3. december 2015 af Lotte Bilberg

Vi har spurgt: »Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?« og »Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i 2015?« Sidste spørgsmål lyder: »Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?«

Forskernes svar indikerer med al tydelighed, at 2015 ikke er et dusin måneder, som vi inden længe vil have svært ved at skelne fra de foregående år. Hvilket især gør sig gældende, når forskerne forholder sig til de begivenheder, der har fundet sted uden for universitetet.

AU i 2015

Vi begynder dog vores årskavalkade internt på AU, hvor alle syv forskere kan pege på progression indenfor deres felt, hvad enten det drejer sig om at udsende femte og sidste bind i et stort værk om den danske skole gennem tiderne. Om statistiske sammenligninger, der kan være med til at sikre en højere opklaringsprocent i narkosager. Eller om indsatsen for at dokumentere forandringer i klimaet gennem foreløbigt to årtier på en feltstation i Arktis.

Og resten af verden i 2015

Derimod er det et langt mindre optimistisk billede, flertallet af dem kan få øje på, når de retter blikket mod det omgivende samfund. Forskerne hæfter sig her især ved de mange, der på flugt fra krig og nød søger mod Europa.

Hvor der er frygt …

Hvad angår følelsen af frygt, skriver de om frygten for islamisk terror, som de samtidig frygter vil forstærke tendensen til at se det politiske fællesskab som en lukket klub. Om politikere, der med deres adfærd demonstrerer afmagt. Og om nationale og europæiske demokratier, der ikke længere fungerer.

… og hvor der er håb

Men forskerne har også håb for det nye år. Håb om, at vi i Europa formår at lade frygten slippe sit tag, så vi kan tænke, tale og handle sammen for at finde holdbare løsninger på problemer, der kun kan løses i et forpligtende fællesskab.

LÆS OGSÅ: Årskavalkade 2015: Hvad skete der lige her?

---

Professor MSO Mikkel Thorup Institut for Kultur og Samfund Mikkel Thorup har netop udgivet bogen Statens idéhistorie – magt, vold og politik på Aarhus Universitetsforlag.

Foto: Lars Kruse

Håbet og frygten for 2016 er, hvad der kommer til at afløse det repræsentative demokrati

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

Det vigtigste for idéhistorien i år har været, at de seneste års ekspansion globalt set er fortsat og har institutionaliseret sig. Der kommer nye tidsskrifter og centre, og ikke mindst er kinesisk, russisk, latinamerikansk og afrikansk idéhistorie i stærk fremdrift.

Idéhistorie har altid været et lille fag og er sjældent et selvstændigt fag eller institut, så ekspansionen er vigtig. Der var en stor ekspansions- og udviklingsperiode i 1960’erne og 1970’erne, og 2015 har bekræftet, at vi er i en ny periode med enorm metodisk udvikling og institutionel forankring. Meget spændende at være en del af.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Jeg har lyst til at sige den folkelige mobilisering for at hjælpe flygtninge. I årtier har man snakket om civilsamfund, og politikerne har forsøgt at instrumentalisere det til et hjælpeorgan for den beskårne velfærdsstat, og pludselig reagerer befolkningen i en kæmpe hjælpeindsats over hele Europa.

Ikke fordi politikerne beder os om at gøre det, men fordi det er tydeligt for alle, som også demonstreret under finanskrisen, at det danske og europæiske system ikke fungerer og ikke kan håndtere de vigtigste udfordringer.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

I forlængelse af svaret ovenfor både håber og frygter jeg konklusionen og ikke mindst dens konsekvenser, nemlig at det nationale og europæiske demokrati ikke længere fungerer.

Det er vist fair at sige, at det er en konklusion, som nationale og europæiske eliter har draget. Bare tænk på den tidligere italienske teknokrat-premierminister Mario Monti, der mente, at gældskrisen skyldtes, at det politiske system havde været for tæt på befolkningen. Det vil sige havde lyttet til, hvad folket mente.

Men der er tegn på – som man ser i de højreekstreme bevægelser og partier og måske også i valget af det græske venstrefløjsparti Syriza, det spanske venstrefløjsparti Podemos og den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn – at skepsissen mod demokratiet er ved at blive generel, at det repræsentative demokrati ses som værende forbi. Enten fordi det er for demokratisk, som eliten mener, eller fordi det er for lidt demokratisk, som mange andre mener. Håbet og frygten for 2016 er, hvad der kommer til at afløse det repræsentative demokrati.

---

Ph.d.-studerende Louise Stride Nielsen Institut for Retsmedicin

Foto: Lars Kruse

Statistiske sammenligninger kan være vigtige led i politiets efterforskning

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

Sammen med Center for Bioinformatik har jeg arbejdet på at optimere metoder til, hvordan vi statistisk sammenligner urenhedsprofiler af kokain eller amfetamin.

Urenhedsprofiler består af en række biprodukter fra produktionen af det narkotiske stof, og disse er unikke for hver produktion. Ved at sammenligne urenhedsprofilerne kan vi derved finde ud af, om forskellige beslaglæggelser kommer fra samme produktion.

De nye metoder for statistisk sammenligning gør sammenligningerne endnu mere præcise og nyttige for politiets efterforskning.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Indenfor naturvidenskaben er opdagelsen af en mulig ny behandling af kræft det mest nævneværdige efter min mening.

Det er danske forskere, som har gjort opdagelsen, og det specielle ved det er, at man under et studie for at finde en vaccine mod malaria hos gravide fandt et protein i malariaparasitten, der binder til den samme sukkerstruktur, som man ser i kræft.

Derved vil man kunne bruge dette protein til at binde til kræftcellerne og transportere et virkningsmiddel mod kræft ind i cellerne.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

Jeg begynder i det nye år et projekt i samarbejde med politiet om strategisk sammenligning. Vi vil rutinemæssigt analysere urenhedsprofilerne for beslaglagt kokain og amfetamin og derefter anvende de nye, optimerede statistiske metoder til at sammenligne urenhedsprofilerne i forsøget på at finde nye links imellem beslaglæggelserne.

Hvis vi kan bevise, at der er en sammenhæng mellem forskellige narkotikasager, kan det føre til afsløring af de forhandlere, som sidder og trækker i trådene, af det geografiske felt, de opererer indenfor, og af den hastighed, hvormed de sender de narkotiske stoffer på markedet.

Alt sammen informationer, som politiet indtil nu kun har kunnet optrævle igennem efterretninger som telefonaflytninger og personovervågninger.

Jeg håber selvfølgelig, at der bliver fundet adskillige sammenhænge imellem beslaglæggelserne, som kan føre politiet et skridt nærmere en afklaring af en eller flere sager.

---

Professor Ning de Coninck-Smith DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith har i år sammen med sine medforfattere sat sidste punktum i fembindsværket Dansk Skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år, som er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Foto: Lars Kruse

Jeg mindes ikke noget med helt samme karakter af personopgør i skolens lange historie

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

Det er færdiggørelsen af bind 5 af Dansk Skolehistorie, som handler om tiden fra 1970 til i dag. At det overhovedet har kunnet lade sig gøre at skrive om en så omdiskuteret periode af dansk skolehistorie – og helt op til vores egen tid – synes jeg er en stor bedrift.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Skolen er jo en central institution i samfundet, men jeg tror ikke, nogen kunne have forudset den debat, som har udspillet sig i kølvandet på reformen – hvor personlig og ubehagelig den er blevet, og hvor svært det er for almindelige forældre og lærere at finde hoved og hale på den …

Og hvor uheldigt hele forløbet omkring reformen har været med sammenblanding af omlægningen af lærernes arbejdstid og en reform, som ændrer på den måde, folkeskolen har været bygget op siden engang i 1980’erne.

Jeg mindes ikke noget lignende i skolens lange historie, selvom der også har været mange debatter undervejs, men ikke helt med samme karakter af personopgør – som jeg kan vurdere det på mange års afstand.

Der var for eksempel en stor debat om spanskrørets afskaffelse i 1967 – og også om forlængelse af undervisningspligten fra 7 til 9 år i 1972.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

Jeg frygter, at debatten bliver ved med at have en så lidt konstruktiv karakter, hvor kombattanterne ikke når hinanden – omvendt er debat og diskussion og uenigheder også vigtige for at komme videre, så jeg håber ikke, diskussionen stopper her.

---

Lektor Ulla Kidmose Institut for Fødevarer

Foto: Connie Damgaard

Det er en god følelse, når ens forskning bliver anvendt

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

I 2015 har vi afsluttet et større forskningsprojekt med titlen MAXVEG, som jeg har været projektleder for, og som har været støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Vi har undersøgt, hvordan vi kan få flere til at spise de sunde kål og rodfrugter, som dog samtidig er meget bitre.

Vi har undersøgt sundhedseffekten af et højt indtag af kål og rodfrugter i et interventionsforsøg med type 2-diabetespatienter, og vi har undersøgt den bitre smag som barriere for at spise mere kål ved at servere den for henholdsvis danske og franske forbrugere. Forskningsprojektet har resulteret i flere videnskabelige artikler, og vi har også fået meget omtale i pressen.

Det har været en god følelse at være projektleder for sådan et projekt fra start til slut med meget forskellige forskningsmæssige aspekter.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Jeg vælger at blive i egen boldgade, og her vil jeg pege på, at MAXVEG i væsentlig grad har bidraget til at få fokus på de mange fordele, der er ved at få mere kål og flere rodfrugter i den daglige kost.

Både i medierne og inden for den gastronomiske verden er der jævnligt omtale af, hvor sundt det er at spise kål og rodfrugter, og hvilke positive effekter det har på ens helbred.

Det er en god følelse, når man kan se, at den forskning, som man leverer, bliver anvendt i samfundet.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

Jeg håber meget, at vi er i stand til at fastholde midler til forskning i fødevarer, smag og sundhed i de kommende år, selvom finansieringen af sådanne forskningsprojekter er under øget pres som følge af nedskæring i midler til forskning.

Jeg frygter, at den høje forskningsmæssige kvalitet nedsættes som følge af færre forskningsmidler og større konkurrence.

---

Ph.d.-studerende Jesper Bruun Mosbacher Institut for Bioscience Jesper Bruun Mosbacher har i år opholdt sig fire måneder på Arctic Research Centre i Zackenberg i Nordøstgrønland. Og tager afsted igen i 2016.

Foto: Privat

Frygten er optrapning og nedsmeltning
– håbet er indsigt til at handle klogt i fællesskab

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

Vi oplever i disse år kraftige forandringer i Arktis som følge af klimaændringerne, og for at dokumentere og forstå disse ændringer er vi nødt til at tænke langsigtet, da det kræver, at vi hver dag, uge og måned går ud og laver de samme målinger.

År efter år. Netop i år har Aarhus Universitet 20-års jubilæum i at drive et højarktisk overvågningsprogram af et økosystem, der er uberørt af mennesker, men som oplever kraftige ændringer.

Det er en unik præstation, som har betydet, at vi ligger helt oppe i verdenstoppen i forhold til at dokumentere og undersøge klimaændringer i Arktis.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Jeg synes, der er sket et skred i vores holdninger og retorik omkring indvandrere og flygtninge i år. Danmark har tidligere været kendt for at være et åbent og positivt land, så det har overrasket mig meget, hvor mange danskere der har en negativ holdning til flygtninge som for eksempel dem, der er flygtet fra krigen i Syrien.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

Med det nylige terrorangreb i Paris i baghovedet frygter jeg selvfølgelig en optrapning af terrorisme, men også af krigen imod terrorisme.

Jeg frygter, at der bliver sat et lighedstegn mellem islam og terrorisme, som blot vil skabe en større kløft i vores samfund.

Jeg håber selvfølgelig det modsatte, nemlig at danskerne og Europa som helhed finder sammen og i fællesskab nedtrapper konflikterne og finder et svar på flygtningeproblemet. Men det begynder allerede med, at vi skal have lavet en ændring i vores retorik, holdninger og åbenhed.

Indenfor mit faglige felt håber jeg, at vi får skabt endnu mere opmærksomhed om klimaændringerne, og at politikerne på COP21 i Paris får lavet en aftale, som vil være bindende på globalt plan, så vi aktivt kan begynde arbejdet med at efterlade en bedre planet til de næste generationer.

---

Postdoc Louise Halleskov Storgaard Juridisk Institut

Foto: Jesper Rais

Håbet er, at EU forpligter sig til effektive, fælles løsninger i 2016

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

Som forsker i EU-ret og menneskeret er det mest bemærkelsesværdige ubetinget den asylkrise, som Danmark og alle andre EU-lande står overfor lige nu.

Det meget store antal asylansøgere og migranter, som vedbliver med at krydse unionens ydre grænser, udfordrer ikke kun de EU-regler, som regulerer området (særligt Dublin-forordningen og Schengens grænsekodeks), men også helt grundlæggende EU-retlige principper om fri bevægelighed, solidaritet og overholdelse af menneskerettigheder.

Faktisk har det i hvert fald siden 2010 stået klart for både EU-landene og alle, der interesserer sig for disse områder, at de eksisterende regler ikke er tilstrækkelige i den forstand, at de hverken sikrer en solidarisk og effektiv fordeling af asylansøgere eller garanterer overholdelse af asylansøgernes menneskerettigheder.

Hvis man overhovedet skal pege på noget positivt ved asylkrisen, er det, at den nu har et sådant omfang, at EU-landene bliver tvunget til at forholde sig direkte til disse problemer og forhandle om holdbare løsninger på dem.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet er dog også relevant at nævne, da det har væsentlig praktisk betydning for både dansk politi og danske borgere og virksomheder, at Danmark fremadrettet vil kunne deltage i EU’s straffe- og civilretlige samarbejde.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Her vil jeg faktisk igen svare EU’s asylkrise. Den udgør nemlig ikke kun en stor udfordring for de EU- og menneskeretlige regler, som jeg forsker i, men også en enorm samfundsmæssig udfordring for Danmark og resten af Europa.

Helt overordnet betyder den, at alle EUlandene nu står i den meget svære situation at skulle finde løsningsmodeller, der tilgodeser både unionen, nationale særinteresser og hensynet til de personer, der er flygtet fra krig og forfølgelse i deres hjemlande.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

Jeg vil tillade mig udelukkende at give et konstruktivt svar. Jeg har et stort håb om, at EU-landene i 2016 i højere grad end hidtil i den langvarige flygtningekrise demonstrerer villighed til indbyrdes solidaritet og til at forpligte sig til effektive, fælles løsningsmodeller frem for primært at fokusere på nationale interesser.

Uanset at nationale hensyn kan være både reelle og legitime, er dette et europæisk problem, som kun kan blive løst ved en fælles europæisk indsats. Derudover håber jeg meget, at der er blevet stemt ja den 3. december 2015, så Danmark i 2016 kan deltage på lige fod med de andre lande i EU på væsentlige områder af EU’s retspolitik (avisen gik i trykken dagen før afstemningen, red.).

---

Professor MSO Per Mouritsen Institut for Statskundskab Per Mouritsen har netop udgivet bogen En plads i verden – Det moderne medborgerskab på Gyldendal.

Foto: Lars Kruse

Det er udemokratisk, en slags moderne tyranni

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket indenfor dit felt i 2015?

At regeringen med støtte fra Socialdemokratiet har genindført den vanskelige prøve i Dansk 3 som krav for at få statsborgerskab, det samme niveau, der kræves for at opnå autorisation som læge eller sygeplejerske. Det siger noget om sværhedsgraden.

De fleste ikke-vestlige indvandrere uden akademisk baggrund vil aldrig kunne blive statsborgere. De tilhører dermed en nu endnu hurtigere voksende gruppe af fastboende – cirka 6 procent – som ikke har ret til med deres stemme at påvirke de love, de selv må leve under.

Det er udemokratisk, en slags moderne tyranni. Det må også forventes at mindske det incitament til integration og udvikling af et positivt tilhørsforhold til Danmark, som politikere ellers ønsker at fremme med statsborgerskabsinstitutionen.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket i samfundet i år?

Det er flygtningekatastrofen, som én gang for alle har anskueliggjort betydningen for alle mennesker af det, som den politiske tænker Hannah Arendt kaldte »en plads i verden«. Med det mente hun et sikkert sted, hvor man har ret til frihed og velfærd, og hvor man kan handle med konsekvens sammen med andre som person og som medborger, for eksempel ved at kunne tage et arbejde og kunne stemme ved valg.

Katastrofen demonstrerer, at medborgerskab i betydningen medlemskab af en stat (statsborgerskab, opholdstilladelse) er eksklusive goder, som man kun nyder i kraft af, at andre udelukkes fra de samme goder.

Der er en moralsk spænding mellem de liberale idealer om ligeværdighed og frihed, der er indeholdt i medborgerskabet, og på den anden side den udelukkelse af flygtninge og indvandrere, som især det sociale medborgerskab i velfærdsstaten tilsyneladende forudsætter, både økonomisk og i forhold til solidaritet. Menneskerettigheder har kun konsekvens, hvis man er født det rigtige sted eller har held til illegalt at komme ind i verdens comfort zones.

Hvad frygter – og hvad håber du for 2016?

Jeg frygter, at den berettigede frygt for islamisk terror forstærker tendensen til at se det politiske fællesskab som en lukket klub, og at den får os til at opgive håbet om at integrere de mange millioner – ikke kun muslimer – for hvem religion fortsat er vigtigt.

Jeg håber, at vi kan udvikle mere rummelige og pluralistiske sprog om det at være en god medborger, der handler om det, man gør og vil, snarere end det, man er.

---

Giv dit besyv med

Vi vil også gerne høre dit bud på årets bemærkelsesværdige begivenheder - her på AU og i resten af verden.

Skriv løs i kommentarfeltet nedenfor.

---