Cecilie Kobek-Kjeldager, der er ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab, hørte første gang om søgemaskinen Ecosia sidste år i september, hvor hendes kollega, postdoc Faye Tahamtani, begejstret fortalte om søgemaskinen, som hun havde brugt i flere år. Ecosia er en søgemaskine, der bruger overskuddet fra indtægter fra klik på reklamer til at plante træer, som kan bidrage til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Samtidig benytter Ecosia sig af vedvarende energi til driften af deres servere. 

De to kolleger blev enige om, at Ecosia var en god mulighed for at gøre en lille forskel for planeten og satte sig for at udbrede kendskabet til søgemaskinen blandt kolleger med kampagnen ’AU Foulum on Ecosia’.

Siden har de holdt oplæg om Ecosia, uddelt flyers, haft en infostand i kantinen, lavet en facebookgruppe og holdt møde med AU’s bæredygtighedsnetværk for at åbne deres kollegers øjne for søgemaskinen, som i alt har plantet 85 millioner træer blandt andet i Sydamerika og i Afrika. 

”Vi har netop rundet 200 træer, som er plantet på baggrund af AU-søgninger på nettet,” fortæller Cecilie Kobek-Kjeldager, som nu driver initiativet sammen med Loraine ten Damme og Saghar Khodadad Motarjemi, som begge er ph.d.-studerende ved Institut for Agroøkologi, efter at Faye Tahamtani har fået nyt job i Sverige.

De tre initiativtagere får ikke statistik på, hvor mange AU-brugere, der benytter Ecosia. Men de kan få oplyst, hvor mange søgninger der stammer fra brugere, som har downloadet Ecosia via linket ecosia.co/AUFoulum, og hvor mange træer, Ecosia på den baggrund har plantet. 

Er den god nok?

Et af de spørgsmål, Cecilie Kobek-Kjeldager ofte bliver stillet, er, om Ecosia har rent mel i posen.

”Ecosia lægger deres regnskaber frem hver måned, hvor det fremgår, hvad de har tjent på reklamer, hvor meget de har brugt på lønninger og drift og på at plante træer. De er meget transparente, men det er en social organisation, og derfor er der ikke så mange krav til tilsyn. Så på den måde handler det om tillid, og hvorvidt man stoler på dem som organisation,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager. 

”Jeg vil sige, at hvis det er et fupnummer, så er det et meget omfattende og gennemført fupnummer,” siger hun og peger på, at Ecosia ud over de månedlige regnskaber har et omfattende oplysningsmateriale om deres projekter rundt om i verden.

Færre reklamer og bedre privatlivsbeskyttelse 

Man kan bruge Ecosia til at søge på nettet, på samme måde som man bruger Google eller andre søgemaskiner. Ecosias søgeresultater baseres på Microsofts søgemaskine Bing suppleret med Ecosias egne algoritmer. Men det er alligevel ikke som at bruge eksempelvis Google, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

”Der er klare forskelle: Du får færre reklamer end med Google. Men der er også ting, som Ecosia ikke kan, for eksempel at beregne afstande mellem byer. Den er heller ikke lige så stor som Google. Men det er et sted at starte din søgning, og får du ikke de resultater, du har brug for, kan du jo altid gå til Google,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager, der benytter søgemaskinen både privat og på arbejde. 

Ulemperne ved Ecosia opvejes for Cecilie Kobek-Kjeldager af flere fordele:

”Først og fremmest bidrager man til, at der bliver plantet træer. Men Ecosia beskytter også dit privatliv i langt højere grad end Google, der jo blandt andet sælger din søgeprofil videre. Det gør Ecosia ikke, og de krypterer dine søgninger og sletter din søgehistorik.” 

En lille bitte ting, som er let at gøre

En af dem, der har skiftet til Ecosia på baggrund af kampagnen, er Ilse A. Rasmussen, der er akademisk medarbejder hos Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) ved AU i Foulum. Hun har efterhånden brugt søgemaskinen i fire måneder. 

”Jeg skiftede samme dag, som jeg hørte om initiativet. Tænk at gøre noget positivt med bare et klik! Det er ofte svært i praksis at gøre tingene så ideelt, som jeg gerne ville. For eksempel at tage et tog til en konference i stedet for et fly. Men det her er en lille bitte ting, som er let at gøre.”

Hun oplever hverken de store fordele eller ulemper ved skiftet til Ecosia. 

”Men jeg bliver glad, når jeg ser overskriften på Ecosia ’Søg på nettet og plant træer’, og når jeg får oplysninger om, hvor mange træer der er plantet på baggrund af mine søgninger,” siger Ilse A. Rasmussen. 

Håber at sprede budskabet til resten af AU 

Initiativtagerne bag kampagnen håber, at deres kolleger i Foulum – og på resten af AU – vil tage Ecosia til sig og bruge den som deres foretrukne søgemaskine. Deres arbejde for at udbrede kendskabet til Ecosia er frivilligt, og de modtager ingen form for betaling fra Ecosia. Selv de T-shirts, som de har på, når de holder oplæg, har de selv betalt.