Uddannelsesministeren tager til Kina for at stramme reglerne for forskningssamarbejde
Inden for kvante-, rum- og forsvarsforskning skal Danmark være forsigtige og tænke sig om over for Kina, siger uddannelses- og forskningsministeren, som er rejst til Kina for at underskrive en ny forskningssaftale, der lukker for en række samarbejder.
I 75-året for begyndelsen på Danmark og Kinas diplomatiske relationer er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) rejst til Kina for at tilpasse samarbejdet om uddannelse, forskning og innovation.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse, hvor ministeren giver udtryk for, at selv om Kina er en sværvægter inden for forskning og innovation, ser de to lande forskelligt på en række områder. Det er et emne, de danske universiteter de seneste år har forholdt sig til – herunder Aarhus Universitet, som i 2024 indførte nye retningslinjer for internationalt forskningssamarbejde og lukkede for samarbejder med Kina inden for genomforskning.
”På områder som grøn forskning, klimaforandringer, miljø og global sundhed er Kina en vigtig partner – ikke kun for Danmark, men for hele verden”, udtaler Christina Egelund:
”På andre områder som kvante-, rum- og forsvarsforskning skal vi være forsigtige og tænke os om. Det er ingen hemmelighed, at vores to lande ser forskelligt på en række ting, og at vi i Danmark har skærpet vores tilgang til samarbejdet med Kina. I løbet af besøget vil jeg med mine kinesiske ministerkolleger drøfte nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder i det bilaterale samarbejde”.
”Vi indskrænker de forskningsfelter, som vi kan samarbejde om”
I november sidste år forklarede Brian Vinter, prodekan ved Faculty of Technical Sciences på AU og forperson for styregruppen for URIS-implementering på AU, at ”den nye geopolitiske virkelighed gør, at vi nu også skal beskytte information, der kan bruges til at skade Danmark og vores allierede".
Det var også Brian Vinter, der i maj sidste år forklarede, hvorfor AU stoppede sit mangeårige samarbejde med den kinesiske genomvirksomhed BGI.
”Der er et eksponentielt voksende potentiale på genetikområdet, og vi føler ikke, vi har kontrol med det, for de data, der bliver produceret i dag, kan om fem år måske bruges til noget andet”, sagde Brian Vinter blandt andet.
Netop det, der beskrives som den nye geopolitiske virkelighed, henviser Christina Egelund også til i Jyllands-Posten 4. januar, hvor hun uddyber formålet med rejsen til Kina. Aftalen om forskningssamarbejde med Kina skal fokuseres, forklarer hun, fordi Danmark tager bestik af en ny geopolitisk virkelighed, hvor forskning og teknologiudvikling ”glider ind på den sikkerhedspolitiske bane som et politisk emne”.
Områder som nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologier – herunder kvanteforskning, som ellers var omfattet af den hidtidige samarbejdsaftale med Kina – bortfalder med den nye aftale. Det oplyser ministeren til Jyllands-Posten.
”Vi indskrænker de forskningsfelter, som vi kan samarbejde om, og det sker ved at tage bestik af en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Men det må ikke oversættes til, at så kan vi bare holde op med at samarbejde med kineserne om forskning”, siger Christina Egelund til avisen.
Danmark og Kina skal således stadig kunne samarbejde om for eksempel forskning i grøn omstilling.
Det fokus blev allerede sat i 2023, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) underskrev en ny aftale om strategisk samarbejde med Kina, som fokuserede mere på grøn omstilling i forhold til den gamle aftale fra 2017. Den nye aftale om forskningssamarbejde erstatter den hidtidige samarbejdsaftale, som ifølge Jyllands-Posten stammer fra 2007.
Korrekturlæst af Charlotte Boel