AU-iværksætter: ”De første to år fik jeg ikke løn, men nu får jeg 1.000 kroner”

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Albert Kirk Iversen gik selvstændig efter sin bachelor og driver firmaet RaskRask, der i januar havde en omsætning på cirka 450.000 kroner. Og hans egen løn? Den er er på 1.000 kroner om måneden.

27.03.2019 | Lene Ravn

Albert Kirk Iversen er direktør for RaskRask, som er en af de virksomheder, der er blevet født i AU’s Studentervæksthus Aarhus. Virksomheden fik ben at gå på i 2015, men først i 2019 har virksomheden ramt break-even, hvor indtægter er lig udgifter. Foto: Lene Ravn

Tema: Virksomheder født på AU

AU vil have sig en iværksætterfabrik. Og en arbejdsgruppe er klar med sit bud, som universitetsledelsen inden længe vil tage stilling til.

I denne serie kan du møde folkene bag fire startups, der alle er stiftet af AU-studerende, som ikke kunne vente, til skolebøgerne var lukket, før de kastede sig ud i iværksætteriet. 

En ad gangen vil spirerne fortælle om rejsen fra idé til direktør, hvorfor de har taget vejen, og hvad det måske har kostet dem. 

LÆS OGSÅ: AU skal have en iværksætterfabrik

LÆS OGSÅ: To læger har udklækket app-succes til medicinstuderende

LÆS OGSÅ: Astrofysikeres firma begyndte i en tysker-barak på AU, gik viralt og tog i Løvens Hule

LÆS OGSÅ: ”Vi havde slet ikke tænkt, at det skulle blive en virksomhed – det var jo et eksamensprojekt”

RaskRask’s hjemmeside

Studentervæksthus Aarhus.

Det hele begyndte i 2015 med en dårlig fod – nærmere bestemt Albert Kirk Iversens fod – der efter en fodboldkamp ikke længere ville, som ejeren ville det. Han måtte have den tilset af en fysioterapeut:

”Men først skulle jeg ringe til lægen – blot for at få en tid ugen efter. På dagen humpede jeg så derned på min dårlige fod for at få lov til at sidde i et venteværelse – alt sammen bare for at få en henvisning til fysioterapeuten. Hvor jeg jo så kunne opleve hele processen forfra med at ringe, vente, tage derned og så videre,” fortæller Albert Kirk Iversen.

Han fandt det mildest talt besværligt og satte sig for at gøre det lettere at få hjælp:

”Den oprindelige idé var ’Uber’ for fysioterapeuter, hvor man skulle kunne trykke på en knap, og så kom der en fysioterapeut hjem til én.” 

I dag, lidt mere end tre år senere, er konceptet meget lig den oprindelige idé, men varen er ikke længere fysioterapi. Den er massage, der bookes på virksomheden RaskRasks hjemmeside og udføres hjemme i kundens stue, hvor massøren folder sin massagebriks ud. 

Albert Kirk Iversen har to fuldtidsansatte, to deltidsansatte og nogle praktikanter, der holder sammen på en virksomhed med omkring 80 freelance-massører. Og selvom det umiddelbart kan lyde ret lukrativt, er det en sandhed med modifikationer. Albert Kirk Iversens løn har nemlig lige rundet de 1.000 kroner om måneden.

Gode idéer er overvurderede

Iværksætteren er med andre ord kommet langt siden dengang i 2015, hvor han var i gang med sin bachelor i erhvervsøkonomi på AU.

Idéen om Uber for fysioterapeuter rugede han ikke længe over. Han fik et skub, da han deltog i Startup Weekend i Aarhus, hvor studerende kunne medbringe iværksætter-idéer, der blev arbejdet videre på i fællesskab. Albert Kirk Iversens idé blev udvalgt som case, og en større gruppe studerende bidrog på den måde til udvikling af konceptet, der også vandt Startup Weekend.

Idémanden frygtede aldrig rigtigt, at nogen ville løbe med hans idé:

”Værdien af en idé er overvurderet, for der er masser af gode ideer. Det er eksekveringen, der er svær, og derfor giver det god mening at dele sin idé og få hjælp. Det der med at gå og holde på en idé, som var det en hemmelighed, er helt misforstået. For andre har jo ikke det samme forhold til og forståelse for den som dig,” siger Albert Kirk Iversen.

Det er tydeligt, at Albert Kirk Iversen tilbringer en del tid ved sit skrivebord. Foto: Lene Ravn

12 i iværksætteri

Da han skulle skrive sin bacheloropgave med sin makker, fik de overtalt vejlederen til, at emnet selvfølgelig skulle være etableringen af virksomheden.

”Vores vejleder havde ikke lige hørt om at skrive om sin egen virksomhed, og han var ret skeptisk. Han frygtede, at vi bare ville fokusere på virksomheden og glemme alt om rapporten.”

Men de endte med at få grønt lys:

”Vejlederen virkede meget imponeret til eksamen, og det hele forekom lidt som en hyggesnak, der endte med et 12-tal.”

Ifølge Albert Kirk Iversen er hele RaskRasks koncept også et udtryk for, hvor svært det kan være at skabe en virksomhed. De omkring 80 tilknyttede massører kunne skabe deres egen virksomhed, men de har i stedet valgt at være tilknyttet RaskRask. Foto: Lene Ravn

Hvad kunderne vil have 

Albert Kirk Iversen tog umiddelbart efter beslutning om, at han ikke skulle læse en kandidat. Han ville være fuldtids-iværksætter, mens hans daværende to medstiftere studerede videre.

At de to fortsatte studierne, skaffede også virksomheden en billet til Studentervæksthus Aarhus, hvor de tre kunne have kontor, få rådgivning og sparring.

Det gjorde en stor forskel:

”Vi havde nok ikke droppet det, men det havde sikkert set anderledes ud uden Studentervæksthuset.”

Det var også der, virksomhedens koncept tog en drejning. Kunderne ville nemlig ikke have fysioterapi – de ville have massage:

”De fysioterapeuter, der kom ud til kunderne, blev gang på gang bedt om bare at give massage, og det var ikke dem alle, der ville det, så vi begyndte at miste fysioterapeuterne.”

RaskRask sadlede om og begyndte at få massører i folden i stedet.

Tidligere hørte RaskRasks til ved Studentervæksthus Aarhus, men nu er kontoret at finde ved havnen i Aarhus. Foto: Lene Ravn

Usikkerhed skræmte de andre væk 

I 2017 var begge Albert Kirk Iversens medstiftere færdiguddannede, men de fandt andre veje i livet – mere sikre veje.

Derfor stod kun Albert Kirk Iversen alene tilbage. 

”Jeg trives nok bedre i usikkerheden end de fleste,” konkluderer han.

Men det betyder ikke, at han ikke kan tvivle på, om han har valgt den rette vej. 

”Det hele er så uforudsigeligt. Bliver det nogensinde til noget? Man ved det ikke. Nu har jeg brugt tre år af mit liv på det her, og hvis jeg begynder at tænke på det relativt i forhold til, hvad jeg kunne have nået, hvis jeg havde valgt en mere traditionel karrierevej, så kan det da nage mig under nedturene.”

Iværksætterlivet har ikke været helt så idyllisk, som han drømte om dengang i begyndelsen:

”Men nu er jeg kommet til et sted, hvor jeg går all in og er fuldt dedikeret. Jeg ved, der kommer op- og nedture, men nu kører jeg det hele vejen ud, uanset hvad der sker. Og med den beslutning har jeg mistet meget af den tvivl, der ellers har naget.”

 Forretningsmodellen i RaskRask bygger på, at virksomheden får en andel på mellem 10 og 50 procent af de tilknyttede massørers betaling. Foto: Lene Ravn

Direktørens check

Hvad der måske vil kunne frembringe tvivl hos andre, er direktørlønnen hos RaskRask:

”De første to år fik jeg ikke løn, men nu får jeg 1.000 kroner. Det er nu mest, fordi min revisor har anbefalet det – det var noget med, at frokostordningen kunne trækkes fra,” fortæller 32-årige Albert Kirk Iversen, der lever af sin opsparing.

Heldigvis ser det ud til, at der vil blive råd til mere end en frokost, for RaskRask står ved break-even – altså det punkt, hvor indtægter bliver lig udgifter. Virksomheden har rundet 10.000 bookings, omsætningen var i januar på 450.000 kroner, og den vækster med cirka 15 procent hver måned.

”Jeg vil bygge det så langt, jeg kan. Men hvis der på et tidspunkt er nogen, der kan gøre det bedre end mig, vil jeg give faklen videre. Alligevel giver det ikke mening for mig at spå om, hvordan fremtiden ser ud om ti år – som iværksætter er jeg tvunget til at tænke meget mere kortsigtet.”

LÆS OGSÅ: AU skal have en iværksætterfabrik

LÆS OGSÅ: To læger har udklækket app-succes til medicinstuderende

LÆS OGSÅ: Astrofysikeres firma begyndte i en tysker-barak på AU, gik viralt og tog i Løvens Hule

LÆS OGSÅ: ”Vi havde slet ikke tænkt, at det skulle blive en virksomhed – det var jo et eksamensprojekt”

Tema: Virksomheder født på AU

AU vil have sig en iværksætterfabrik. Og en arbejdsgruppe er klar med sit bud, som universitetsledelsen inden længe vil tage stilling til.

I denne serie kan du møde folkene bag fire startups, der alle er stiftet af AU-studerende, som ikke kunne vente, til skolebøgerne var lukket, før de kastede sig ud i iværksætteriet. 

En ad gangen vil spirerne fortælle om rejsen fra idé til direktør, hvorfor de har taget vejen, og hvad det måske har kostet dem.

LÆS OGSÅ: AU skal have en iværksætterfabrik

LÆS OGSÅ: To læger har udklækket app-succes til medicinstuderende

LÆS OGSÅ: Astrofysikeres firma begyndte i en tysker-barak på AU, gik viralt og tog i Løvens Hule

LÆS OGSÅ: ”Vi havde slet ikke tænkt, at det skulle blive en virksomhed – det var jo et eksamensprojekt”

RaskRask’s hjemmeside

Studentervæksthus Aarhus

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også