AU afbryder samarbejdet med kinesiske virksomheder om genforskning

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet afbryder sine samarbejder med den kinesiske virksomhed BGI Group. Det er konsekvensen af en ledelsesbeslutning om, at AU ikke længere vil samarbejde med kinesiske virksomheder indenfor forskning i sekventering af arvemasse også kaldet genomsekventering.

Beslutningen er taget af universitetsledelsen på baggrund af en indstilling fra universitetsdirektør Kristian Thorn og forperson for AU’s URIS-gruppe (udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde) Brian Vinter, der også er prodekan for forskning på fakultetet Technical Sciences.

BGI er omtalt i danske medier flere gange i løbet af de seneste år. Politiken skrev i 2023 om, at selskabet anklages for at samarbejde med Kinas hær, ligesom en dansk forsker i 2020 fortalte til Medwatch, at BGI havde adgang til computerkraft fra det kinesiske militær. 

AU er bekymret over, hvad kinesiske virksomheder kan finde på at bruge genomsekventering til, forklarer Brian Vinter.

”Vi slår ned på den metode, der hedder genetisk sekventering, og de bekymringer vi kan have om, at de sekventeringer, som en kinesiskejet virksomhed laver for os, måske går videre til staten i Kina. Vores sekventeringer bliver stadig bedre, vi får flere af dem, og regnekraften bliver større, og det er vanskeligt at sige, hvad man kan anvende de her informationer til i fremtiden,” siger han og fortsætter:

”Derfor lukker vi ned nu, og siger: Før vi har for meget data, som kan bruges til for mange ting, så trækker vi det tilbage til Europa. Vi kan ikke overskue, hvad der kommer i fremtiden. Der er et eksponentielt voksende potentiale på genetikområdet, og vi føler ikke, vi har kontrol med det, for de data, der bliver produceret i dag, kan om fem år måske bruges til noget andet,” siger Brian Vinter.

AU vil nu holde sig til at samarbejde med europæiske virksomheder om genomsekventering. Frygten for, at den kinesiske stat får fingre i data fra universitetet, skyldes blandt andet, at det i Kina ikke er usædvanligt at bruge genomdata til formål, der ikke stemmer overens med de værdier, Aarhus Universitet bygger på, forklarer Brian Vinter. Genomdata kan for eksempel bruges til ansigtsgenkendelse.

”Vi har som værdi, at man ikke skal profilere folk på deres genetiske ophav. Men det er en værdi, som Kina helt åbent ikke deler med os. De bruger etnisk identifikation som en helt naturlig del af deres måde at drive et samfund på,” siger han.

Etiske overvejelser 

AU følger hele tiden med i, hvilke områder inden for forskningen der kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko eller være etisk problematisk, fortæller Brian Vinter. Ifølge ham er dette indtil videre det eneste område, hvor AU’s data kan bruges til noget, universitetet ikke kan stå inde for.

Det er ikke en bestemt episode, der gør, at AU nu trækker sig fra at handle med kinesiske virksomheder, forklarer han. Universitetet har haft fokus på risikoen inden for genomsekventering i længere tid, men først for cirka seks måneder siden begyndte man at ”kigge dybt ind i det.”

Det er første gang, universitetet vælger en virksomhed fra på grund af sikkerhedsmæssige årsager ifølge Brian Vinter.

”For os var det en administrativ øvelse. Vi har masser af virksomheder, vi ikke handler med på grund af en hel masse ting. Det her er første gang vi vælger nogen fra af sikkerhedsmæssige årsager - eller nærmere etiske overvejelser. Og det er jo ikke uset, at man som statslig virksomhed vælger samarbejder med virksomheder fra af etiske årsager,” siger han.

Aalborg Universitet og Syddansk Universitetet oplyser til Ingeniøren, at man ikke samarbejder med BGI. KU er opmærsom på problemstillingen, og kortlægger nu sine samarbejder inden for genomsekventering. DTU har samarbejder med BGI og stopper det ikke, men prorektor Rasmus Larsen siger til Ingeniøren, at fremtidige samarbejder og indkøb fra BGI kun kan finde sted efter forudgående risikovurdering.