AU-studerende opholder sig i Jerusalem, mens missilerne fyger hen over himlen

Anton le Fèvre får ikke meget søvn i disse dage, for alarmen på telefonen lyder ofte, når iranske missiler regner ind over Israel. De to lande har angrebet hinanden adskillige gange, efter at Israel 13. juni indledte et angreb på Iran.

”Vi er trætte, fordi vi ikke sover særlig godt om natten. Vi forventer hele tiden, der kan komme en alarm. Det var særligt de første 3-4 dage, hvor alarmen ofte også kom i løbet af natten. Der var kæmpe klynger af raketter på himlen,” fortæller han.

Anton le Fèvre har en bachelor i teologi fra Aarhus Universitet og læser nu kandidatuddannelsen i internationale studier på AU. Han har siden efteråret 2024 opholdt sig i Jerusalem, hvor han har været på udveksling på Hebrew University of Jerusalem. Udvekslingsopholdet sluttede egentlig i marts 2025, men han har valgt at blive i Jerusalem, hvor han har læst op til sine eksamener, som han skal hjem og tage i Danmark i august.

Mens situationen i Israel under hele hans ophold har været speciel, fordi landet er i krig med Hamas i Gaza, er det nu en helt anden situation, forklarer han.

”Det er ikke atypisk at høre sirener. Der kommer af og til raketter fra Yemen. Men det her var anderledes. Vi blev vækket natten mellem torsdag og fredag med en telefonnotifikation om, at trusselsniveauet var steget, og i løbet af natten fandt vi ud af, at Israel havde angrebet Iran, og vi begyndte at forberede os på, at Iran ville tage til genmæle,” siger Anton le Fèvre, der uddyber om et af angrebene:

”Lørdag aften var jeg sammen med en ven og vi fik en notifikation om, at Israel havde opfanget, at der var afsendt missiler fra Iran. Så går der et kvarter, inden de når herover. Vi gik ud på tagterrassen for at se, om vi kunne se noget, før sirenerne meddeler, at vi skal skynde os i sikkerhed. Der kom en kæmpe sværm af raketter. Vi kunne tælle 30 raketter i luften, som ligner kometer eller stjerneskud. Vi fandt senere ud af, det var cirka 100 kilometer væk fra der, hvor vi bor. Det mest uhyggelige er nok at sidde i nogenlunde sikkerhed og høre de her helt vildt høje brag i baggrunden og ikke vide, hvor langt væk det er. Det er virkelig nervepirrende, når det står på,” siger Anton le Fèvre.

AU FRARÅDEDE HAM AT TAGE AFSTED

I øjeblikket fraråder det danske udenrigsministerium alle rejser til Israel med begrundelsen ”meget høj sikkerhedsrisiko”. Men Udenrigsministeriet har ikke igangsat evakuering af danske statsborgere i landet. Anton le Fèvre undersøger i øjeblikket sine muligheder for at kunne komme hjem til Danmark. Han skulle have været med et fly i slutningen af juni, men alle afgange er blevet aflyst. Alle lufthavne i landet er lukket.

Udenrigsministeriet oplyser, at det i øjeblikket for eksempel er en mulighed at tage transport gennem det sydlige Israel til Sharm el-Sheik i Egypten og flyve hjem til Danmark derfra. Men Udenrigsministeriet lader det være op til den enkelte at vurdere risikoen ved det.

”Du må ud fra egen situation og lokale anvisninger vurdere, om du vil forsøge at rejse ud eller om det er sikrest at blive, hvor du er,” lyder det i en opdatering fra Udenrigsministeriet 17. juni.  

AU frarådede Anton le Fèvre at tage af sted allerede i sommeren 2024, inden han skulle på udveksling i efterårssemestret.

”De var meget imødekommende og ville hjælpe med alternativer. Jeg har ikke noget at kritisere AU for overhovedet. Det var mig, der insisterede på, jeg ville afsted,” siger Anton le Fèvre.  

Siden Udenrigsministeriet i juli 2024 ændrede rejsevejledningen til Israel, har AU anbefalet de studerende ikke at tage på udveksling i Israel, oplyser Rikke Nielsen, der er international chef på AU. Universitetet udbyder i øjeblikket slet ikke udvekslingspladser i Israel, da det holder sig til Udenrigsministeriets rejsevejledning. Af samme årsag har AU i øjeblikket ingen studerende på udveksling i Israel, og ingen studerende tager afsted i efterårssemestret. AU har fortsat samarbejdsaftaler med israelske universiteter, oplyser Rikke Nielsen.

AFKLARET

Trods AU’s bekymring har Anton le Fèvre været helt afklaret med, at han ville til Jerusalem, også selv om der er konflikt i området. Han har før sin kandidatuddannelse arbejdet for Den Danske Kirke i Jerusalem og har inden for de seneste tre år tilbragt omkring to år af sit liv i byen. En måned efter han kom hjem fra sit første ophold, udbrød krigen mellem Israel og Hamas.

”Jeg ville tilbage til Jerusalem, fordi jeg hver dag tænkte på situationen hernede. Det var anledningen til at komme tilbage til et sted, jeg holder rigtig meget af. Jeg ville afsted stort set lige meget, hvordan sikkerhedssituationen så ud. Det var vigtigt for mig,” siger han og uddyber:

”Jeg er her ikke bare for at hygge mig og have det fedt. Det har konkret handlet om, at jeg ville være til stede og bevidne krigen og lytte til folks historier. Jerusalem er et særligt sted, som er spændt ud mellem en vestlig, israelsk del og en østlig, palæstinensisk del, selvom hele området i dag er under israelsk kontrol. Man er derfor lige på grænsen mellem Israel og Palæstina. Jeg er tæt knyttet til folk på begge sider af konflikten og uden den tilknytning, ville jeg nok være blevet væk,” siger Anton le Fèvre.

Hans visum er automatisk blevet forlænget på grund af situationen, men han vil gerne hjem til Danmark før begyndelsen af juli.

”Jeg venter og ser, om der bliver arrangeret nogen mulighed for at flyve herfra. Ellers tager jeg en bus til Taba, grænseovergangen mellem Egypten og Israel, og så finder jeg kørsel til Sharm el-Sheik,” siger han.

Anton le Fèvre finder det en smule underligt, at Udenrigsministeriet lader det være op til borgerne selv at vurdere, om de bør forlade landet.

”Hvis der blev evakueret i morgen, er jeg ikke sikker på, jeg selv ville tage med. Jeg føler mig sikker. Men det undrer mig, at der ikke tilbydes evakuering, når Udenrigsministeriet vurderer, at det er farligt at være her. Hvis man ikke vil evakuere, skulle man jo tro, at det er fordi situationen ikke er farlig nok,” lyder det undrende fra den danske studerende.

Over for DR har direktør for Borgerservice under Udenrigsministeriet, Steen Hommel, tidligere på ugen forklaret, at ministeriet følger udviklingen tæt, men at evakuering kun er noget, ministeriet griber til i helt særlige situationer. Han peger i den forbindelse på, at der fortsat er udrejsemuligheder over landjorden både til Jordan og Egypten.

Anton le Fèvre vil gerne understrege, at han er bevidst om, at han befinder sig i en privilegeret situation, hvor han trods alt kan komme væk, hvis han har lyst. Det føles ligefrem uretfærdigt set i lyset af de mange mennesker, som ikke har mulighed for at flygte fra konflikten, siger han.

”Jeg kan jo for eksempel godt rejse til Egypten for at komme væk, hvis det hele bliver for meget for mig. Samtidig kan indbyggerne i Gaza, der bor lige op ad grænsen til Egypten ikke komme ud, selv om deres situation er uendeligt meget værre, end min,” siger han.

ANSPÆNDT STEMNING

I den vestlige del af Jerusalem, som er den israelske, er der investeret massivt i beskyttelsesrum, og anbefalingen er, at indbyggerne ikke må være mere end 90 sekunder fra et beskyttelsesrum. Anton le Fèvre bor i Den Gamle By i den østlige del af Jerusalem, som er den palæstinensiske del af byen, og her er der ikke samme forhold.

”Jeg var i sikkerhedsrum hos venner i Vestjerusalem natten mellem fredag og lørdag. Men i Østjerusalem, hvor jeg bor, har vi ikke sikkerhedsrum. Der er ikke stor risiko for, at nogen vil angribe Den Gamle By, da den betragtes som hellig og blandt andet huser al-Aqsa-moskéen. Vi er derfor ikke så bekymrede her, men uden for bymurene er man meget bange for missilangreb,” siger han og tilføjer, at de palæstinensiske indbyggere i Østjerusalem er særligt udsatte, da de ingen beskyttelsesrum har.

Der hvor Anton le Fèvre bor, minder det i øjeblikket om en by under coronanedlukningerne, beskriver han.

”På grund af krigen i Gaza har der ikke været så mange mennesker her, og der har i det hele taget været en dyster stemning. Men det er noget helt andet nu. Man kan godt mærke, der er undtagelsestilstand. Det føles, som vi husker det under coronapandemien. Supermarkeder holder åbent, men alt andet er lukket, og der er ikke så mange på gaden. Der er en anspændt stemning, og der er øget sikkerhed og kontrol med hele byen. Det er ubehageligt,” siger han.