæt på byen,” siger Arnold Boon.

Bestyrelsen mødes mandag 16. januar med universitetsledelsen til et seminar om campusudvidelsen.

”Vi skal blandt andet drøfte visionen for fremtidens universitet 10-20-30 år frem. Vi skal drøfte, hvilke krav moderne læringsmiljøer og forskningsmiljøer stiller til bygninger og undervisningslokaler. Vi får også input udefra – blandt andet fra en, der er involveret i design og udvikling af det nye uddannelses- og forskningsmiljø ved Karolinska Instituttet,” fortæller Arnold Boon.

Artiklen er oprindeligt bragt 12.01.2017.