Anders Møller forsøger at gøre det umulige – og nu får han et skulderklap på 1,2 millioner til at fortsætte den opgave

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Møller, professor i datalogi ved Aarhus Universitet, modtager i dag en EliteForsk-pris og 1,2 millioner kroner for sin forskning inden for programanalyse.

27.02.2020 | Marie Groth Andersen

Anders Møller, professor i datalogi ved Aarhus Universitet og modtager af EliteForsk-pris. Foto: Søren Kjeldgaard

Modtagere af EliteForsk-prisen 2020

  • Sine Reker Hadrup, professor og sektionsleder på Danmarks Teknologisk Universitet, Institut for Sundhedsteknologi
  • Mads Meier Jæger, professor i sociologi, social mobilitet og social ulighed ved Københavns Universitet, Sociologisk Institut
  • Anders Møller, professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Institut for Datalogi
  • Tobias Richter, lektor i nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
  • Riikka Rinnan, professor i biologi og økosystem-atmosfære-interaktioner ved Københavns Universitet, Biologisk Institut

Professor i datalogi, Anders Møller på 44 år, modtager i eftermiddag en EliteForsk-pris. AU-professoren får prisen for sin forskning inden for programmeringssprog og programanalyse – sidstnævnte er metoder, der gør det muligt at analysere og finde fejl i programmer, inden de tages i brug.

Siden 1930’erne har det ellers været kendt, at det er matematisk umuligt at lave perfekte programanalyser, hvilket blev påvist af matematikeren Alan Turing.

”Men det forhindrer os ikke i at lave approksimationer, altså tilnærmelser, sådan at man kan finde så mange fejl som muligt så effektivt som muligt,” siger Anders Møller i pressematerialet om EliteForsk-prisen.  

Og IT-giganter som Google, Facebook og Microsoft benytter da også programanalyse til at finde fejl i deres programmer. 

Fejl i computerprogrammer kan ikke alene udgøre en sikkerhedsrisiko i forhold til eksempelvis hacking. Det kan også koste mange ressourcer, når et computerprogram uventet lukker ned som følge af en fejl.

Forskere fra KU, AU og DTU hædres 

Der uddeles i alt fem EliteForsk-priser i dag. Prismodtagerne får hver 1,2 millioner kroner. De 200.000 kroner er en personlig hæderspris, men de 1.000.000 kroner skal gå til forskningsaktiviteter. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der står bag EliteForsk-prisen, som overrækkes af Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Ud over til Anders Møller uddeles EliteForsk-priser til tre forskere fra Københavns Universitet og en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet.

Rejselegater til ph.d.-studerende 

Ministeriet uddeler også 20 EliteForsk-rejselegater på hver 200.000 kroner til ph.d.-studerende. Tre ph.d.-studerende fra AU modtager et EliteForsk-rejselegat. Det drejer sig om Nis Langer Primdahl fra DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Signe Mosegaard fra Institut for Klinisk Medicin og Johan Gøtzsche-Astrup fra Institut for Statskundskab.

Modtagere af EliteForsk-prisen 2020

  • Sine Reker Hadrup, professor og sektionsleder på Danmarks Teknologisk Universitet, Institut for Sundhedsteknologi
  • Mads Meier Jæger, professor i sociologi, social mobilitet og social ulighed ved Københavns Universitet,  Sociologisk Institut
  • Anders Møller, professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Institut for Datalogi
  • Tobias Richter, lektor i nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet,  Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
  • Riikka Rinnan, professor i biologi og økosystem-atmosfære-interaktioner ved Københavns Universitet, Biologisk Institut
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også