Årskavalkade 2015: Hvad skete der lige her?

Omnibus ser tilbage på årets gang i andedammen.

Januar

Hun kom, hun så …

Jane Kraglund tiltræder som ny universitetsdirektør på AU.

Knap så skidegodt, Egon …

Stormen Egon flår 150 kvadratmeter undertagskonstruktion af Navitas – et prestigebyggeri på Aarhus Havn, hvor blandt andre forskere, studerende og undervisere på ingeniørområdet er under samme … tag.

En udfordring
– eller et problem?

Ligestilling ved Aarhus Universitet: Status og udfordringer er titlen på en rapport som Dansk Center for Forskningsanalyse udgiver først på året. Her står at læse, at AU er det universitet, som har færrest kvindelige lektorer og professorer ansat sammenlignet med AAU, KU og RUC.

Marts

Syv forskere hæver blikket...

... og ser ud over de gule mure. Omnibus har bedt de syv forskere pege på de begivenheder, de ser som de mest bemærkelsesværdige i det forgangne år. Både begivenheder inden for deres eget felt - og i samfundet generelt. Derudover fortæller de, om deres håb og frygt for det nye år.

LÆS MERE: AU - og resten af verden

Post Penkowa

Universitetsledelsen vedtager et nyt regelsæt til sikring af god videnskabelig forskningspraksis på AU.

April

Velpolstret

Aarhus Universitets Forskningsfond indkasserer 3,2 milliarder kroner efter salget af kemikaliefabrikken Cheminova.

Studerende skal have et år til specialet

»De studerendes specialevilkår er ikke gode nok i dag,« lyder det fra universitetsledelsen, som vil give de studerende et år til at skrive speciale.

Juni

Good vibrations – not …

Udstillingsgenstandene begynder en efter en at dratte ned fra hylderne på Stenomuseet som følge af vibrationer fra byggeriet af Institut for Biomedicins ny forskningsbygning i Universitetsparken.

Økologi på menuen

Studenterhusfondens direktør Kristina Kristensen og co. er på godt et år lykkedes med at nå op på 30 procent økologi i fondens 11 kantiner – målet er 90 procent i 2020.

August

Fedt nok!

» …ingen (...) skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder.«

Esben Lunde Larsen, ny uddannelses- og forskningsminister, i Politiken

kornfed adjektiv
stor og fed – oprindelig om fjerkræ som er opfedet på korn
Den danske ordbog

September

Fremdrift – eller noget …

Fremdriftsreformen gælder nu for alle studerende.

»Hvem skal nu betale, hvem har råd til mer’…«

Regeringen melder ud, at den under de kommende finanslovsforhandlinger har til hensigt at spare 1,4 milliarder på forskningen og 300 millioner på de videregående uddannelser i 2016.

Oktober

… og hun gik igen

Jane Kraglund fratræder som ny universitetsdirektør på AU.

November

#AS2015

»Leadership and Technology« er temaet for Aarhus Symposium 2015. De studerende, som står for
arrangementet, kan atter notere sig for en gedigen succes, der giver genklang i erhvervslivet.

129.057 kroner

Initiativtagerne til indsamlingen AU#Refugees-welcome kan alt i alt aflevere 129.057 kroner til Dansk Flygtningehjælp.

 Illustrationer: Louise Thrane Jensen


Syv forskere hæver blikket - og ser ud over de gule mure

Omnibus har bedt de syv forskere pege på de begivenheder, de ser som de mest bemærkelsesværdige i det forgangne år. Både begivenheder inden for deres eget felt - og i samfundet generelt. Derudover fortæller de, om deres håb og frygt for det nye år.

  • LÆS MERE: AU - og resten af verden(link)

2015 på AU - dit indspark

Listen ovenfor er langt fra komplet - og vi vil gerne høre dit bud på bemærkelsesværdige hændelser på AU i det forgangne år.

Del dem i kommentarfeltet nedenfor.