Omnibus prik

AU har skåret 25 procent af sin CO2-udledning, nu resterer 10 procent – og de bliver svære

Aarhus Universitet har siden 2018 mindsket sin udledning af CO2 med 25 procent. Men AU skal frem mod 2025 mindske sin udledning med yderligere 10 procent for at nå sit klimamål. Det kræver ifølge universitetsdirektør Kristian Thorn færre flyrejser, og at AU fastholder de energibesparende indsatser, som blev indført som følge af energikrisen i efteråret.

Ifølge universitetsdirektøren kan det blive udfordrende at finde de løsninger, der resulterer i, at AU når i mål med de resterende 10 procent. Foto: Roar Lava Paaske

En reduktion på 35 procent af universitetets samlede CO2-udledning i 2025 i forhold til niveauet i 2018. Det var målsætningen i den klimastrategi, Aarhus Universitet indførte i april 2020. Her – over tre år senere – er AU godt på vej mod at indfri den ambition. Det viser det seneste klimaregnskab for 2022 fra universitetet, der blev offentliggjort i juni.

AU har siden 2018 reduceret sin CO2-udledning med 25 procent og er altså derfor 10 procent fra at indfri målet på nuværende tidspunkt. Men tallene viser samtidig, at universitetet siden genåbningerne efter corona faktisk har øget sin CO2-udledning med 25 procent på et år.

Universitetsdirektør Kristian Thorn ser dog overordnet positivt på AU’s nuværende klimaindsats og anser det som realistisk, at målet om reduktion på 35 procent i 2025 indfries.

”Vi er et rigtigt fornuftigt sted med vores klimatilpasninger,” siger Kristian Thorn og uddyber:

”Det vigtige er ikke at bide mærke i årene med corona, fordi det har været helt specielle år, hvor vi har været hjemsendt og delvist nedlukket, og der har ikke været lys og varme i nogle af vores bygninger. Det er ikke sammenlignelige år. Det afgørende er, hvor vi var i 2018, og hvor er vi nu,” siger Kristian Thorn.

Følger planlagt kurve – men det kræver knofedt at nå i mål

Ser man netop på forskellen fra 2018 til 2022, har AU altså bragt sin CO2-udledning betragteligt ned. Kigger man på fremskrivningslinjen, som AU skal holde sig under for at nå målet i 2025, er universitetet lige nu under den grænse og følger dermed på papiret planen, som Kristian Thorn lægger vægt på:

”Hvis man fremskriver, at vi i forhold til 2018 skal opnå en reduktion på 35 procent i 2025 – og konstaterer, at vi i 2022 havde reduceret med 25 procent – så er vi for nuværende under kurven for, hvor vi årligt skal være for at nå det endelige mål. Men vi er ikke i land med reduktionen på 35 procent endnu, og der skal lægges meget knofedt i at nå de resterende 10 procent i de kommende år,” siger Kristian Thorn.

Ifølge universitetsdirektøren kan det blive udfordrende at finde de løsninger, der resulterer i, at AU når i mål med de resterende 10 procent.

”Vi har gjort mange af de ting, der lå lige for. Yderligere reduktioner bliver svære. Det kommer til at kræve noget af os alle sammen,” siger Kristian Thorn.

I et referat fra et møde i universitetsledelsen 7. juni i år betones det, at ”ændret adfærd er afgørende for den nødvendige forandring for at nå universitetets nuværende mål”.

Kilder til AU’s CO2-udledning

I sit klimaregnskab opdeler AU sin CO2-udledning i tre overordnede kilder, såkaldte scopes.

Scope 1: Den direkte udledning, AU selv forårsager: for eksempel afbrænding af benzin

AU’s største udleder: landbrugsforskning og forbrug af gas og biogas

Scope 2: Den indirekte udledning, som kommer fra den energi, AU køber: for eksempel fjernvarme

AU’s største udleder: fjernvarme fra Aarhus og elektricitet

Scope 3: Den indirekte udledning i forbindelse med de produkter og services, AU forbruger: for eksempel flyrejser

AU’s største udleder: flyrejser

Forskerne skal flyve mindre

Det er nemmere sagt end gjort på et universitet, hvor nogle af de største CO2-udledere er flyrejser og landbrugsforskning.

AU’s største indirekte udledning fra produkter og services kommer således fra flyrejser. Målet er at bringe CO2-udledningen fra flyrejser ned med 30 procent i 2025 målt i forhold til 2018. Universitetsdirektøren fremhæver, at færre flyrejser ligger højt på listen over de tiltag, der skal til for at nå målet.

”Vi skal være tilbageholdende med, hvor meget vi rejser med fly, og vi skal helst ikke hæve niveauet yderligere fra der, hvor vi er nu,” siger Kristian Thorn.

Den aktuelle opgørelse for flyrejser på AU danner ikke et overblik over den samlede CO2-udledning, men derimod antal rejste kilometer på et indeks, der begyndte på 100 i 2018. Det kan ikke direkte sammenlignes, men er et godt pejlemærke. Her lå AU i 2022 på indeks 72,8, hvilket oversat til målet altså næsten rammer en reduktion på 30 procent. Tallet vidner dog også om, at AU hurtigt fik gang i flytrafikken igen i 2022, efter at indekset ramte cirka 10 under coronaårene i 2020 og 2021.

”Efter coronaårene er antallet af flyrejser steget, men heldigvis ikke til niveauet før corona. VI vil meget gerne som minimum fastholde niveauet for 2022 af hensyn til universitetets samlede klimaaftryk. Derfor opfordres alle på universitetet til at rejse mere klimavenligt og frem for alt rejse lidt mindre,” siger Kristian Thorn.

Er det realistisk at holde flyaktiviteten på det nuværende niveau?

”Det tror jeg i sig selv bliver en præstation, fordi vi kommer fra genåbningen af samfundet efter corona. Det er også vigtigt at have for øje, at AU’s målsætning er absolut – ikke per ansat. Mens vi samlet har reduceret vores udledning af drivhusgasser med 25 procent, er universitetet samtidig i vækst drevet af et øget hjemtag af eksterne forskningsmidler. Udfordringen er derfor at kombinere organisk vækst i omsætningen med et samlet reduceret klimaaftryk,” siger Kristian Thorn.

Rejsepolitik: Tag tog frem for fly

Mens universitetets handlingsplan for klimastrategien i 2023 slet ikke nævner flyrejser, forsikrer Kristian Thorn om, at det ikke betyder, at universitetet ikke arbejder med det. Han henviser for eksempel til AU’s reviderede rejsepolitik, der udkom i 2022, som indeholder en række opfordringer til ændrede rejsevaner blandt medarbejderne. I rejsepolitikken står der blandt andet, at man skal vælge den ”mest klimavenlige rejseform i videst muligt omfang”, ”overveje, om rejsen kan erstattes af virtuelle møder”, og at man skal tage tog frem for fly, ”hvis rejsetiden med tog er under 5 timer per vej”.

Generelt for rejsepolitikken er det i høj grad op til medarbejderen selv at bedømme, hvornår en rejse skal vælges til eller fra, eller hvornår tog skal prioriteres over fly. Adspurgt, om universitetet dermed lægger ansvaret for at reducere flyrejser over på de enkelte medarbejdere, svarer Kristian Thorn:

”Universitetsledelsen har enormt stor tillid til, at AU’s medarbejdere kan lave de nødvendige afvejninger inden for universitetets rejsepolitik. Alle er med på, at klimaudfordringen er en stor trussel, som skal håndteres i en kombination af fælles rammer og individuel adfærd. Hvis vi lavede hårde, ufravigelige regler, ville vi ikke i situationen kunne finde den bedste løsning. Togforbindelserne er desværre ikke altid optimale. Derfor kan der være situationer, hvor det er nødvendigt at flyve til for eksempel Centraleuropa,” siger han.

Paradoks: CO2-udledningen fra universitetet hjælper klimaudfordringen

Han understreger desuden, at medarbejderne har et legitimt behov for at rejse:

”Målet på 30 procent ligger bevidst under det samlede reduktionsmål på 35 procent. Det er en erkendelse af, at vi er – og skal være – i tæt kontakt med omverdenen. Vi er en international organisation, og vores største positive påvirkning er jo gennem vores forskning, at vi bidrager til erkendelser og teknologi, der gør det muligt globalt at reducere klimaaftrykket,” siger han.

Det kan virke paradoksalt, at forskere, der arbejder for at forbedre klimaet, samtidig er nogle af dem, der udleder mest CO2. Ikke desto mindre er det også et paradoks, man ser inden for landbrugsforskningen. Selvom det er en af synderne, når det kommer til AU’s CO2-udledning, er det også den forskning, der skal gøre landbruget mere klimavenligt.

”Det er vigtigt, vi bedriver den forskning. Det betyder, at der bliver udledt CO2, men det ville ikke være til gavn for klimaet at stoppe forskningen i bæredygtigt landbrug,” siger Kristian Thorn.

Styr på elforbruget

Ser man på den indirekte udledning, som AU forårsager ved køb af energi, er de største syndere fjernvarme fra Aarhus og elektricitet. Men det er også et af de steder, AU har taget et stort skridt i 2022. Her satte universitetet aktivt ind, da energipriserne begyndte at stige voldsomt efter Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar sidste år. Universitetets elforbrug var således i 2022’s sidste halvdel lavere end under coronaårene i 2020 og 2021.

FORSKNING I DØGNDRIFT, MEGET KOLDE FRYSERE OG KAFFEMASKINER SLUGER STRØM: OTTECIFRET EKSTRAREGNING FÅR AU TIL AT SPARE PÅ STRØMMEN

Selv om coronanedlukning og energikrise som følge af krigen til dels er årsag til det lavere forbrug, er det ikke en form for midlertidig reduktion, som bare vender tilbage til normalen igen, forudser Kristian Thorn. Den udvikling, man ser i tallene, agter universitetet at fastholde, samtidig med at en række tiltag permanentgøres.

”Vi har handlet på energikrisen ved blandt andet at spare på elektricitet, men det har hele tiden været med det dobbelte formål, at vi også reducerer vores klimaaftryk. Det er utvivlsomt også derfor, der har været så stor en opbakning fra organisationen,” siger han og slår fast, at tendensen er fortsat ind i 2023:

”På vores elektricitetsforbrug er vi lige nu nogenlunde på det samme niveau som 2022, og det skal vi gerne fastholde,” siger Kristian Thorn.

19 grader

Universitetsdirektøren kan dog endnu ikke sige noget om, hvorvidt det i de kommende år bliver helt normalt med 19 grader på kontorerne i vintermånederne, der den seneste vinter for mange gjorde det nødvendigt at tage en tyk trøje med på arbejde.

AU SKAL SKRUE TEMPERATUREN NED TIL 19 GRADER

Kravet om maksimalt 19 grader var en opfordring fra regeringen til offentlige arbejdspladser, pointerer han.

”Det er ikke nødvendigvis en AU-målsætning, at vi skal gennem en vinterperiode med 19 grader i vores bygninger. Vi har ikke lagt os fast på det endnu,” siger Kristian Thorn.

Korrekturlæst af Charlotte Boel