"Winnie Soon sætter spørgsmålstegn ved, om den teknologi, som har til formål at fjerne information, kan kapres for at gøre det slettede uudsletteligt".

Sådan lyder det blandt andet i begrundelsen bag overrækkelsen af mediekunstprisen 'Golden Nica' i kategorien 'Artificial Intelligence & Life Art' til AU-forskeren og kunstneren, Hong Kong-fødte Winnie Soon. Prisen uddeles af Prix Ars Electronica – den ældste mediekunstkonkurrence i verden.

Med sine tre kunstværker i projektet 'Unerasable Characters' har Winnie Soon forsøgt at gøre statscensureret indhold på det store kinesiske, Twitterlignende sociale medie Weibo, uudsletteligt. Hver dag fjerner det kinesiske regime tusindvis af indlæg fra brugere og fjerner dermed borgernes ytringer fra offentligheden.

Men Winnie Soon har i projektet omgået censuren via systemet Weiboscope, der er udviklet af den kinesiske professor King-wa Fu fra universitetet i Hong Kong. Systemet plukker løbende tidslinjer fra Weibo-brugere med over 1.000 følgere eller brugere, der ofte bliver censureret. På den måde har Winnie Soon været i stand til at hive nu censureret indhold ud, inden det blev censureret. De uhørte stemmer bliver hørt. Men ikke som en helhed. I kunstværkerne er ordene – i form af kinesiske skrifttegn – fra de censurerede opslag kastet tilfældigt ind i en pærevælling eller vist i sin helhed, men tilsløret. Dermed mister opslagene deres oprindelige mening, men bliver samtidig en ironisk genskabning af den censur, staten har pålagt det oprindelige materiale.

Winnie Soon håber, at publikum med værkerne vil tænke over, hvad de møder – og ikke møder – på internettet og sociale medier. 

”Jeg leger med den her spænding mellem noget, der kan slettes, og noget, der ikke kan. Jeg adresserer censuren og filtreringsalgoritmerne inden for konteksten i Kina, men det er kun mit udgangspunkt. Jeg ser det lige så meget som et problem i en global kontekst i forhold til censur i Tyrkiet, Rusland og mange andre lande og i forhold til filtreringsalgoritmer. Forhåbentlig tænker publikum over, hvad de ser på internettet, og at det, der bliver præsenteret for dig, på en eller anden måde går igennem en filtreringsproces,” fortæller Winnie Soon.

Selvcensur i Hong Kong

På trods af det internationale udsyn kan Soon ikke se bort fra sin opvækst i Hong Kong og det faktum, at det kinesiske regime i de seneste år har strammet grebet om regionen.

”På det seneste har jeg set den politiske situation ændre sig i Hong Kong, og mange af mine venner er begyndt at være bekymrede. Folk påfører sig selvcensur. Men det er ikke noget nyt, at staten eller forskellige sociale medier i Kina censurerer tekster. Med værkerne har jeg baseret det på en empirisk tilgang. I 'Unerasable Characters I' blev de censurerede data i over et år hver dag hentet ned og gemt. Det poetiske i værkerne er baseret på indsamlet data. Og derfra kan vi reflektere over det,” siger Winnie Soon.

Det er umuligt at udstille hele det samlede værk i Hong Kong, er Soon blevet fortalt. Selv om regimet på ingen måde har blandet sig i Soons værker, er der en omfattende selvcensur til stede i Hong Kong, som er øget, siden den nationale sikkerhedslov blev indført i 2020 under store protester fra borgere og menneskerettighedsorganisationer. Soons tanker om censur, der førte til projektet, begyndte dog allerede i 2016.

”Jeg begyndte at tænke over, hvad det betyder at slette noget. Hvis vi tænker på stater eller virksomheders ønske om at fjerne noget, har vi en tendens til at tænke på det som sletning: ”Din data er blevet slettet”. Men i den digitale verden er det ikke så nemt at slette. Hvis du for eksempel mister din data på en harddisk, er der nogen, der kan genskabe det,” siger Soon.

Blanke papirer

I det første af de tre kunstværker 'Unerasable Characters I' præsenterer Soon 54.064 censurerede opslag på mere end 6.000 printede sider, som er stablet i en stak på gulvet. Data kommer fra et års indsamling af opslag – mellem juni 2021 og juni 2022. I den andet komponent i 'Unerasable Characters I' har Soon sat de censurerede opslag ind i et maskinlæringsværktøj, der har kastet skrifttegnene tilfældigt ud som ulæselige opslag, som Soon præsenterer i en bog. Kunstværket er blandt andet inspireret af de ark med blankt papir, der blev et symbol på demonstrationerne i Hong Kong i 2020 og igen i 2022 i Kina mod landets coronarestriktioner, og som også er blevet brugt af demonstranter i Rusland og Storbritannien. Værket spørger beskueren, om det er en forbudt bog, ligesom de oprindelige opslag var det. 

”Ved at bruge maskinlæring, softwaren i 'Unerasable Characters I', genererede jeg tekst, som er ulæselig. Jeg kan ikke få mening ud af det. Det er inspireret af The 'White Paper' Protest og Blank Paper Revolution, som har været prominente de seneste år i for eksempel Kina, Storbritannien og Rusland. Aktivister eller demonstranter sætter blanke A4-papirer op. Vi kan ikke læse det, men vi ved, hvad de protesterer imod. Derfor handler det ikke så meget om, hvad der står. I den sammenhæng spørger værket også, om det er nødvendigt for publikum at vide, hvad der helt præcist bliver censureret,” siger Winnie Soon og uddyber:

”Et af mine fokuspunkter som kunstner er ikke kun at fokusere på det specifikke eller individuelle indhold, men at fokusere på omfanget af uhørte stemmer. Hvis du kun ser din konto på sociale medier blive manipuleret, tænker du måske: Okay, det er bare én. Du kan ikke rigtigt føle omfanget og indvirkningen. Men når jeg for eksempel sætter tusindvis af censurerede opslag på en væg, ved du – selv om du ikke kan læse det – hvor omfattende censuren er. Jeg er interesseret i at skabe den her poetiske oplevelse og skabe et rum for publikum til at tænke over virkningen af påført tavshed,” siger Winnie Soon.

Data fra coronaudbruddet i Kina

'Unerasable Characters II' og 'Unerasable Characters III' går væk fra papiret og er i stedet digitale visninger. I 'II' er de enkelte skrifttegn projiceret på museets væg, mens de konstant udskiftes med nye og flasher frem og tilbage.

'III' er sat op på en webside. I udstillingen kan beskueren sætte sig ved en computer og følge de mange censurerede opslag, der er trukket ud mellem 1. december 2019 og 27. februar 2020, da coronavirusset for første gang bredte sig i Kina. I perioden blev der skrevet 11,3 millioner opslag på Weibo: 1,2 millioner opslag indeholdt mindst ét ord om coronaudbruddet, og 2.104 af de opslag blev censureret, er forskere fra The University of Hong Kong kommet frem til. På websiden er teksten streget over, mens tidspunktet for opslaget er sløret. Kun tegnsætningen, specielle tegn og emojis er synlige.

Undervejs pauser skærmen og giver beskueren tid til at tænke over tid og rum i en digital verden, der ikke mindst i Kina er præget af systematiserede processer og politisk infrastruktur. Den horisontale visning bruger Winnie Soon til at trække publikum væk fra den uendelige vertikale scrolling, man er så vant til fra sin mobil og computer.

Soon: Undervisning på universitetet kan gøres anderledes

Ligesom Weiboscope-systemet af professor King-wa Fu er open source og dermed lægger al data frem for brugerne, er Soons værker skabt ligeså.

”Alt mit arbejde er frit og open source. Jeg viser værkerne på museum, men man kan også gå på internettet og finde min data. Kunstnere eller forskere kan selv bruge det,” siger Soon.

Soon lavede allerede som ung webdesign, og som forsker, der arbejder med software og kodning, var kunstværkernes digitale element helt naturligt at arbejde med, fortæller Soon.

Det at gøre data bag værkerne tilgængelig for offentligheden leder Soon videre til tanker om det at fusionere kunst og forskning, der kan give et nyt blik på forskningsspørgsmål. For det er vigtigt for forskningen, at spørgsmålene er interessante, mener Soon.

”Når vi taler om forskning, skal vi have et spørgsmål, vi vil undersøge, og en metode til at gribe spørgsmålet an. Mange forskere vil interviewe eller tage ud i felten og observere. Andre vil måske læse historien eller tænke filosofisk over det. For mig, hvis vi taler om metode, er det tilfældigvis at gøre noget praktisk: at lave ting og programmere det,” siger Soon og fortsætter:

”Det, jeg finder spændende i kunstpræsentation og kunstforskning, er, at der er mange flere måder at åbne spørgsmål på. Som undervisere bør vi tænke over forskellige måder at præsentere et problem for de studerende. Det skal ikke bare være, at du skal læse denne bog eller artikel. Kunsten skaber en anderledes måde at beskæftige sig med et samfundsmæssigt problem på, som er mere åbent og mindre teksttungt. Kunst fremmer en anderledes måde at se problemerne på og vækker eftertanke,” siger Winnie Soon.

Korrekturlæst af Charlotte Boel