De sælger plakater med sproglige finurligheder – ikke fordi de er grafikere, sprogforskere eller kaospiloter. Slet ikke. Andreas Helbo Beck og Nikolaj Lykke Viborg, der har stiftet plakatvirksomheden Dialægt, er astrofysikere. Og når de sælger plakater, er det fordi, det var billigt i indkøb og produktion, da de som specialestuderende på SU ville have et firma på benene. 

”Der blev også grint af os, og folk mente ikke, at vi kunne leve af det,” konstaterer Nikolaj Lykke Viborg.

Men det er nu gået meget godt med det. I 2018 passerede omsætningen 8.500.000 kroner. Og i januar kunne man se de to iværksættere i Løvens Hule, da de scorede to investorer. Nemlig løverne Jesper Buch, der har grundlagt Just Eat og Miinto, og Jan Lehrmann, der har været medstifter og administrerende direktør af Bilbasen.

Siden Andreas Helbo Beck og Nikolaj Lykke Viborgs tv-optræden har telefonen også kimet noget mere, end den plejer, for journalisterne vil have interviews, og hr. og fru Danmark vil have flere plakater. Af samme grund må Nikolaj Lykke Viborg også vise rundt i firmaets lokaler uden sin kompagnon. 

Det gør han på undskyldende manér. Firmaet har nemlig også lige måttet klare en flytning forrige weekend, fordi deres tidligere firmaadresse på Katrinebjerg snart skal omdannes til bulldozer-land. Dermed vil den få samme skæbne som deres allerførste firmaadresse på AU. 

Begyndte i AU’s tyskerbarak

Det er ikke længere tilbage i tiden end 2015, at Andreas Helbo Beck og Nikolaj Lykke Viborg var i gang med specialet i astrofysik på AU – dog ikke så engagerede: 

”Efter fem års studier var det romantiske ligesom blevet pillet af universet. Og Andreas og jeg skilte os ud, fordi studiet ikke længere var vores første prioritet,” fortæller Nikolaj Lykke Viborg.

De to blev kaldt ’det gamle ægtepar’, producerede rapporterne sammen og surfede Google om iværksætteri, når forelæsningerne blev ’langhårede’, fortæller Nikolaj Lykke Viborg. 

Da der skulle skrives speciale, havde de også rottet sig sammen. Og specialekontoret, de fik, var nær Langelandsgade i AU’s gamle barak. Den var opført af tyskerne under besættelsen, og hvis rygterne taler sandt, brugte de barakken som bordel.

AU har sidenhen anvendt den til blandt andet specialekontorer, læsesal og som de molekylærbiologistuderendes fredagsbar. Men nu kan den altså ikke længere findes på landkortet. 

”Jeg vil sige, at jeg kan godt forstå, det er blevet revet ned,” siger vestjyden Nikolaj Lykke Viborg.

De to iværksætterspirer gik i gang med at udvikle idéer. Først én om en cykellås med indbygget gps og så en app med information om drinkstilbud i byen. Men alene prototypen på appen ville koste en halv million, og ’det gamle ægtepar’ havde blot SU-kapital. 

Så hvad koster næsten ingenting og kræver meget lidt? Plakater.

Men hvad skal der så være på dem? Tja. Dialægt-vendinger fra deres hjemstavne, Vestjylland og Aarhus, havde de selv moret sig meget over, så mon ikke andre også ville det? 

Det prøvede de.

AU’s barak var i 2015 firmaadresse for Andreas Helbo Beck og Nikolaj Lykke Viborgs nye firma Dialægt. Barakken er opført af tyskerne under besættelsen og blev revet ned i 2017, hvor fotoet er fra. Arkivfoto: AU Universitetshistorie

11 kilometer Vita Wrap ned ad vindeltrappen

Andreas Helbo Beck og Nikolaj Lykke Viborg etablerede plakatvirksomheden Dialægt med firmaadresse i barakken.

Ikke alene fungerede den godt som kontorplads, der var også lagerpotentiale i dens kælder. Hvis man ellers er typen, der ikke ser problemer, der hvor fugten driver ned ad væggene. 

”Den så virkelig forladt ud, og den var vildt beskidt. Men vi hængte bare lidt plastik på væggene, hvor der var skimmelsvamp,” fortæller Nikolaj Lykke Viborg.

GLS syntes godt nok, det var lidt svært at finde, men så måtte postleverandøren jo ringe og bede om hjælp. Frem skulle varerne, for plakatrør, emballage og så videre var bestilt i pallestørrelser:

”Vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi ville holde omkostningerne og prisen nede, så skulle vi placere nogle ordentlige ordrer. Andreas bestilte for eksempel 11 kilometer Vita Wrap for at spare 300 kroner på fragten. Det er stadig ikke brugt op i dag,” ler Nikolaj Lykke Viborg.

Varerne kom ind ad døre eller vinduer og båret ned af en smal vindeltrappe til kælderen. De to iværksættere var ikke så betænkelige over, at det var AU’s arealer:

”Altså, det stod jo ubrugt hen, og vi arbejdede nok lidt efter devisen ’det er nemmere at bede om tilgivelse end at bede om lov’.” 

Og selvom deres medstuderende godt kunne se og høre en vis firmaaktivitet i barakken, kom Andreas Helbo Beck og Nikolaj Lykke Viborgaldrig til at høre for deres alternative brug af specialekontoret. 

Til gengæld gav plakaterne genlyd på nettet.

Nikolaj Lykke Viborg viser her rundt i Dialægts nye lokaler i Åbyhøj. Den første firmaadresse var i en barak på AU, hvor de to iværksættere havde specialekontor. Foto: Lene Ravn

Viralt hit truede SU’en

Til at begynde med fik iværksætterne produceret to plakater. En, der var til aarhusianere som Andreas Helbo Beck, der siger ’sårt’ og ’skjårt’ i stedet for sort og skjorte. Og endnu én, der var til vestjyder som Nikolaj Lykke Viborg, der hellere siger ’det ku’ da ha’ wæt møj wærre’ end at himle op over noget.

Halvandet måned efter plakaterne var sat i salg, gik fotos af dem viralt på nettet. Det var midt i julehandlen, og indtjeningen rundede 50.000 kroner. 

Iværksætterne måtte derfor handle hurtigt:

”Indtjeningen kunne jo betyde, at vi ville miste vores SU. Det gad vi ikke have. Så vi trak 25.000 kroner ud af firmaet hver og brugte de 50.000 kroner til at lave et anpartsselskab.”

Med et ApS var SU’en igen i sikker havn.

Firmaet Dialægt lagde i 2015 ud med to trykte plakater; én med dialekten fra Andreas Helbo Becks hjemegn Aarhus, og én med vendinger og udtryk fra Vestjylland, hvor Nikolaj Lykke Viborg er fra. I dag er sortimentet dog meget større, og der er for eksempel plakater til ’moren’, ’revisoren’, ’pædagogen’ og ’fodboldspilleren’. Pressefoto: Sebastian Kjær, TechSavvy Media

Opsøgt af casteren til Løvens Hule

Efter iværksætterne fik specialet i hus, fortsatte forretningen med at køre derudaf, og i 2018 var de på en forhandlermesse, da en caster på DR’s iværksætterprogram Løvens Hule opsøgte dem. 

Programmet havde de i sin tid set fra barakkens specialekontor – altid efterfulgt af en debat om, hvorvidt det var de rigtige iværksættere, programmets panel af investorer faldt for. 

Nu stod casteren lige foran dem og opfordrede dem til at melde sig.  

”Men vi sagde til hende, at vi ikke havde brug for pengene,” fortæller Nikolaj Lykke Viborg.

Firmaet gik jo godt, og omsætningen rundede samme år 8.500.000 kroner. Men efter en tid, hvor de to havde summet over det, valgte de alligevel at søge.  

”Det kunne være et springbræt til at komme videre med forretningen i udlandet, få viden og også god PR. 

I november 2018 blev de så kastet for løverne.

’Wæstjyden’ i København og se papforestilling

Det foregik noget anderledes end forventet. 

”Det er underligt at komme ind i det her studie, man har set på tv. Kulissen fyldte kun et hjørne af studiet. Væggene var af pap med mursten malet på, og resten var skum og gips. Døren var også bare pap,” siger Nikolaj Lykke Viborg og fortsætter:

”Vi fik to minutter til at præsentere os selv, så havde løverne 45 minutter til at stille os spørgsmål, og det hele er så klippet sammen til nogle få minutters tv.”

Selve dialogen med løverne fandt iværksætterne ligetil, og Dialægt gik også derfra med to investorer ombord, nemlig Jan Lehrmann og Jesper Buch, der hver tilbød 600.000 for ti procent af virksomheden. 

”Så skulle vi gå ud ad papdøren igen, men måtte ikke sige noget. For der skulle man filme løvernes reaktion. Når de så var færdige med det, skulle vi gå ud ad en anden dør, de havde lavet, og så skulle vi juble. Det var lidt opsat – og det kan man nok også se på tv,” mener Nikolaj Lykke Viborg.

 Dialægt har aldrig været tilknyttet Studentervæksthus Aarhus. ”Det havde vi ikke hørt noget om. Jeg ved faktisk stadig ikke, hvad det er for noget,” siger Nikolaj Lykke Viborg og trækker på skuldrene. Pressefoto: Sebastian Kjær, TechSavvy Media

Det var bare dét, det blev

Deres medvirken i Løvens Hule har de slet ikke fortrudt. De to nye investorer åbner allerede døre med deres netværk for Dialægt. Og kapitalen, de har medbragt, er iværksætterne endnu ikke sikre på, hvad skal bruges til.

”Vi ville bare gerne have nogle kloge hoveder med i forretningen,” siger Nikolaj Lykke Viborg og uddyber, at pengene sikkert vil blive brugt, når Dialægt skal entrere på blandt andet det norske marked.  

For de to iværksættere slutter historien altså ikke her, og Nikolaj Lykke Viborgs kæphest er da også, at en uddannelse kan bruges til meget andet, end man lige umiddelbart forventer. 

Astrofysikken mener han at bruge hver eneste dag. Og fordi man er astrofysiker, står det altså ikke skrevet i stjernerne, at man skal arbejde med formidling eller forskning.

”På universitetet lærer man at sætte sig ind i svært stof ret hurtigt – det kan altså bruges mange steder. Jeg vil gerne slå et slag for, at man ser mere på de værktøjer, man tilegner sig i sin uddannelse.”

LÆS OGSÅ: AU skal have en iværksætterfabrik

Navnet Dialægt fik de to iværksættere etableret fra begyndelsen, og det har varet ved, selvom langt fra alle deres plakater i dag omhandler dialekter. Foto: Lene Ravn