Omnibus prik

ARTSrådet vil diskutere diversitet i pensum: ”Vi skal kunne tillade os at spørge: Hvorfor læser vi den her tekst?”

Der skal skabes et trygt rum for at kunne tale om diversitet i pensum, mener ARTSrådet, der har været med til at få emnet på dagsordenen på fakultetet. Studerende skal kunne stille spørgsmål til underviserens pensumvalg, lyder det. Konservative Studenter anerkender, at snakken er vigtig, men den skal komme nedefra, mener foreningen.

Forperson for ARTSrådet, Camilla Jytte Kær Kønig, og tidligere næstforperson og nu medlem af Studenterrådet, Oliver Mølgaard Gertsen. Foto: Omnibus

Det er i høj grad studerende fra ARTSrådet, Studenterrådets fagråd for studerende på fakultetet Arts, der har skubbet på, for at diversitet i pensum det seneste års tid er blevet diskuteret rundt om i fakultetets forskellige lokale fora såsom studienævn og Akademisk Råd. Og at det siden er blevet fakultetets prioriterede indsatsområde i AU’s handleplan for ligestilling, diversitet og inklusion 2023-25, hvilket har fået kritik fra Akademisk Råd på fakultetet Aarhus BSS.

ARTS VIL DISKUTERE DIVERSITET I PENSUM SOM LED I AU-HANDLEPLAN – DET FÅR KRITIK FRA ANDET FAKULTET

Forperson Camilla Jytte Kær Kønig og daværende næstforperson – nu medlem af Studenterrådet – Oliver Mølgaard Gertsen begyndte tilbage i foråret 2022 at bringe emnet op internt på møder og fik senere en plads ved bordet på møder i Arts’ Ligestillings- og diversitetsudvalg.

Baggrunden for, at ARTSrådet ser et behov for at kigge på diversiteten i pensum, er et ønske om, at det, man møder på universitetet, skal repræsentere det samfund, man kommer ud i, siger Camilla Jytte Kær Kønig. Her er der mange etniciteter, forskellige seksuelle orienteringer, kvinder og mænd – og personer, der slet ikke identificerer sig som mand eller kvinde.

”Det handler om det brede perspektiv: Vi bliver nødt til at læse tekster, der repræsenterer det samfund, vi lever i – med alt, hvad det indebærer. Og det handler om det fagnære: Hvad der er behov for på det enkelte studie, og hvordan pensum her repræsenterer samfundet,” siger Camilla Jytte Kær Kønig.

ARTSrådet: Kan være svært at bryde hul på emnet 

Hendes håb er, at der i kraft af arbejdet med handlingsplanen på Arts vil opstå ”et mere responsivt klasserum”.

”At der generelt er en større forståelse for, at vi er en meget bred studenterskare. Vi er meget forskellige mennesker, der kan forskellige ting og har forskellige tilgange. Forskellig opvækst og familiebaggrunde. Så vi håber på, at der kommer en større velvillighed til at tale om de her forskelle, og hvad det bringer. Og at det kan føde ind i samtalen om pensum,” siger Camila Jytte Kær Kønig.

Camilla Jytte Kær Kønig stiller sig i øjeblikket tvivlende overfor, om nye studerende på universitetet eller studerende, der får et nyt fag, tør stille spørgsmål til pensum.

"Den rutinerede studerende kunne måske bare spørge, men for nye studerende – på universitetet eller på studiet – er det ikke altid så let"

”Den rutinerede studerende kunne måske bare spørge, men for nye studerende – på universitetet eller på studiet – er det ikke altid så let, så vi håber, at det, at ledelsen viser, at det her er vigtigt for dem, fortæller de studerende, at de gerne må stille sig undrende over for deres undervisning,” siger hun.

Er der ikke allerede et responsivt klasserum og en mulighed for at forholde sig kritisk til pensum? Hvorfor mener I, det skal formaliseres?

”Der er to evalueringer per semester, hvor de studerende kan komme med input, men ellers kan det være svært at bryde hul på emnet i et ret formelt miljø – både over for sine medstuderende og over for sin underviser. Og så længe vi begrænser den slags vigtige spørgsmål, går det ud over den akademiske kvalitet. Vi mener, at formaliserede rammer øger trygheden til at stille de spørgsmål,” siger Camilla Jytte Kær Kønig.

Ikke et performativt tiltag

Ønsket om større diversitet i pensum er ikke kun affødt af idealisme; det bunder også i en konkret oplevelse af, at pensum eller underviserskaren i nogle tilfælde er for enstrenget i de studerendes optik. Camilla Jytte Kær Kønig læser selv engelsk på kandidaten og har sammen med sine medstuderende studset over manglen på kvinder i pensum, forklarer hun.

”Vi har talt om, at der mangler mere repræsentation i pensum generelt på engelsk. For eksempel at det kunne være fedt, hvis der var flere tekster skrevet af eksempelvis kvinder, eller hvis der var flere kvindelige undervisere. Det handler om at kunne vende og dreje tingene og brede perspektivet ud,” siger Camilla Jytte Kær Kønig.

Oliver Mølgaard Gertsen mener, at noget af det allervigtigste, man lærer på universitetet, er at forholde sig kritisk til det, man bliver præsenteret for. Det er også den tilgang, de studerende har til pensum, forklarer han, og det er derfor, de studerende mener, pensum også er en del af deres bord.

”Universitetets essens er jo, at vi skal lære at tænke kritisk. Vi skal kunne identificere kilder og stille spørgsmål til materialet,” siger han.

Begge understreger de, at der ifølge dem ikke er noget performativt over fokusset. Tekster skal ikke udskiftes for at blive udskiftet. Der skal være en faglig begrundelse for at gøre det. Men et fokus på diversitet i pensum kan sagtens være fagligt begrundet, mener de.

Forstår godt, hvis underviser ser det som et indgreb i deres faglighed

ARTSrådet er på linje med prodekan for uddannelse på Arts, Niels Lehmann, der ikke ønsker at pådutte nogen undervisere retningslinjer for pensum. Det væsentlige er at kunne have dialogen.

Camilla Jytte Kær Kønig henviser igen til det 'responsive klasserum', hvor de studerende helt naturligt kan gå i dialog med underviseren om pensum.

Et andet eksempel, hun nævner fra sit eget studieliv, er sit tilvalg i retorik, hvor de ældre kilder udelukkende er mænd, fordi materialet stammer fra det antikke Grækenland. Det skal man kunne bringe op, mener Camilla Jytte Kær Kønig.

Men underviseren i retorik vil jo sige: Det her er de centrale og relevante tekster – de er alle skrevet af mænd – så hvad skal jeg gøre?

”Præcis, og det er vi meget forstående overfor. Det er derfor, det er så vigtigt, beslutningerne bliver truffet fagnært. Det er derfor, det er så vigtigt, det er en dialog, og at man tilgår den åbent. Der er mange, som har undervist i det her i mange år og er kanondygtige til det, de laver,” siger Camilla Jytte Kær Kønig, mens Oliver Mølgaard Gertsen tilføjer:

”Der kan man godt forstå, hvis de føler, det er et angreb på deres faglighed, men igen: Det er ikke det, vi vil. Vi vil skabe et rum for dialog,” siger han.

Men er det ikke underviseren, der bedst kan afgøre, hvilke tekster der er relevante?

”Jeg forstår, hvor argumentet kommer fra, men jeg er ikke nødvendigvis enig. Jeg er enig i den forstand, at underviserne er virkelig kompetente, og at vi i de første år på universitetet skal lære at være studerende – men en del af det er netop at være kritisk og lede efter andre perspektiver. I det ligger også, at vi kan tillade os at stille os op og spørge: Hvorfor vælger vi den her tekst? Hvorfor er undervisningen sat sammen på den måde, når det her ville lægge mere op til inklusion eller give mere mening?” siger Camilla Jytte Kær Kønig og fortsætter:

”Forstå mig ret, men jeg tror, det er farligt at have sådan en autoritetsforståelse af underviserne. Ikke af mangel på respekt, men fordi vi skal lære at tænke kritisk, og det er det, vi udmærker os i på universitetet,” siger hun.

Normkritisk undervisning og forfattere, der ikke udelukkende er hvide mænd

I ARTSrådets arbejdsplan for foråret 2023 kan man læse, at rådet vil forsøge at arbejde ”mod en mere normkritisk undervisning med nyere tekster, forfattere, der ikke udelukkende er hvide mænd, og tekster, der aktuelt afspejler samfundet og diversitet”.

Normkritik betyder ifølge LGBT+ Danmark, at man for eksempel ”stiller sig kritisk og undersøgende over for de antagelser, vi har om virkeligheden, for eksempel opfattelsen af, at der kun eksisterer to køn, og at det normale er at være heteroseksuel”.

Ifølge Camilla Jytte Kær Kønig skal punkterne mere forstås som en overordnet retning for arbejdet med pensum end en egentlig arbejdsplan.

”Det er skrevet på baggrund af, at vi som studerende sidder med de her pensummer i hånden og mener, de skal være bedre. Der skal være et bredere perspektiv, og det her var det mest konkrete, vi kunne tage fat i og sige: Det her er et sted at starte og noget at arbejde henimod, så vores curricula bliver repræsentative og inklusive,” siger Camilla Jytte Kær Kønig.

KS: Vi er ikke imod diversitet, men det skal komme efter faglighed

Hos en anden studenterpolitisk organisation, den tværborgerlige studenterforening Konservative Studenter, har man ikke noget imod en samtale om diversitet i pensum på universitetet. Men den skal bunde i faglighed, og den skal ikke komme oppefra, men være en samtale mellem studerende, undervisere og relevante råd. Det forklarer Max Manøe Bjerregaard, der er formand for Konservative Studenter.

"Det kan ende med at blive meget symbolpolitisk"

Diversitet er en supergod ting og ikke noget, vi er imod som forening, men det er noget, der kommer efter faglighed. Det skal ske i samspil med det faglige. Det, vi frygter, når det kommer overordnet på Arts, er, at man ikke tager højde for de enkelte studier. Det kan ende med at blive meget symbolpolitisk, hvis man siger: Nu skal vi arbejde med diversitet,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Han studerer selv filosofi, hvor de studerende netop havde en dialog med underviser om diversiteten i pensum, men som Max Manøe Bjerregaard understreger, kom den nedefra.

”Nu studerer jeg selv filosofi, og der har vi faktisk haft diskussionen om diversitet. Det var en supergod måde, vi gjorde det på, synes jeg. Vi erkendte blandt andet, at der er nogle faglige begrænsninger. Vi har et fag, hvor vi gennemgår noget af det tidligste filosofi. Der er der nul kvinder på pensum. Og det er der jo nogle ret klare historiske grunde til: Det er oldgræsk filosofi og middelalderfilosofi, hvor der desværre var nogle strukturer i samfundet, der betød, at kvinder ikke havde mulighed for at dyrke de her fag. Vi diskuterede også, at man kunne kigge på at få nogle af de gode kvindelige filosoffer eller andre kvindelige forfattere mere ind i pensum, men det skulle være i samspil med det faglige og for at øge fagligheden,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Formand: Diversitet kan blive for abstrakt

Hvis diversitet i pensum kommer til at handle om, at det skal repræsentere samfundet, bliver det for abstrakt, mener Max Manøe Bjerregaard.

”Diversitet og repræsentation er nogle meget abstrakte termer. Det kan være alder, men også køn og etnicitet. Og så bevæger vi os længere og længere væk fra en faglig diskussion af, hvad der kan give mening. Hvis jeg igen skal tage udgangspunkt i mit eget studie, kan der være en diskussion om, hvorvidt vi kan øge fagligheden ved at have flere østlige filosoffer. Men det er jo en konkret case,” siger han.

Når Arts har placeret emnet som et konkret tiltag i en arbejdsplan for hele fakultetet, frygter Konservative Studenter, at det nærmere polariserer debatten, fordi det ifølge foreningen gør fløjene skarpere mellem diversitet og faglighed. Max Manøe Bjerregaard savner, at man lader det komme naturligt fra de enkelte fag.

”Tiltaget her kommer jo ikke nedefra blandt de studerende på hvert enkelt studie. Der er måske en gruppe studerende, som har valgt at gå til rådet, og så bliver de her krav pålagt alle studerende. Det er rigtigt, at der bliver sagt, det er en snak, man skal have på hvert enkelt studie. Men det bliver jo så en påtvunget snak,” siger han.

Studerende udvandrede under forelæsning på KU

Debatten om diversitet i pensum på Aarhus Universitet kommer, samtidig med at en gruppe studerende på Københavns Universitet 11. oktober udvandrede fra en forelæsning, fordi deres underviser læste op fra en kolonialistisk illustration, hvor der på ”billedet stod en tekst, hvor N-ordet fremgik”, som Uniavisen berettede 11. oktober. Efterfølgende klagede nogle af de studerende over episoden. Studielederen fortalte til Uniavisen, at man blev enig med underviseren om, at den specifikke forelæsning bliver ”justeret en smule”. Underviseren har desuden undskyldt over for holdet.

Max Manøe Bjerregaard understreger, at man som studerende ifølge ham må sætte sin lid til, at underviseren ved mest om sit emne. Underviseren må dog også være åben for dialog.

”Vi må anerkende, det er underviseren, der skal undervise og ved, hvad der skal med i pensum. Og min oplevelse er, at de fleste undervisere er åbne for at tage dialogen. Men det er jo et problem, hvis man ikke kan have en dialog om det. Nu nævner du det her eksempel fra KU, og det er vi meget ærgerlige over fandt sted. Det er netop ikke en faglig diskussion, men nogle følelser, der har trumfet over faglighed. En situation, hvor et ord får folk til at gå, er jo ikke dialogsøgende. Og så bliver det sværere at have den her diskussion om diversitet og faglighed,” siger KS-formanden.

I ARTSrådet er man af den overbevisning, at man med et forebyggende arbejde med dialog og opmærksomhed på emner eller ord, nogle studerende kunne anse som problematiske, kan undgå en situation som den på KU.

"Hvis man fra bunden havde skabt et trygt rum til diskussion, tror jeg ikke, man var endt i en situation, hvor nogle var udvandret"

”Hvis man fra bunden havde skabt et trygt rum til diskussion, tror jeg ikke, man var endt i en situation, hvor nogle var udvandret. Så kunne man have talt om: Hvorfor siger du det her? Eller hvad har det af betydning, at du viser de her eksempler?” siger Camilla Jytte Kær Kønig.

”Jeg vil også vove at påstå, at når de studerende udvandrer, er det et tegn på magtesløshed. Og det er jo forfærdeligt, at folk skal udvandre fra deres egen undervisning. Jeg ved ikke, om det er tilfældet her, men jeg kunne forestille mig, at det er lige så frustrerende for underviseren,” siger forpersonen for ARTSrådet.

Korrekturlæst af Charlotte Boel