Afskedigelser på Institut for Klinisk Medicin

Ledelsen på Institut for Klinisk Medicin informerede på et møde i sidste uge det lokale samarbejdsudvalg (LSU) om konsekvenserne af en større sparerunde på instituttet. Sparerunden skyldes, at instituttet skal finde besparelser for i alt 36 millioner kroner inden udgangen af 2023.

Institutleder Jørgen Frøkiær skønner, at det på den baggrund bliver nødvendigt at afskedige cirka ti medarbejdere i løbet af marts i år.

Sparekrav skyldes strukturelt underskud

Institutledelsen har siden slutningen af sidste år kendt til hullet i budgettet, og medlemmerne af LSU blev orienteret om situationen på to ekstraordinære møder i løbet af januar i år. 

Jørgen Frøkiær forklarede på det første ekstraordinære LSU i sidste måned om baggrunden for den pressede økonomi, der blandt andet skyldes, at for mange er blevet ansat på basismidler. At instituttet har et underskud på 15 millioner kroner fra tidligere år, som skal indhentes. Og at udflytningen til Skejby har været dyrere end beregnet fra ledelsens side. 

Desuden kan instituttet se frem til at skulle betale en betydeligt højere husleje end først antaget ved indflytning i højhuset Forum, der er det sidste store planlagte byggeri i forbindelse med samlingen af Aarhus Universitetshospital i Skejby. Fra en forventet udgift til husleje på to millioner kroner om året bliver realiteten en huslejeudgift på otte millioner kroner om året. Byggeriet skal efter planen stå færdigt i 2022. 

Også faldende uddannelsesindtægter er en del af forklaringen. Uddannelsesministeriet har lavet en ny model for beregning af STÅ-indtægter, så selvom der er flere studerende, vil tabte indtægter som følge af den nye model først være indhentet fra omkring 2024.

Fundet besparelser for 27 millioner kroner

Ledelsen har de seneste par måneder været i gang med at finde såkaldte afværgeforanstaltninger, hvilket vil sige måder at spare på, der kan være med til at minimere antallet af afskedigelser på instituttet. 

Man har ved at gå det hele igennem med lup fundet besparelser for i alt 27 millioner, blandt andet ved at omplacere to administrative medarbejdere, udskyde planlagte ansættelser og ved at enheder, der har fået store driftstilskud, må afgive noget af tilskuddet med det formål at ligestille forskningsmiljøerne. 

Også frivillige fratrædelsesaftaler har været en del af afværgestrategien. Fire medarbejdere havde i den forbindelse søgt en fratrædelse inden fristens udløb 20. februar. Men ledelsen har ikke villet imødekomme de fire ansøgninger, da den mener, at de respektive enheder ikke kan undvære de pågældende medarbejderne og derfor ville skulle ansætte igen kort efter. 

Hvad med det annullerede omprioriteringsbidrag?

Medarbejderrepræsentanterne spurgte på et møde i LSU i slutningen af januar til midlerne fra det annullerede omprioriteringsbidrag ­- igen i et forsøg på at finde veje, der kunne føre til færre afskedigelser. Men her var ikke noget at hente, lød svaret. Universitetsledelsen har nemlig besluttet, at midlerne tilbageholdes til blandt andet finansiering af opsplitningen af det naturvidenskabelige fakultet i to nye, selvstændige fakulteter. Til universitetets digitaliserings- og erhvervssatsning foruden øgede udgifter til husleje og etablering af Campus 2.0.

Også afskedigelsesrunde i 2015

Sidst Institut for Klinisk Medicin var ude i en større afskedigelsesrunde, var i 2016, efter årsresultatet for 2015 havde vist et underskud på 21 millioner kroner. 17 medarbejdere mistede på den baggrund deres arbejde.

Daværende institutleder Kristjar Skajaa tilkendegav dengang, at man måtte ud i afskedigelser på grund af et strukturelt problem med for mange udgifter til lønninger. Sagt mere direkte havde for mange over en længere periode fået ansættelse ved instituttet, hvilket den daværende institutleder forklarede blandt andet kunne skyldes en lidt vel optimistisk tilgang til udvidelse af medarbejderstaben i forbindelse med store eksterne bevillinger. 

Opdateret 28.2. 2020 med oplysning om, at det tilbageholdte omprioriteringsbidrag foruden opsplitning af ST også skal gå til en række andre af Universitetsledelsens strategiske tiltag.