AU-forskning kritiseres i politisk konflikt
Foreningen bag tirsdagens traktordemonstration i Universitetsparken kritiserer AU-forskere for at være i lommen på politikerne. "Fuldstændig absurd", svarer prodekan.
Det er ikke hver dag, Universitetsparken får besøg af en større vognpark bestående af traktorer, som fylder de kringlede veje mellem egetræerne og de gule mursten på campus i Aarhus.
Men tirsdag var sådan en dag. Bag rattet i de mellem 40 og 50 traktorer, der kørte gennem parken, sad utilfredse landmænd.
”Jeg håber, at vores demonstration kan være med til at gøre det synligt, hvor store problemer, der er med den lov, politikerne er ved at vedtage,” siger Bent Hovalt Bertelsen.
Han er landmand, klimadebattør og talsmænd for landmændene i tirsdagens demonstration på campus.
Striden om den nye kvælstofregulering
Fra 1. januar skal landbruget reguleres efter en ny model. Fremover får hver bedrift en udledningskvote, der sætter loft over udledningen af kvælstof til det nære havmiljø. Loven er en del af den grønne trepart.
Kritikerne i landbruget mener blandt andet, at det faglige grundlag for beregningerne er for usikre, at de ikke medtager alle faktorer og, at reguleringen kan ramme enkelte meget hårdt. Landmændene kritiserer også, at de endelige konsekvenser ikke kendes på forhånd, men myndighederne siger, at de foreløbige udledningskrav kan ændre sig betydeligt lokalt, når de endelige beregninger foreligger.
Derudover er der strid om kompensation og retssikkerhed.
Regeringen og det brede politiske flertal bag den grønne trepart fastholder, at kvælstofudledningen fra landbruget skal ned for at forbedre vandmiljøet, og for at Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv.
Efter andenbehandling af Gødskningsloven i dag skal loven til tredjebehandling og afstemning på torsdag.
I løbet af september skal landmændene efter planen have de endelige udledningsgrænser og deres endelige kvoter.
Kilder: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Folketinget
Landmændene er utilfredse med den nye Gødskningslov, der skal reducere udledningen af kvælstof fra landbruget til havmiljøet. De mener, at konsekvenserne af loven vil koste mange danske landbrug livet. De mener også, at den økonomiske konsekvens for samfundet kan løbe op i 100 milliarder kroner om året. Og så mener de, at en del af ansvaret for “katastrofen”, som de demonstrerende landmænd kalder det, skal findes i den myndighedsbetjening, forskere på Aarhus Universitet leverer til politikere og myndigheder.
Kritik af AU-forskere
Så mens en anden forening, Bæredygtigt Landbrug, tog til Christiansborg for at råbe politikerne op og få sat den nye Gødskningslov, der skal andenbehandles i Folketinget i dag, på pause, satte foreningen NOFFF, No Farmers, No Food, No Future, kursen mod Aarhus Universitet for at konfrontere universitets ledelse.
Bent Hovalt Bertelsen understreger, at rigtig mange forskere, efter hans vurdering, er dygtige og passer deres arbejde.
Men han mener også, at nogle forskere og ledelsen på Aarhus Universitet ligger under for et politisk pres, når det kommer til beregninger i forbindelse med udledningen af kvælstofs negative konsekvens for havmiljøet.
”Politikerne vil have, at det er kvælstof fra landbruget, der er skyld i, at havmiljøet har det dårligt. Derfor kræver de, at forskerne viser dem, at det er rigtigt. Hvis ikke forskerne gør det, får de ikke flere penge at forske for. Så bliver de fri for at forske. Derfor gør forskerne, som de får besked på. Det er det modsatte af fri forskning. Det er vanvittigt, og det skal stoppe,” siger Bent Hovalt Bertelsen.
“En helt absurd tanke”
Prodekan på Technical Sciences Ole Hertel afviser, at universitetets forskere er under politisk pres, når de leverer forskningsresultater til politikerne.
”Nej, det er en helt absurd tanke. Forskere på Aarhus Universitet leverer uafhængig, forskningsbaseret rådgivning til myndighederne. På den måde bidrager vi med viden til samfundets udvikling. Vi leverer forskningsbaseret rådgivning med fuld armslængde til interessenter og efter retningslinjer i vores ISO9001 godkendte kvalitetsledelsessystem,” siger Ole Hertel.
Når Aarhus Universitet, universitetets forskere og deres myndighedsrådgivning nu står midt i en højspændt, politisk konflikt, skyldes det, at universitet har medvirket til at lave de beregninger, som i fremtiden vil få konsekvenser for, hvor meget gødning, landmændene må bruge for deres forskellige marker.
De nye regler, som forventes at træde i kraft ved årsskiftet, betyder, at mængden af gødning fremover i højere grad skal reguleres efter, hvor meget kvælstof, der beregnes at blive udledt fra markerne.
Mangelfuldt mener landmænd
Her er ordet beregner centralt. Politikerne har bedt forskere udvikle NUAR-beregneren. NUAR står for Ny Udledningsbaseret Areal Regulering. Modellen beregner ud fra en lang række forskellige parametre, hvor meget kvælstof, der udregnes fra den enkelte mark. Det arbejde er lavet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, som leverer forskningsbaseret rådgivning af myndigheder og politikere.
Jørgen Eriksen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og projektleder for arbejdet med NUAR, har tidligere forklaret arbejdet med NUAR, og hvordan modellen virker i en nyhed fra universitetet.
”NUAR giver på baggrund af det nuværende vidensgrundlag pålidelige estimater af kvælstofudvaskningen. Men beregneren skal selvfølgelig videreudvikles, når der kommer ny viden. Der er blandt andet forsøg i gang med grøntsager og kartofler, som kan indgå i fremtidige opdateringer. Når nye virkemidler skal indgå i beregningerne, er det samtidig afgørende, at deres effekt er dokumenteret,” siger Jørgen Eriksen i nyheden.
Forskernes argumenter tilfredsstiller dog ikke landmændene, som mener, at modellen er mangelfuld, fordi den netop kun beregner og ikke kommer med præcise tal bygget på den reelle og målte udledning fra den enkelte mark.
”Når vi ikke måler på, hvad der reelt bliver udledt til havmiljøet, og ikke tager højde for alle de typer af udledning, der ikke kommer fra landbruget, så bliver vi ved med at gøre noget, der ikke virker. Vi har sænket udledningen af kvælstof i landbruget igennem 30 år, og vandmiljøet bliver dårligere og dårligere. Det virker ikke, og det kommer det heller ikke til denne gang. Til gengæld får det store konsekvenser i landbruget, hvor mange må lukke og tabet for samfundet bliver enormt,” siger Bent Hovalt Bertelsen.
Hvad er NUAR?
NUAR står for Ny Udledningsbaseret Areal Regulering og er et beregningsværktøj, der skal bruges i den nye kvælstofregulering i 2027. NUAR bestemmer ikke landmandens kvote, men leverer en del af beregningsgrundlaget. Miljømål, reduktionskrav og konkret regulering fastsættes politisk.
Modellen beregner – den måler ikke – hvor meget kvælstof, der udledes fra de enkelte marker, og bygger blandt andet på viden om jordtype, klima, afstrømning, afgrøder, gødskning og andet.
NUAR er udviklet under ledelse af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i samarbejde med blandt andet Københavns Universitet. Projektet er bestilt og betalt af den daværende landbrugsstyrelse.
Derfor var de taget til Universitetsparken for at skabe synlighed for deres sag og for at komme i snak med universitet.
”Vi ville gerne have holdt et møde på græsplænen i parken, men vi blev afvist, da vi henvendte os til ledelsen,” siger Bent Hovalt Bertelsen.
Helt afvist blev foreningen nu ikke, siger prodekan Ole Hertel.
”I torsdags havde vi fornøjelsen af at byde Bent Hovalt Bertelsen og en kollega på en kop kaffe her på Faculty of Technical Sciences. En af vores medarbejdere fik en god snak med dem, og vi fik udtrykt forståelse for, at kvælstofreguleringen kommer til at påvirke deres erhverv og levebrød.”
”Der blev fremsat et ønske om, at AU tog aktiv part i traktordemonstrationen. Vi har dog vurderet, at det først og fremmest må være en sag for det politiske system, idet omdrejningspunktet er behandling af et konkret lovforslag. Vi opfordrede til, at demonstrationen blev varslet til politiet, og at der på dagen tages særligt hensyn til Aarhus Universitets studerende og ansatte,” fortæller Ole Hertel.
Samtidig understreger han, at Aarhus Universitet udelukkende fokuserer på netop forskningen og den forskningsbaserede rådgivning af nationale myndigheder, styrelser og den offentlige forvaltning.
”Politik, og det konkrete lovgivende arbejde hører til i det politiske system,” siger Ole Hertel.
Demo på uni vækker undren
Når en traktor ruller gennem Universitetsparken drejer de fleste hovedet, men når en 40-50 traktorer brummer rundt på campus, stopper de fleste op og iagttager optoget.
Også formanden for Studenterrådet, Christian Hansen. Han læser biologi, og går naturligvis ind for fri forskning, som er det demonstranterne efterlyser. Men hvorfor de demonstrerer på universitetet, forstår han ikke meget af.
”At demonstrere på et universitet, fordi man ikke bryder sig om nogle forskningsresultater er lidt som at tisse i bukserne og så tage bind for øjnene. Man har stadig tisset i bukserne. Det her er en værdisag, og jeg mener ikke, at man træffer gode beslutninger med bind for øjnene,” siger han med henvisning til, at demonstranterne, efter hans mening, råber op det forkerte sted.
”Universitetet forsøger at bidrage med ny viden til de beslutninger, politikerne tager. Det er ikke forskerne, der træffer beslutningerne, så det giver ikke mening at protestere her," mener Christian Hansen.
Fokus på udfordringerne
Politisk er NUAR-beregneren da også genstand for debat. Netop fordi den beregner i stedet for at bygge på konkrete målinger af afledning af kvælstof fra de forskellige marker. Der har især i de seneste dage været stor debat om konsekvenserne af de kommende krav til reducering af kvælstof på de danske marker.
De endelige krav til den specifikke regulering kendes ikke endnu, og minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har nedsat en ekspertgruppe, der skal trykteste beregningsgrundlaget.
”Vi skal bare ikke nå hen et sted, hvor vi, fordi nogen ønsker mere oplysning og mere data, ikke træffer den beslutning, der gør, at vi passer på vores fjorde,” svarede ministeren i et svar til Venstres Marie Bjerre og Stephanie Loose 20. august.
Efter dagens demonstrationer i Universitetsparken og foran Christiansborg, håber Bent Hovalt Bertelsen, at politikerne vil trække i håndbremsen og sætte den nye lov på pause.
”Nu har vi gjort, hvad vi kunne,” siger han.
Lovforslaget L5, som det hedder, andenbehandles af Folketinget i dag og forventes at blive vedtaget efter tredjebehandling på torsdag og at træde i kraft 1. januar 2027.